Connery

Min femte tatovering

Det er en hamrende varm juni fredag i 2009 – klokken er lidt i et. På min vej gennem Nørrebro Parken kan jeg se de første solbadende piger lægge sig til rette i bydels grønne oase. Jeg er friskbagt student og har netop været under nålen for første gang i mit liv.

Min femte tatovering

Efter to timers arbejde kiggre tatovøren på mig og siger han er færdig. Det næste der bliver sagt, bliver  i bagklogskabens lys et paradoks. Det er min egen stemme, som jeg hører sige: ”Det her bliver min eneste tatovering jeg skal have...” Tatovøren kigger på mig og konstaterer tørt: ”Det er der mange som siger, men når man har fået den første....” og lader svaret hænge i luften.

Jeg når ned til Jagtvej ad cykelstien, som kløver Nørrebro Parken og Hans Tausen Parken i to dele. Desto tættere jeg kommer på den tomme byggegrund ved Jagtvej 69, begynder mine tanker at kredse om dét, som jeg inden længe skal i gang med – Lige ved siden af den tomme grund, ligger målet for min cykeltur, tatovør studiet Copenhagen Tattoo.

Der er en kunde i gang hos den tatovør, som deler galleri med min sædvanlige tatovør. Nålen summer monotont i sommerheden, og kvinden som er under nålen bider tænderne sammen, når smerten bliver for intens.

Jeg kender smerten og følelsen af nålen, som borer sig ned i huden. Min venstre overarm, som er blevet helt dækket, har lært mig, at det niver i huden når man når helt op i armhulen. Jeg følte derfor jeg var klar til mit nye store projekt – om end jeg godt vidste, at det ville kunne mærkes en lille smule mere end de andre. Jeg skulle dog blive klogere...

Ideen startede i efteråret 2008 , som en tanke helt bagerst i hjernebarken. Det blev løbende til skitser og detaljer. Placeringen blev grundigt overvejet med tanke på motivet.

At blive tatoveret på ryggen kan nok bedst beskrives som en nålepude, der bliver trykket ind på ryggen. Specielt op langs rygraden, er det noget, som i den grad kan mærkes.

Mit første besøg hos tatovøren varede i knap syv timer. De første fem bliver brugt på at designe tatoveringen og placere den rigtigt på ryggen. Når man vælger at få lavet en tatovering, som fylder hele ens ”bagside”, så tager det sin tid. Et menneskes muskler spiller i høj grad ind på, om tatoveringen ”kan sidde pænt”.

Klokken otte om aftenen efter den første tegning på ryggen, går jeg ud. Min ryg er øm, og jeg tror måske jeg har en idé om, hvordan det føles da lærerne i skolen måtte tæve ungerne med spansrør hen over rygstykkerne. Jeg er tilfreds. Motivet har taget form, selvom det kun er råskitsen der sidder på ryggen.

Kalenderens blade er nu blevet vendt et par gange. En varm Juni måned er gået, en mindre sol fuld Juli er forsvundet  og vi er fremme i August. I den mellemliggende periode er det blevet til fire besøg hos tatovøren for at få ryggen lavet færdig.

Når man sidder under nålen i så lang tid, føles smerten som et tordenvejr man kan høre i horisonten. Man glemmer den en smule, skubber den i baggrunden – men bliver alligevel mindet om den af og til. Det specielle ved en tegning på ryggen er at jeg ikke kan se hvad hun laver.

Motivet på min ryg er hentet fra Nordisk Mytoligi. Det der tager form bliver til træet Ask Yggdrasil, som står for Asgård og bærer verden. Det har tre rødder: dødsriget hel, jætternes rige Jotunheim og menneskenes rige Midgård. Den ene af rødderne munder desuden ud i Mimers Brønd.

Midt på min ryg kravler en drage op omkring træet. I myten ligger den og gnaver i en af rødderne, men jeg har valgt at korrigere det en smule, så den på min tatovering snor sig rundt om træet.

Træet symboliserer livet og styrken som holder mig oppe – selv i modgangstider. Dragen er visualiseringen på, at jeg skal holde fokus på mine drømme, mål og ambitioner. Med vingerne kan dragen flyve hvorhen den vil. Jeg desuden altid haft noget for fabeldyr – specielt drager, og derfor passede motivet perfekt for mig.

Næste gang jeg skal under nålen bliver i morgen, der danser nålen igen. Målet er at have tatoveringen færdig inden kalenderen skifter fra 09 til 10!

Har du en tatovering, hvis ja – hvad forestiller den og hvad betyder den for dig? 

ANNONCE
Del

Seneste nyt