Connery

Mit liv med Liberace [Anmeldelse]

Michael Douglas og Matt Damon har hovedrollerne i dette fascinerende drama, instrueret af Steven Soderbergh.

5 ud af 6 stjerner
HBO Films - Mit liv med Liberace [Anmeldelse] HBO Films
I 1977 møder den kun 16 årige Scott Thorson (Matt Damon) verdens rigeste entertainer; Liberace (Michael Douglas), der har sit eget pianoshow i Las Vegas. Trods aldersforskellen på ca. 42 år indleder de to en hed kærlighedsaffære. Scott, der selv kommer fra fattige kår, forblændes af Liberaces rigdom og ekstravagante livsstil og Liberace forføres af Scotts ungdommelighed og ikke mindst hans virilitet. Men forholdet er langt fra idyllisk. Berømmelsen kommer nemlig med en pris. For på trods af hans flamboyante kostumer og kitschede sceneshow, skjuler Liberace nemlig sin seksualitet for pressen og sine fans. Samtidig lurer jalousiens grimme ansigt, da Liberaces ustyrlige hang til ungt kød og trang til altid at være i centrum, med tiden bliver det meget for Scott der, med et plastik-opereret ansigt, der matcher Liberaces, ulykkelig og overvægtig tyer til stoffer og alkohol.
ANNONCE
HBO Films - Mit liv med Liberace [Anmeldelse] HBO Films
Hvis man kan abstrahere fra Michael Douglas og Matt Damon, der ligger nøgne i en jacuzzi og kysser eller dyrker analsex(red. !!!!!!!!!), så er Mit liv med Liberace faktisk en ganske fascinerende kærlighedshistorie mellem de to mennesker og et intimt indblik i en ellers (for mange) lukket verden. Om det så er en verden man har lyst til at opleve, er jo op til en selv, for i sagens natur er filmen, bestemt ikke for alle og enhver.
ANNONCE
HBO Films - Mit liv med Liberace [Anmeldelse] HBO Films
Michael Douglas er intet mindre end mageløs som Liberace og leverer måske sin bedste præstation til dato. Ikke nok med at han rammer Liberaces personlighed med kirurgisk præcision, så imponerer han også med sine fremragende klaver-kundskaber. Han støttes godt op af Matt Damon, der til trods for at være filmens ”skurk”, formår at gøre Scott, så sympatisk, at man ikke kan undgå at holde af ham.
ANNONCE
HBO Films - Mit liv med Liberace [Anmeldelse] HBO Films
Instruktøren Steven Soderbergh har gennem hele sin karriere vekslet mellem de kunstneriske film (Bubble, Che 1+2, Full Frontal) og de kommercielle film (Magic Mike, Oceans 11,12,13 og Out of Sight) og han har været produktiv som ingen anden instruktør i Hollywood. Han er berømt for at være en enmandshær, der selv producerer, instruerer, filmer og klipper alle sine film. I 2001 vandt han velfortjent Oscaren som bedste instruktør for Traffic, der også havde Michael Douglas i en af hovedrollerne.
ANNONCE
HBO Films - Mit liv med Liberace [Anmeldelse] HBO Films
Mit Liv med Liberace, der er produceret af HBO og kun blev vist på TV i USA, skulle eftersigende være Soderberghs sidste spillefilm. I så fald slutter han på toppen, med en film der emmer af filmisk overskud, fortælle glæde og en utvivlsom forkærlighed til mediet, ganske som det hele startede med Sex, Lies, and Videotape tilbage i 1989. Om det virkelig er Soderberghs sidste spillefilm må tiden jo vise. Èn ting er dog sikkert; Soderberghs unikke talent vil bestemt blive savnet fremover.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 0%
 
Teknisk information:
Original titel: Behind the Candelabra
Dansk titel: Mit liv med Liberace
USA, 2013
Instruktør: Steven Soderbergh
Medv.: Michael Douglas, Matt Damon, Scott Bakula, Eric Zuckerman, Rob Lowe og Debbie Reynolds
Genre: Biografi/Drama/Kærlighed
Billedformat: 1.78:1
Lyd: Dolby Digital
Spilletid: 118 min
Dansk bio premiere: 24. oktober 2013
Distributør: SF Film/Filmcompagniet
ANNONCE
Del

Seneste nyt