Connery

Late night advarsel: Porno-app tager billeder af folk der masturberer, for derefter at kræve løsesum

Det her malware vil du IKKE have på din mobil!

Late night advarsel: Porno-app tager billeder af folk der masturberer, for derefter at kræve løsesum

Forestil dig, at du midt i din lumre alene-tid, pludselig ser mobilkameraet i din smartphone eller iPad gå af! Det må være et tilfælde! Men nej!

En malware app, der hedder "Adult Player" er i stand til at bruge dit telefons kamera, når du ser porno, og efter appen har taget et billede midt i en pornosession, dukker der en besked op på dit display, med et billede af dig selv, og en besked: "Hvis du ikke overfører 500 dollars til følgende Paypal account, offentliggør vi det her billede af dig, (midt i bananskrælningen!)" Herefter låser appen din telefon, så du ikke kan foretage dig andet. 

Det er noget du IKKE vil opleve. (Medmindre du går rundt med en lille exhibishionist i maven - så er det kun dine Facebook-venner der ikke vil opleve det)

Appen skal efter sigende kunne blive installeret ufrivilligt, hvis man rammer de forkerte knapper, på diverse skumle pornosider. Skynd dig at tjekke i din appoversigt, om du har en app der hedder "Adult Player" installeret. Hvis du finder den, skal du sørge for at få skidtet fjernet med det samme!

Det ondsindede stykke ransomware blev opdaget af antivirus-selskabet Zscaler, der har sendt en advarsel ud i cirkulation.

PS. Egentlig bør man ALDRIG downloade en porno-app. Fy skam sig!

ANNONCE
Del

Seneste nyt