Connery

Ny undersøgelse viser, at en smadret telefonskærm er kæmpe turn-off

Skal du på date, spiller dit telefonbrug faktisk en ret stor rolle

Vi lever i en medialiseret verden, og indrømmet bruger vi nok alle lidt længere tid med vores telefon eller tablet, end vi burde. Men én ting er, hvad du laver i dit eget private hjem, en anden ting er, hvordan du gebærder dig i offentligheden. Fx på en date. Nu bliver du nemlig ikke kun længere dømt på udseende og personlighed, men også på hvordan du bruger din telefon.

Det skal bare ikke være nemt, hva?

Singles in America har lavet en undersøgelse med 5000 single personer, hvor de bl.a. fandt ud af, at 75% af alle singler, synes det er et kæmpe turn-off, hvis du tager din telefon på en date, alt imens 68% synes, det samme gælder for sms'er. 58% synes slet ikke, du skal have telefonen på bordet, og måske er det en god idé bare at lade den blive i lommen under hele daten, for det synes hele 45% er et direkte turn-on. 

Men det er ikke alt sammen negativt. 29% synes, det er et turn-on, hvis du vælger at ringe til dem i stedet for at skrive, og er du en af de få, der ikke har en profil på de sociale medier? Så er det et turn-on for 26%. Og hey, de der serie, du binge-watcher med en smule dårlig samvittighed? De kan måske komme dig til gode. Det viser sig nemlig, at der er ret stor sandsynlighed for, at det vil være et turn-on, hvis I binge-watcher den samme serie. Nem anledning til Netflix and chill, hva?

Og så er der jo lige kampen mellem iPhone og Android. Med Android-brugere er der 15% sandsynlighed for, at de vil dømme folk med iPhone negativt, men.. med iPhone brugere er det altså hele 21%, der vil se ned på dig, hvis du er Android-bruger.

Og sidst med ikke mindst; den der smadrede skærm, du render rundt med? Få den fikset. Det er ikke lækkert, og faktisk er der 86% risiko for, at en kvinde vil se det som et direkte turn-off. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce