Melbomber og drengestreger med Lasse Spang Olsen [Månedens Mand]
Vi fik os en lille snak med den danske stunt-konge om sin stuntkarriere og sit snart aktuelle tv-program.
Om ikke så længe er han aktuel med sit nye show på Discovery Channel, ’Vidste du at’ i spænd med special-effects-manden Hummer Højmark og den islandske stuntmand, Valdi Johansson. Programmet byder på en masse konstruktioner, stunts og bl.a. et forsøg på at bygge en undervands-ubåd ud fra remedier fra et slagteri!
Programmet får premiere på Discovery Channel d. 14. august kl. 22.00.
Vi var så heldige at få fat i Spang Olsen i hans hyggelige landejendom, hvor vi udover et interview med en god kop kaffe fik afprøvet diverse bomber og effekter ude i baghaven.
Læs hele interviewet lige her:
@Lassespangolsen.dk
Hvordan blev du inspireret til at blive stuntmand – har det altid været din drøm?
Ja, det har det faktisk. Da jeg var fire år, så jeg en film i fjernsynet med min storebror som hed ’At han tør’ om engelske stuntmænd, og på daværende tidspunkt var der ingen, som kendte til begrebet ’stuntmand’ i Danmark. Jeg tror faktisk, at det var en rimelig dårlig film, men efter filmen gik jeg og min storebror, som var seks år, ud i haven og legede stuntmænd – og hver dag derefter. Og jeg mener HVER eneste dag, indtil vi var ca. 16 år gamle. I min barndom arbejdede min far (Ib Spang Olsen, red.) med en masse børnefjernsyn og var gode venner med Thomas Winding, så da jeg var 12 år gammel, fik jeg lov til at komme med i den allerførste Bamse & Kylling-udsendelse. Og så fik jeg sgu et stuntjob! Efter meget plageri vel og mærke, det er jo normalt ikke stunt-arbejde man forbinder med den type fjernsyn. Thomas Winding er den største fredselsker, men jeg fik ham overtalt til at lave nogle forskellige stunts i programmet, og så begyndte konceptet så småt at brede sig. Så da jeg var 14 år, havde jeg faktisk en meget god stuntkarriere, hvilket var omkring det tidspunkt, jeg var i England og var i lære som fotograf og kurer med film frem og tilbage. Desuden gik jeg på stuntskole, men forinden det kørte det allerede fint, og jeg har så nærmest lavet stunts lige siden. Hvis vi ca. regner fra da jeg var 15 år og frem til nu, så er det vel nogle og 32 år på bagen.
Hvis man tænker på nogle af de største stunts, du har lavet, hvor meget forberedelse skal der så til inden?
Der er en lille smule forskel på danske og udenlandske film. Man kan sagtens se, at budgettet er noget anderledes, og derfor bliver der ikke eksperimenteret nær så meget med stunts og effekter på danske film. På amerikanske film er der ikke den option, at forsøget ikke virker. Projekterne besidder langt større økonomi og forberedelse til det, hvilket gør, at stunt-crewet har flere muligheder for at gøre det helt stort, selvom det blot handler om en person, der skal falde af en cykel. Men jeg har lavet stunts, hvor vi har gået og brugt 2-3 måneder på at forberede os. Vi skulle engang lave et stunt med en trabant, som er en lille østtysk bil, der knap nok kvalificerer sig til begrebet ’bil’. Den er bygget af metanik-plader, som man bruger til at bygge tage med, og man sidder med hovedet helt presset mod loftet – faktisk den mindst velegnede bil til stunts! Men ikke desto mindre skulle vi lave et stunt, hvor den skulle flyve op igennem et hustag, lave en salto i luften og lande på hjulene igen – i ét billede! Det tager noget tid at forberede sådan et stunt. Men så ved man så også, at når man går ud og udfører stuntet, så er der god chance for, at det rent faktisk virker.
Ja, det har det faktisk. Da jeg var fire år, så jeg en film i fjernsynet med min storebror som hed ’At han tør’ om engelske stuntmænd, og på daværende tidspunkt var der ingen, som kendte til begrebet ’stuntmand’ i Danmark. Jeg tror faktisk, at det var en rimelig dårlig film, men efter filmen gik jeg og min storebror, som var seks år, ud i haven og legede stuntmænd – og hver dag derefter. Og jeg mener HVER eneste dag, indtil vi var ca. 16 år gamle. I min barndom arbejdede min far (Ib Spang Olsen, red.) med en masse børnefjernsyn og var gode venner med Thomas Winding, så da jeg var 12 år gammel, fik jeg lov til at komme med i den allerførste Bamse & Kylling-udsendelse. Og så fik jeg sgu et stuntjob! Efter meget plageri vel og mærke, det er jo normalt ikke stunt-arbejde man forbinder med den type fjernsyn. Thomas Winding er den største fredselsker, men jeg fik ham overtalt til at lave nogle forskellige stunts i programmet, og så begyndte konceptet så småt at brede sig. Så da jeg var 14 år, havde jeg faktisk en meget god stuntkarriere, hvilket var omkring det tidspunkt, jeg var i England og var i lære som fotograf og kurer med film frem og tilbage. Desuden gik jeg på stuntskole, men forinden det kørte det allerede fint, og jeg har så nærmest lavet stunts lige siden. Hvis vi ca. regner fra da jeg var 15 år og frem til nu, så er det vel nogle og 32 år på bagen.
Hvis man tænker på nogle af de største stunts, du har lavet, hvor meget forberedelse skal der så til inden?
Der er en lille smule forskel på danske og udenlandske film. Man kan sagtens se, at budgettet er noget anderledes, og derfor bliver der ikke eksperimenteret nær så meget med stunts og effekter på danske film. På amerikanske film er der ikke den option, at forsøget ikke virker. Projekterne besidder langt større økonomi og forberedelse til det, hvilket gør, at stunt-crewet har flere muligheder for at gøre det helt stort, selvom det blot handler om en person, der skal falde af en cykel. Men jeg har lavet stunts, hvor vi har gået og brugt 2-3 måneder på at forberede os. Vi skulle engang lave et stunt med en trabant, som er en lille østtysk bil, der knap nok kvalificerer sig til begrebet ’bil’. Den er bygget af metanik-plader, som man bruger til at bygge tage med, og man sidder med hovedet helt presset mod loftet – faktisk den mindst velegnede bil til stunts! Men ikke desto mindre skulle vi lave et stunt, hvor den skulle flyve op igennem et hustag, lave en salto i luften og lande på hjulene igen – i ét billede! Det tager noget tid at forberede sådan et stunt. Men så ved man så også, at når man går ud og udfører stuntet, så er der god chance for, at det rent faktisk virker.
@Lassespangolsen.dk
Hvad har så været dit vildeste stunt nogensinde?
Faktisk så er stuntet med Trabanten noget af det vildeste, jeg har prøvet. Jeg lavede stuntet to gange og anden gik det så også galt. Hammergalt, faktisk!
Hvad skete der?
Jeg ved det faktisk ikke. Jeg besvimede, da jeg ramte rampen, og jeg må have ramt den helt forkert. Jeg kom med ret god fart, og det var i forvejen usmart, når man allerede har lavet det én gang. Efter den første flyvetur er der ofte stor chance for hjernerystelser og andre skader, som man muligvis ikke har lagt mærke til inden andet forsøg. Men det gik i hvert fald galt, for jeg kan slet ikke huske noget. Man kunne se på optagelserne at min arm dinglede ud gennem bilen, hvilket betød at jeg havde smadret ruden med min arm allerede i opkørslen. Bilen fløj forkert og landede lige på taget 16-20 meter væk fra ca. 4 meters højde.
Hvor galt gik det?
Jeg brækkede alle mine ribben i venstre side med min egen albue på trods af, at jeg var blevet polstret med en ribbensbeskytter. Med min hage brækkede jeg mit nøgleben, selvom jeg havde en halsbeskytter på, som teknisk set burde gøre det umuligt for hovedet at bevæge sig – så der var knald på! Derudover brækkede jeg skulderen og fik en hjernerystelse, men jeg slap faktisk billigt, tro det eller ej, for jeg kolliderede lige ned på hovedet i jorden. Heldigvis kunne jeg så ikke huske noget af det.
Faktisk så er stuntet med Trabanten noget af det vildeste, jeg har prøvet. Jeg lavede stuntet to gange og anden gik det så også galt. Hammergalt, faktisk!
Hvad skete der?
Jeg ved det faktisk ikke. Jeg besvimede, da jeg ramte rampen, og jeg må have ramt den helt forkert. Jeg kom med ret god fart, og det var i forvejen usmart, når man allerede har lavet det én gang. Efter den første flyvetur er der ofte stor chance for hjernerystelser og andre skader, som man muligvis ikke har lagt mærke til inden andet forsøg. Men det gik i hvert fald galt, for jeg kan slet ikke huske noget. Man kunne se på optagelserne at min arm dinglede ud gennem bilen, hvilket betød at jeg havde smadret ruden med min arm allerede i opkørslen. Bilen fløj forkert og landede lige på taget 16-20 meter væk fra ca. 4 meters højde.
Hvor galt gik det?
Jeg brækkede alle mine ribben i venstre side med min egen albue på trods af, at jeg var blevet polstret med en ribbensbeskytter. Med min hage brækkede jeg mit nøgleben, selvom jeg havde en halsbeskytter på, som teknisk set burde gøre det umuligt for hovedet at bevæge sig – så der var knald på! Derudover brækkede jeg skulderen og fik en hjernerystelse, men jeg slap faktisk billigt, tro det eller ej, for jeg kolliderede lige ned på hovedet i jorden. Heldigvis kunne jeg så ikke huske noget af det.
@Peugeot Danmark
Har du så nogensinde sagt nej til et stunt?
Det har jeg gjort masser af gange. Men jeg ville aldrig sige nej til at lave løsningen på et stunt. Nogle gange vil jeg bare ikke lave det, som jeg kan blive bedt om at gøre. Engang blev jeg spurgt, om jeg ville springe ud fra Rundetårn, hvor jeg skulle lande i 4x4 meter papkasser, og det kan man ikke. Måske kan man gøre det, hvis man er heldig, men det har jeg ikke lyst til at risikere. Tit er det sådan på udenlandske film, at stuntkoordinatorerne er pressede fra nogen højere oppe i systemet, og så bliver løsningerne på stuntsene ofte alt for dårlige. Og siger man så, at det er en dårlig løsning – fint, så finder de bare en anden. Sådan er det. Det vil jeg også hellere, for jeg har set rigtige mange komme til skade og rent faktisk døde blot fordi løsningen simpelthen var alt for ugennemtænkt. Hvis man skal bygge et stunt, skal det fandeme være et ordentligt stunt!
Hvad har dig og din bror så ellers lavet i tidens løb for at træne jer op til at blive dygtige stuntmænd?
Vi stoppede hurtigt med at konkurrere, for det fandt filmselskaberne ret hurtigt ud af, og så kørte priserne bare op og ned. Så vi lavede en stuntskole sammen, da man altid har brug for folk til at være stuntmænd. Faktisk så har rigtig mange af dem, som i dag arbejder med stuntarbejde gået på vores skole i sin tid. Mig og min bror delte stuntsene op imellem os - jeg tog alt, der havde noget at gøre med bilstunts, special-effects og diverse styrt og fald, hvorimod min bror fokuserede på fægtning, slagsmål og koordinering af den slags. Jeg tror faktisk, at han har 22 sorte bælter i forskellige kampsportsgrene – han er bl.a. kinesisk kampmester med to-sværd-fægtning, og det er der er nærmest ikke andre, der er i hele Europa. Derefter lavede vi et firma sammen med en virkelig dygtig englænder, hvor vi fik muligheden for at komme til at arbejde helt tæt på de store film, og så kørte det ellers bare derudaf derfra.
Var stunt-jobbet noget, der faldt i god jord hos pigerne i dine unge dage?
Ja, er du tosset, mand! Det må jeg faktisk indrømme, at det gjorde. Det er altså ikke det, der har drevet værket, men det havde da sine frynsegoder. Stuntmands-faget er jo ikke en beskyttet titel, så det kan du jo bare gå rundt og prale med – tro mig, det er der også mange, der gør!
Det har jeg gjort masser af gange. Men jeg ville aldrig sige nej til at lave løsningen på et stunt. Nogle gange vil jeg bare ikke lave det, som jeg kan blive bedt om at gøre. Engang blev jeg spurgt, om jeg ville springe ud fra Rundetårn, hvor jeg skulle lande i 4x4 meter papkasser, og det kan man ikke. Måske kan man gøre det, hvis man er heldig, men det har jeg ikke lyst til at risikere. Tit er det sådan på udenlandske film, at stuntkoordinatorerne er pressede fra nogen højere oppe i systemet, og så bliver løsningerne på stuntsene ofte alt for dårlige. Og siger man så, at det er en dårlig løsning – fint, så finder de bare en anden. Sådan er det. Det vil jeg også hellere, for jeg har set rigtige mange komme til skade og rent faktisk døde blot fordi løsningen simpelthen var alt for ugennemtænkt. Hvis man skal bygge et stunt, skal det fandeme være et ordentligt stunt!
Hvad har dig og din bror så ellers lavet i tidens løb for at træne jer op til at blive dygtige stuntmænd?
Vi stoppede hurtigt med at konkurrere, for det fandt filmselskaberne ret hurtigt ud af, og så kørte priserne bare op og ned. Så vi lavede en stuntskole sammen, da man altid har brug for folk til at være stuntmænd. Faktisk så har rigtig mange af dem, som i dag arbejder med stuntarbejde gået på vores skole i sin tid. Mig og min bror delte stuntsene op imellem os - jeg tog alt, der havde noget at gøre med bilstunts, special-effects og diverse styrt og fald, hvorimod min bror fokuserede på fægtning, slagsmål og koordinering af den slags. Jeg tror faktisk, at han har 22 sorte bælter i forskellige kampsportsgrene – han er bl.a. kinesisk kampmester med to-sværd-fægtning, og det er der er nærmest ikke andre, der er i hele Europa. Derefter lavede vi et firma sammen med en virkelig dygtig englænder, hvor vi fik muligheden for at komme til at arbejde helt tæt på de store film, og så kørte det ellers bare derudaf derfra.
Var stunt-jobbet noget, der faldt i god jord hos pigerne i dine unge dage?
Ja, er du tosset, mand! Det må jeg faktisk indrømme, at det gjorde. Det er altså ikke det, der har drevet værket, men det havde da sine frynsegoder. Stuntmands-faget er jo ikke en beskyttet titel, så det kan du jo bare gå rundt og prale med – tro mig, det er der også mange, der gør!
I Kina Spiser De Hunde
I Kina Spiser De Hunde er uden tvivl én af mine yndlingsfilm fra Danmark – hvordan fik du ideen til sådan en ironisk actionfilm?
Det er sådan en humor, som vi alle sammen render rundt med. Jeg havde et godt makkerskab med Anders Thomas Jensen, som startede tilbage i 1994, hvor han var ’runner’(en person, der har ansvar for forskellige småting i arbejdstiden, red.) på vores filmset. Han var simpelthen den dårligste runner nogensinde og blev faktisk fyret til sidst. Jeg synes så, at det var synd, hvis vi skulle miste ham helt fra projekterne, så jeg spurgte ham, om han ikke bare lige kunne skrive lidt på replikkerne i manuskriptet. Han skrev faktisk alle replikkerne om, så de blev fire gange så sjove. Evnerne blev jo også hurtigt opdaget, hvilket vi kan se i dag med hans egen oscar-statuette. På det tidspunkt kunne producenterne godt se, at man måske skulle prøve at lade ham skrive et manuskript, og det endte så med filmen I Kina Spiser De Hunde – en film, som ingen gad lave. Vi prøvede i flere år simpelthen. Så under et stuntshow i Ålborg mødte jeg en fyr, som jeg fortalte hele historien til – det tog halvanden timer! Så sagde han: den skal vi da lave? Jeg svarede selvfølgelig, at det kan vi jo ikke, hvorefter han kastede to millioner i projektet, og vi kunne endelig begynde. Vi lavede filmen for ingen penge, og jeg mener virkelig ingen penge. Jeg tror, det er den billigste danske film, der nogensinde er produceret! Vi havde det rigtig sjovt og det kan man faktisk også godt se i mange af scenerne. I samme boldgade finder vi Gamle Mænd i Nye Biler som halter lidt i forhold til den anden - det skyldes simpelthen, at den ikke er ligeså sjov, og det er fordi vi pludselig havde et stort budget, og så mistede man lidt gejsten i forløbet. Skuespillerne bliver på den måde mindet om, at det er et job og ikke bare morskab.
