Connery

Nephew klar med ny single

Nephew er tilbage med en hyldest til Vesterhavet - "Hjertestarter"

Nephew klar med ny single
Efter at have været hovednavn på den mest besøgte Grøn Koncert turne nogensinde, er Nephew klar med ny single. En single, hvor bandet tager et skridt i en mere rocket og organisk retning, og samtidig går tættere på hjertet end nogensinde før.

Sangen “Hjertestarter”, der udkommer mandag d. 27. august, er på den ene side en hyldest til Vesterhavet, dets kraft, skønhed og foranderlighed, men den skyder sig også derind i menneskesindet hvor rutinerne renses ud og batterierne lades op, så livet kan mærkes, føles og opleves igen.

Simon Kvamm udtaler:
“Hele mit liv er jeg kommet ved Vesterhavet. Nogle gange ligner det kviksølv, andre gange champagne, men hver gang virker det som inspiration. Når jeg ikke kan mærke mig selv, og mit hjerte er gået på standby, så virker Vesterhavet som løftestang ud af denne tilstand. Som en Hjertestarter.

“Hjertestarter” er titelnummeret fra det kommende Nephew album, der er på gaden d. 2. november. Et album, hvor alle bandmedlemmer lægger vokal på sangene, og guitaren fylder mere i lydbilledet, og hvor Simon Kvamm har arbejdet med en inderlighed og dyb personlig puls i teksterne. Et album, som holder fast ved de stærke melodier, og det skarpskårne udtryk Nephew er kendt for

Se interview med Simon kvamm om den nye single !

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce