Connery

Michelin og GM er klar til at bringe luftløse dæk på markedet i 2024

Fremtiden er uden punkteringer?

Michelin og bilfabrikanten General Motors er klar til at tage luften ud af dækkene. 

De to virksomheder har i denne uge afsløret en ny generation af den luftløse hjulteknologi, der kendes som UPTIS (Unique Puncture-proof Tire System). 

Dækkene er stadig i prototypefase, men GM håber på at kunne rulle dækkene ud til de første personvogne så tidligt som i 2024.

På grund af konstruktionen er den nye dæktype total immun overfor punkteringer og dækeksplosioner, og det betyder en mindre fare for førere af bilen - og en minimering af vedligehold, da bilen eksempelvis ikke skal have tjekket lufttryk. 

Desuden er dæktypet også en mere bæredygtig løsning, da det vil nedbringe antallet af dæk der dømmes til at skulle kaseres - og på den måde er det lidt en win/win. 

Michelin holder endnu kortene tæt til kroppen, og der er ikke videre detaljer om de konkrete materialer - og om hvorvidt dækkene føles meget anderledes end konventionelle dæk at køre på - eller hvad prisen bliver, for den sags skyld. 

Men det er ret spændende at følge. 

General Motors forventer at påbegynde praktiske tests af dækket senere på året - med en sending af deres elektriske Chevrolet Bolt. 

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt