Nokia N9 [Pressemøde]
Vi var inviteret, og dukkede derfor op!
Nokia N 9
Jeg kom 20 minutter, måske en time for sent til pressemøde på den nye Nokia N9 telefon - men det var svært at finde rundt inde på Strøget i København. "Heldigvis" var den lange salgstale om den nye telefon ikke slut endnu, så jeg sad fashionably late, og så på powerpoints, der forklarede det ene og det andet.
Nokias nye N9 prøver umiddelbart at tilfredsstille folk, som er trætte af, at alle render rundt med en iPhone. Det er i hvert fald min konklusion!
keder mig bagerst midt i lokalet...
Designet:
En telefon helt uden knapper på fronten, lækre buer og unik plast, som er skåret i ét stykke. Det er hvad du får fra Nokias nyeste satsning og det skal de virkelig have et plus for.Den føles lækker i hånden og stinker af kvalitet. Umiddelbart kan man godt tro den er lavet i metal, men det er bare ikke tilfældet.
Menu
Du har tre menu forsider, og her adskiller N9 sig også fra andre smartphones. En smart funktion gør at du kan trække det åbne program ud af en af siderne, og så kommer du til din forside. Det er smart, nemt og intuitivt.Menuen er desuden ikke rodet, som man ellers kender fra Nokia’s andre telefoner. Det er enkelt, simple ikoner og det er nemt at forstå. Det er dejligt at se, og det er fedt at bruge.
Surf it baby
Når du er i gang med at sufe, vil du hurtigt opdage at også Nokia, som Apple har fravalgt Flash. Dette er dog kun i deres standard browser, og du vil kunne installere en anden kaldet Fennec . Det giver ingen mening, men der er åbenbart så stor tro på HTML5 at det er dén vej producenterne vælger at gå.Du kan naturligvis zoome, lave genveje osv.
Apps
Jeg burde undlade dette felt. Der er ikke nogen rigtig app-store til N9. Styresystemet hedder ”MeeGo” og er ikke særlig udbredt. Derfor kan man ikke forvente at der vælter en masse fede apps frem til N9, og derfor risikerer man at strande med Facebook og Twitter som telefonen fødes med.Hvem er kunderne?
Jeg ved det ikke. Måske de mennesker som endnu ikke har rykket videre, og stadig føler sig fortrolige med at der står Nokia – og som ikke har brug for apps – eller folk som bare synes det er sjovt at være anderledes og endnu ikke har opbygget et stort app kartotek på Android eller iPhone?Spørgsmålet er: Hvad synes du om Nokias nye N9 satsning? Ville du købe den?