Kan vi forvente at se dig i instruktørstolen i fremtiden?
Jeg har et projekt, jeg forhåbentlig skal lave her til vinter. Nogenlunde samme humor som de nævnte film, men ikke lige så meget action. Jeg kunne godt tænke mig at lave flere i samme kaliber, men det er bare ret hurtigt blevet brugt. For mig ville det nok være et tilbageskridt at bygge videre på samme genre som I Kina Spiser De Hunde. Jeg satser i hvert fald på at lave en film ca. hvert andet år, men ikke noget jeg vil arbejde i hele tiden. Filmbranchen er nemlig meget hård, så jeg holder mig til en god kombination af film og stunts.
Det er sådan en humor, som vi alle sammen render rundt med. Jeg havde et godt makkerskab med Anders Thomas Jensen, som startede tilbage i 1994, hvor han var ’runner’(en person, der har ansvar for forskellige småting i arbejdstiden, red.) på vores filmset. Han var simpelthen den dårligste runner nogensinde og blev faktisk fyret til sidst. Jeg synes så, at det var synd, hvis vi skulle miste ham helt fra projekterne, så jeg spurgte ham, om han ikke bare lige kunne skrive lidt på replikkerne i manuskriptet. Han skrev faktisk alle replikkerne om, så de blev fire gange så sjove. Evnerne blev jo også hurtigt opdaget, hvilket vi kan se i dag med hans egen oscar-statuette. På det tidspunkt kunne producenterne godt se, at man måske skulle prøve at lade ham skrive et manuskript, og det endte så med filmen I Kina Spiser De Hunde – en film, som ingen gad lave. Vi prøvede i flere år simpelthen. Så under et stuntshow i Ålborg mødte jeg en fyr, som jeg fortalte hele historien til – det tog halvanden timer! Så sagde han: den skal vi da lave? Jeg svarede selvfølgelig, at det kan vi jo ikke, hvorefter han kastede to millioner i projektet, og vi kunne endelig begynde. Vi lavede filmen for ingen penge, og jeg mener virkelig ingen penge. Jeg tror, det er den billigste danske film, der nogensinde er produceret! Vi havde det rigtig sjovt og det kan man faktisk også godt se i mange af scenerne. I samme boldgade finder vi Gamle Mænd i Nye Biler som halter lidt i forhold til den anden - det skyldes simpelthen, at den ikke er ligeså sjov, og det er fordi vi pludselig havde et stort budget, og så mistede man lidt gejsten i forløbet. Skuespillerne bliver på den måde mindet om, at det er et job og ikke bare morskab.
Kan vi forvente at se dig i instruktørstolen i fremtiden?
Jeg har et projekt, jeg forhåbentlig skal lave her til vinter. Nogenlunde samme humor som de nævnte film, men ikke lige så meget action. Jeg kunne godt tænke mig at lave flere i samme kaliber, men det er bare ret hurtigt blevet brugt. For mig ville det nok være et tilbageskridt at bygge videre på samme genre som I Kina Spiser De Hunde. Jeg satser i hvert fald på at lave en film ca. hvert andet år, men ikke noget jeg vil arbejde i hele tiden. Filmbranchen er nemlig meget hård, så jeg holder mig til en god kombination af film og stunts.
Nu er du jo snart aktuel med dit nye program på Discovery ’Vidste du at’ – hvilket koncept kan vi forvente?
Det kommer til at handle om noget, jeg altid har haft en kærlighed til, nemlig at bygge ting. Det er det samme med stuntarbejdet, hvor mange af tingene er hjemmelavede og kreeret ud fra forskellige elementer. F.eks. den bombe, vi skal ud og prøve her lidt senere, er lavet af ventilen fra en B52 bombemaskine, trykudløseren fra en gødningspresse og en almindelig 11 liters gasflaske. Sådan nogle hjemmelavede ting synes jeg er rigtig sjovt, da man ret enkelt kan bygge ting om. Konceptet er i virkeligheden en blanding af Store Nørd og Mythbusters med en ordentlig gang krudt. Vi skal bl.a. bygge en velfungerende tank ud af et køkken og en flyvemaskine af et vaskeri. Så det er nogle vilde ting, vi bygger, og desuden farlige, hvis de går galt. Det er ligesom, hvis budgettet ikke rækker til at få den ægte vare til et stunt, så må man finde en anden løsning ved at lave en hjemmelavet udgave af en ting, som har samme effekt. Det gør vi bl.a. også med en hjemmelavet ubåd i programmet, hvor vi sammensætter ting, som kan have den samme effekt som den virkelige vare. Men vi gør det på den rigtige måde, og så er det 50-50, om ubåden kan holde vandet ude. Vi gør det virkelig ikke på den nemme måde, da vi jo sagtens bare ellers kunne købe en samlet motor til at drive de forskellige ting – men det ville jo være kedeligt at kigge på. Så vi opfinder faktisk et helt nyt drivkraftssystem, og det er ikke nemt, når alle delene skal komme fra et slagteri. Så vi måtte lægge hovederne i blød, og det kommer I også til at se resultatet af i det nye program.
Det kommer til at handle om noget, jeg altid har haft en kærlighed til, nemlig at bygge ting. Det er det samme med stuntarbejdet, hvor mange af tingene er hjemmelavede og kreeret ud fra forskellige elementer. F.eks. den bombe, vi skal ud og prøve her lidt senere, er lavet af ventilen fra en B52 bombemaskine, trykudløseren fra en gødningspresse og en almindelig 11 liters gasflaske. Sådan nogle hjemmelavede ting synes jeg er rigtig sjovt, da man ret enkelt kan bygge ting om. Konceptet er i virkeligheden en blanding af Store Nørd og Mythbusters med en ordentlig gang krudt. Vi skal bl.a. bygge en velfungerende tank ud af et køkken og en flyvemaskine af et vaskeri. Så det er nogle vilde ting, vi bygger, og desuden farlige, hvis de går galt. Det er ligesom, hvis budgettet ikke rækker til at få den ægte vare til et stunt, så må man finde en anden løsning ved at lave en hjemmelavet udgave af en ting, som har samme effekt. Det gør vi bl.a. også med en hjemmelavet ubåd i programmet, hvor vi sammensætter ting, som kan have den samme effekt som den virkelige vare. Men vi gør det på den rigtige måde, og så er det 50-50, om ubåden kan holde vandet ude. Vi gør det virkelig ikke på den nemme måde, da vi jo sagtens bare ellers kunne købe en samlet motor til at drive de forskellige ting – men det ville jo være kedeligt at kigge på. Så vi opfinder faktisk et helt nyt drivkraftssystem, og det er ikke nemt, når alle delene skal komme fra et slagteri. Så vi måtte lægge hovederne i blød, og det kommer I også til at se resultatet af i det nye program.
Dumt & Farligt
Så programmet er lidt mere teknisk og professionelt end f.eks. Dumt & Farligt?
Dumt & Farligt var jo meget destruktivt, men der var mange af tingene i programmet, som var dét, jeg synes var rigtig sjovt. Det var mest fordi, det virkede, og det kan meget vel være fuldstændig hul i hovedet at afhøvle et gulv med en Morris Mascot med sandpapir på baghjulene, men du kan gøre det – og det virker! Det er det, som er det sjove i konceptet. Men det, der er fedt ved mit nye program, er, at det er dejligt uteknisk. Selv min gamle mor ville kunne forstå, hvad det egentlig er, vi gør med den ubåd. Det er forklaret og vist på en sådan måde, at man får det hele med.
Kan vi forvente at se en ny sæson af Dumt & Farligt?
Både Jan Elhøj og jeg vil pisse gerne begge to, men vi var lidt kede af, at programmet blev alt for jappet og destruktivt til sidst. Mange af eksperimenterne blev ikke lavet ordentligt, for jeg ikke selv måtte være med til at forberede dem. Vi mødte bare op på jobbet og fik f.eks. at vide, at vi skulle sende en postkasse op i luften med raketter. Så får man stukket de mindste faldskærmsraketter i hånden, hvilket jo er fuldstændigt umuligt at bruge til at sende en 2 kilos postkasse op i luften. Men vi skulle gøre det, og jeg havde det ikke fedt med at stå at sige, at man sendte postkassen til himmels, når jeg godt vidste, at det var umuligt. Og den slags ting gjorde vi rigtig meget af – hvis jeg skal lave forsøg, vil jeg også selv være med i forberedelserne.
Dumt & Farligt var jo meget destruktivt, men der var mange af tingene i programmet, som var dét, jeg synes var rigtig sjovt. Det var mest fordi, det virkede, og det kan meget vel være fuldstændig hul i hovedet at afhøvle et gulv med en Morris Mascot med sandpapir på baghjulene, men du kan gøre det – og det virker! Det er det, som er det sjove i konceptet. Men det, der er fedt ved mit nye program, er, at det er dejligt uteknisk. Selv min gamle mor ville kunne forstå, hvad det egentlig er, vi gør med den ubåd. Det er forklaret og vist på en sådan måde, at man får det hele med.
Kan vi forvente at se en ny sæson af Dumt & Farligt?
Både Jan Elhøj og jeg vil pisse gerne begge to, men vi var lidt kede af, at programmet blev alt for jappet og destruktivt til sidst. Mange af eksperimenterne blev ikke lavet ordentligt, for jeg ikke selv måtte være med til at forberede dem. Vi mødte bare op på jobbet og fik f.eks. at vide, at vi skulle sende en postkasse op i luften med raketter. Så får man stukket de mindste faldskærmsraketter i hånden, hvilket jo er fuldstændigt umuligt at bruge til at sende en 2 kilos postkasse op i luften. Men vi skulle gøre det, og jeg havde det ikke fedt med at stå at sige, at man sendte postkassen til himmels, når jeg godt vidste, at det var umuligt. Og den slags ting gjorde vi rigtig meget af – hvis jeg skal lave forsøg, vil jeg også selv være med i forberedelserne.
@Lassespangolsen.dk
Hvad laver du så i din fritid?
Det samme, hehe. Rigtig mange ting af de ting, man ser i Dumt & Farligt, er noget, vi har gået og bakset lidt med i vores fritid. På den måde får man også de bedste optagelser, hvis jeg i forvejen har øvet mig hjemme i privaten. Sikkerhed er jo vigtigt, men det er godt nok noget, jeg helst vil gå uden om. Vilde eksperimenter kan simpelthen ikke laves inden for en 100 % godkendt sikkerhedstest, og der er også mange af de ting, vi laver i det nye program, hvor jeg skal arbejde under amerikanske sikkerhedsregler. Det kan godt være lidt svært med så strenge foranstaltninger, så jeg sniger mig ofte lidt let og elegant uden om de værste sikkerhedsregler, hehe.
Så du må være årets højdepunkt til nytårsaften?
Jeg har faktisk et lidt traumatisk forhold til nytårsaften, hehe. 3 år i træk formåede jeg at være så uheldig at få en raket skudt lige i ansigtet. Nytårsaften for mig er nok den dag, hvor jeg forholder mig mest i ro, så kan jeg springe ting i luften alle de andre dage!
Det samme, hehe. Rigtig mange ting af de ting, man ser i Dumt & Farligt, er noget, vi har gået og bakset lidt med i vores fritid. På den måde får man også de bedste optagelser, hvis jeg i forvejen har øvet mig hjemme i privaten. Sikkerhed er jo vigtigt, men det er godt nok noget, jeg helst vil gå uden om. Vilde eksperimenter kan simpelthen ikke laves inden for en 100 % godkendt sikkerhedstest, og der er også mange af de ting, vi laver i det nye program, hvor jeg skal arbejde under amerikanske sikkerhedsregler. Det kan godt være lidt svært med så strenge foranstaltninger, så jeg sniger mig ofte lidt let og elegant uden om de værste sikkerhedsregler, hehe.
Så du må være årets højdepunkt til nytårsaften?
Jeg har faktisk et lidt traumatisk forhold til nytårsaften, hehe. 3 år i træk formåede jeg at være så uheldig at få en raket skudt lige i ansigtet. Nytårsaften for mig er nok den dag, hvor jeg forholder mig mest i ro, så kan jeg springe ting i luften alle de andre dage!
@bt.dk
Hvornår har du tænkt dig at stoppe med at være stuntmand?
Jeg tror aldrig, at jeg bliver for gammel til det. Man kan jo sagtens stadigvæk være stuntmand, selvom man står bag ved og koordinerer de andre. Rigtig mange af de dygtige stuntmænd på de helt store film, f.eks. koordinatorerne på Bourne-trilogien, de er jo næsten 60-70 år gamle, men det gør så også, at de har utrolig meget erfaring. Når man har prøvet tingene på egen krop, er det nemmere at visualisere sig stuntet og få det bedst mulige resultat.
Her til sidst kan vi lige tage de tre hurtig spørgsmål:
Yndlingsøl?
San Miguel.
Yndlingsfilm?
Det kan godt være, at det ikke er så sejt, men min yndlingsfilm er Pippi på de syv have, som har været min favoritfilm, siden jeg var helt lille. Den er herre dårligt lavet, men alligevel skidegod. Ellers så skifter jeg yndlingsfilm, så snart jeg ser en ny.
Yndlingsbeskæftigelse?
At bygge. Jeg har selv bygget mit hus, og så har jeg også lavet nogle forskellige projekter for folk igennem tiden. Jeg elsker at stykke forskellige ting sammen og så bygge forskellige ting op af forskellige dele og sådan.
Jeg tror aldrig, at jeg bliver for gammel til det. Man kan jo sagtens stadigvæk være stuntmand, selvom man står bag ved og koordinerer de andre. Rigtig mange af de dygtige stuntmænd på de helt store film, f.eks. koordinatorerne på Bourne-trilogien, de er jo næsten 60-70 år gamle, men det gør så også, at de har utrolig meget erfaring. Når man har prøvet tingene på egen krop, er det nemmere at visualisere sig stuntet og få det bedst mulige resultat.
Her til sidst kan vi lige tage de tre hurtig spørgsmål:
Yndlingsøl?
San Miguel.
Yndlingsfilm?
Det kan godt være, at det ikke er så sejt, men min yndlingsfilm er Pippi på de syv have, som har været min favoritfilm, siden jeg var helt lille. Den er herre dårligt lavet, men alligevel skidegod. Ellers så skifter jeg yndlingsfilm, så snart jeg ser en ny.
Yndlingsbeskæftigelse?
At bygge. Jeg har selv bygget mit hus, og så har jeg også lavet nogle forskellige projekter for folk igennem tiden. Jeg elsker at stykke forskellige ting sammen og så bygge forskellige ting op af forskellige dele og sådan.
Nej, det har jeg aldrig gjort faktisk. Jeg har fået nogle forskellige jobs, og mine hænder er skruet rimelig godt på, hvilket så har ført til, at jeg er blevet selvlært i de forskellige byggeteknikker.
Vi vil sige mange tak for din tid, og ikke mindst for de sjove eksplosioner ude i haven! Held og lykke i fremtiden, og så ser vi frem til at se dit nye program på Discovery Channel, og hvis du mangler nogle at underholde med dine byggerier og bomber, så har du mit nummer!
Hvis du desuden er blevet lidt nysgerrig efter, hvad vi egentlig lavede i Spang Olsens baghave, så kig med her: