Connery

Nikon D70

Connery starter en ny artikelserie, hvor vi ser på, hvad forskellige digitalkameraer med et prisloft på kr. 15.000,- kan. Vi starter med et kig på Nikon D70...

Ønsker du kvalitet, så er Nikon D70 ikke til at komme uden om. Nikon D70 er et digitalt spejlreflekskamera, som kan tilfredsstille selv krævende fotografer. Billedkvaliteten er sublim, mulighederne er uendelige og prisen er ligefrem sindssyg.
Nikon D70
Set hos Click til kr 9.999,- inkl. 28-80 mm objektiv.

Nikon D70 har en opløsning på 6.1 megapixels, 1005-felts 3D Color Matrix lysmåler og i-TTL flashstyring fra D2H, fempunkts autofokus fra deres D100 - en nyudviklet billedsensor i Nikons DX-format.

Der er ingen kunstige begrænsninger på de kreative muligheder, som det ellers ses i prisklassen. D70 er øjeblikkeligt klar til start, reagerer lynhurtigt og opfører sig på alle måder 100 % som et almindeligt spejlreflekskamera.

Kombinationen af en 6.1 megapixel CCD i Nikons DX-format, avanceret billedbehandling og Nikkor objektiverne giver dig levende, detaljerede billeder. Perfekt sammenspil mellem fotografiske teknikker og digitale teknologier giver hurtig og effektiv respons, så du får allle begivenhederne med.

Syv digitale motivprogrammer tilpasser kameraet til enhver situation. Frit valg af ISO-indstilling fra 200 til 1600 ISO uanset andre indstillinger. Præcis hvidbalance, nøjagtig lysmåling og optimal farvestyring får selv de mindste detaljer med i billedet.

Medfølgende tilbehør:

  • Genopladeligt Li-Ion batteri EN-EL3

  • Batterilader MH-18

  • Nikon View Software CD-ROM

  • Videokabel

  • USB-kabel

  • Skærmdæksel BM-4

  • Kamerahusdæksel

  • Batteriholder MS-D70

  • Rem AN-D70

  • Dæksel til øjestykke.

    Connery.dk giver kameraet:
ANNONCE
Nikon D70
Karakteren gives ikke ud fra et prismæssigt synspunkt, men ud fra hvad kameraet rent faktisk kan præstere!
Del

Seneste nyt