Teknisk information:
Original titel: My week with Marilyn
UK/USA, 2011
Instruktør: Simon Curtis
Medv.: Michelle Williams, Eddie Redmayne, Kenneth Branagh, Dominic Cooper, Judi Dench, Julia Ormond, Emma Watson, Toby Jones og Derek Jacobi
Genre: Drama
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS
Længde: 99 min
Bio premiere: 26. januar 2012
Distributør: Scanbox
ANNONCE
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min drømmekvinde er Marilyn Monroe. Hun har alt det jeg vil have i en kvinde. Hun er unægteligt gude smuk, afsindigt sexet, har sans for humor og en dragende mystik over sin person. Det er selvfølgelig kun glansbilledet. Bag facaden havde Marilyn et skrøbeligt sind. Hun var maniodepressiv og dybt ulykkelig over, at hun ikke havde nogen børn. Hun drak meget og tog et hav af piller. Hun var meget usikker på sig selv og sit talent, og så var hun notorisk besværlig at arbejde sammen med, for slet ikke at snakke om at leve sammen med.
ANNONCE
Scanbox
Det gik op for mig her til morgen, da jeg cyklede ind til pressevisningen, at jeg underbevidst har ledt efter en ”Marilyn” hele mit liv, senest i en russisk stripper, som jeg flyttede ind hos i Prag. Alle mine kærester har haft de samme kvaliteter og svagheder som Marilyn, hvilket måske også forklarer, hvorfor alle forholdene er endt i tårer. Og måske netop fordi ingen af dem jo er Marilyn, har jeg aldrig været helt tilfreds eller lykkelig i mine forhold… Der findes trods alt kun én Marilyn Monroe.
ANNONCE
Scanbox
Det leder os elegant over i filmens handling om den unge Colin Clark (Eddie Redmayne), vis liv bliver vendt op og ned, da han i 1956 møder Marilyn Monroe (Michelle Williams) under indspilningerne til komedien The Prince and the Showgirl, som foregår i Pinewood-studierne i London. Filmens instruktør, Sir Laurence Olivier (Kenneth Branagh), er ved at gå ud af sit gode skind, fordi Marilyns langsommelighed dagligt forsinker optagelserne, og koster produktionen en formue. Hun insisterer nemlig på, at bruge timevis i sit omklædningsrum sammen med sin dramalærer, Paula Strasberg (Zoë Wanamaker), for, at finde sin karakter via metode acting metoden.
ANNONCE
Scanbox
Marilyn er nygift, men ægteskabet til forfatteren Arthur Miller er alt andet end lykkeligt. Efter et skænderi rejser han tilbage til New York og efterlader Marilyn i England, alene og ulykkelig. Marilyn finder derfor trøst i den unge Colin. Han vinder Marilyns fortrolighed via sit uskyldsrene sind og sin ærlighed. Over de næste uger knytter de et tæt venskab og udveksler nogle meget intime stunder og samtaler, hvor Colin oplever en anden side af den sky Marilyn, som offentligheden og medierne aldrig ser. Ligesom så mange andre mænd forelsker han sig i filmstjernen, men det har sin pris at komme så tæt ind på livet af Marilyn Monroe.
ANNONCE
Scanbox
My week with Marilyn er baseret på en sand historie. Virkelighedens Colin Clark skrev senere en bog om mødet med Marilyn med titlen; The Prince, the Showgirl and Me, som blev udgivet i 1995. Hans første job i filmbranchen var netop på The Prince and the Showgirl, og siden hen fortsatte han som dokumentarist frem til sin død i 2002. Der er også lavet en dokumentarfilm over bogen i 2004 med samme titel.
ANNONCE
Scanbox
Der er lavet mange film over Marilyn Monroe og hendes liv, men ingen skuespillerinde er kommet tilnærmelsesvis tæt på at indfange Marilyns magi og rå seksualitet før nu. Michelle Williams er fuldkommen blændende som den skrøbelige Marilyn. Ikke nok med at hun ligner hende utroligt meget, så har Michelle også formået, at give Marilyn den dybde, sørgmodighed og kompleksitet som hun indeholdte, som person. Ligesom med den virkelige Marilyn Monroe ville man ønske, at kameraet aldrig klippede væk fra hende, for man kan simpelthen ikke få nok af Michelle som Marilyn. Hun har allerede vundet Golden Globe prisen for bedste skuespillerinde og hendes Oscar nominering er bestemt også velfortjent, så vi må se om hun kan hamle op imod Meryl Streeps protræt af Jernladyen Margaret Thatcher, når Oscar uddellingen løber af stablen den 26 februar.
ANNONCE
Scanbox
Filmen i sig selv minder lige lovligt meget om en tv-film. Det er måske ikke så sært, da filmens instruktør Simon Curtis tidligere udelukkende har lavet tv-film og serier. Trods de mange gode skuespilpræstationer, mangler der ganske enkelt noget format og storhed i historien og den billedsprog, som et biograflærred simpelthen kræver, i modsætning til tv-skærmen, der handler meget mere om nærbilleder og den karaktererne drevene historie. På det store lærred skal følelserne være større end livet for, at vi kan føle dem og blive berørt af historien og det formår Simon Curtis ikke helt, at få frem med My week with Marilyn.
Scanbox
Scanbox
Scanbox
Scanbox
Scanbox
Scanbox
