Connery

Observe and Report

Seth Rogen spiller sikkerhedsvagten Ronnie, der styrer Forest Ridge Mall med hård hånd.

2 ud af 6 stjerner
Har du nogen sinde mistænkt sikkerhedsvagter for bare at være wanna-be politibetjente?
Det er lige præcis sådan en sikkerhedsvagt, Ronnie Bernhardt (Seth Rogen) er.
Observe and Report
Ronnie er mildt sagt en ynkelig karakter.
Han er i midt-slut 20'erne, han er maniodepressiv, bor stadig hjemme hos sin dranker mor og har aldrig haft sex eller en fast kæreste. Han er med andre ord lidt af en taber.
Det eneste han har, er sit job som sikkerhedschef i shopping-centret Forest Ridge Mall og han tager sit job meget seriøst.
Desværre for Ronnie består hans job kun i at observere og rapportere, men det tager han ikke så bogstaveligt.

Ronnie lever nemlig lidt i sin egen verden, med skræmmende vrangforestillinger, hvor han bl.a. drømmer at han er en form for superbetjent, der dræber alle de kriminelle med sine kæmpe maskinpistoler. Ronnie er ganske enkelt på grænsen til at være psykopat/sociopat og derfor går han gang på gang over stregen på sit job, så han kan udleve lidt af sin drøm om at være politibetjent.
ANNONCE
Observe and Report
Men da shopping-centeret pludseligt bliver udsat for en række tyverier og samtidig bliver hærget af en blotter, der oven i købet overfalder kosmetologen Brandi (Anna Faris), som Ronnie er forelsket i, ser Ronnie sit snit til at blive dagens mand.

Han er fast besluttet på at opklare sagerne og derved vinde Brandis hjerte.
Problemet er bare at politiet også er sat på sagerne, til stor irritation for Ronnie.

Kriminalbetjenten Harrison (Ray Liotta) er en dygtig betjent, der ikke har meget til overs for Ronnie. Men så er det på tide at, Ronnie tager loven i egen hånd og beviser sit værd.
ANNONCE
Observe and Report
Filmen er ret voldelig af en komedie at være.
Instruktøren har udtalt at den er inspireret af 'Taxi Driver' og er ment som at være den komiske udgave af Martin Scorseses klassiker fra 1976.
Dette skinner også helt klart igennem, men problemet er at, det ikke er særlig morsomt at se en flok skatere blive banket halvt fordærvet eller se en mand blive skudt i brystet på klods hold. Det er en ubehagelig glorificering af meningsløs vold, der godt kunne inspirere svage sjæle til at udøve samme type vold i virkeligheden. For volden i filmen har nemlig ikke nogen synderlige konsekvenser, den bliver tværtimod belønnet.

Det finder jeg både usmageligt og foruroligende og jeg synes filmskaberne har et vist moralsk ansvar overfor sit publikum, som de ikke opfylder.

Det minder mig om 'Pineapple Express', der også har Seth Rogen i hovedrollen.

Selvom Seth Rogen gør, hvad han kan, så kan end ikke han redde denne film, der i bund og grund handler om nogle ganske usympatiske personer, der slipper af sted med deres gerninger.
Eneste højdepunkt i filmen er Ronnies forhold til hans alkoholiske mor.
Deres samtaler er ret morsomme og giver lidt indsigt i, hvordan Ronnie er blevet så forskruet.

'Observe and Report' har premiere den 13. maj, landet over.

Drengerøvs factor: 70 %
ANNONCE
Observe and Report
&feature=fvst

Teknisk information:
Original titel: Observe and Report
USA 2009
Instruktør: Jody Hill
Medv: Seth Rogen, Ray Liotta, Michael Peña, Anna Faris, Danny McBride og Collette Wolfe
Genre: Komedie
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DST/SDDS
Længde: 86 min.
Premiere dato: 13. maj 2009
Bio distributør: Sandrew Metronome
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce