Mando Diao - Ode To Ochrasy
Skandinaviens svar på The Libertines udgiver hæsblæsende tredje album.
En entydig sammenligning med The Libertines er måske ikke helt at gøre Mando Diao's musik retfærdighed, for gruppen trækker på en lang række andre inspirationskilder, men det er svært at komme uden om lyden af Libertines-debuten Up The Bracket, når man hører Ode To Ochrasy's åbningsnummer Welcome Home, Luc Robitaille. Det skyldes ikke mindst en skramlet lyd og en produktion, som får albummet til at fremstå mere som en hæmningsløs liveoptræden end som et finpoleret studiealbum. Og evnen til at overføre liveenergi til studieindspilning er netop Mando Diao's store styrke. Der er noget noget vitalt og charmerende over den måde, de to forsangere Gustaf Norén og Björn Dixgård bringer umiddelbarhed og nærvær til musikken, der som et resultat flyder som ét sammenhængende rockbrag albummet igennem.
At albummet fremstår som et samlet hele er dog på ingen måde ensbetydende med mangel på variation. Som tidligere nævnt byder Mando Diao ikke kun på lyden af the Libertines. Good Morning, Herr Horst giver kraftige associationer til Franz Ferdinand mens et af pladens få stille numre Ochrasy med sin minimalistiske og melankolske guitarintro bringer mindelser om Nick Drake, uden at Mando Diao dog kan matche mesterens vokale intensitet og følsomhed. Ochrasy er en udemærket sang om behovet for at flygte fra virkelighedens hårdhed, ligesom afdæmpede Josephine til tider er ganske rørende, men generelt gør Mando Diao sig bedst på de vilde numre. Således er førstesinglen Long Before Rock 'n' Roll, The Wildfire (If It Was True), og Amsterdam klare højdepunkter, som er som skabt til at blive blæst ud fra scenen til årets Roskilde Festival.
Det er ikke voldsomt original musik Mando Diao leverer på Ode To Ochrasy, men mellem de mange inspirationskilder formår gruppen alligevel at opbygge et markant og ikke mindst uforskammet charmerende udtryk; det er ikke urimeligt, at sige svenske Mando Diao har leveret et bedre arvtageralbum til The Libertines, end noget britisk band har formået siden gruppens opløsning; Carl Barât har ikke vist synderlig inspiration i Dirty Pretty Things, og Pete Doherty har kun i glimt formået at leve op til sin egen arv. På den baggrund får Mando Diao 4,5 store stjerner herfra. Den femte stjerne får gruppen når den forhåbentlig blæser fødderne væk under os alle sammen til årets Roskilde Festival.
Tracklisting:
01. Welcome Home, Luc Robitaille
02. Killer Kaczynski
03. Long Before Rock 'n' Roll
04. The Wildfire (If It Was True)
05. You Don't Understand Me
06. Tony Zoulias (Lustful Life)
07. Amsterdam
08. TV & Me
09. Josephine
10. The New Boy
11. Morning Paper Dirt
12. Good Morning, Herr Horst
13. Song For Aberdeen
14. Ochrasy
At albummet fremstår som et samlet hele er dog på ingen måde ensbetydende med mangel på variation. Som tidligere nævnt byder Mando Diao ikke kun på lyden af the Libertines. Good Morning, Herr Horst giver kraftige associationer til Franz Ferdinand mens et af pladens få stille numre Ochrasy med sin minimalistiske og melankolske guitarintro bringer mindelser om Nick Drake, uden at Mando Diao dog kan matche mesterens vokale intensitet og følsomhed. Ochrasy er en udemærket sang om behovet for at flygte fra virkelighedens hårdhed, ligesom afdæmpede Josephine til tider er ganske rørende, men generelt gør Mando Diao sig bedst på de vilde numre. Således er førstesinglen Long Before Rock 'n' Roll, The Wildfire (If It Was True), og Amsterdam klare højdepunkter, som er som skabt til at blive blæst ud fra scenen til årets Roskilde Festival.
Det er ikke voldsomt original musik Mando Diao leverer på Ode To Ochrasy, men mellem de mange inspirationskilder formår gruppen alligevel at opbygge et markant og ikke mindst uforskammet charmerende udtryk; det er ikke urimeligt, at sige svenske Mando Diao har leveret et bedre arvtageralbum til The Libertines, end noget britisk band har formået siden gruppens opløsning; Carl Barât har ikke vist synderlig inspiration i Dirty Pretty Things, og Pete Doherty har kun i glimt formået at leve op til sin egen arv. På den baggrund får Mando Diao 4,5 store stjerner herfra. Den femte stjerne får gruppen når den forhåbentlig blæser fødderne væk under os alle sammen til årets Roskilde Festival.
Tracklisting:
01. Welcome Home, Luc Robitaille
02. Killer Kaczynski
03. Long Before Rock 'n' Roll
04. The Wildfire (If It Was True)
05. You Don't Understand Me
06. Tony Zoulias (Lustful Life)
07. Amsterdam
08. TV & Me
09. Josephine
10. The New Boy
11. Morning Paper Dirt
12. Good Morning, Herr Horst
13. Song For Aberdeen
14. Ochrasy
