Laser-skraberen er måske den bedste idé i barberingens historie
Skraberen skifter de skarpe blade ud med laserteknologi - og opfindelsen kører lige nu sin sejrsgang på Kickstarter
Måske har du allerede hørt om laser-skraberen Skarp? Hvis ikke, så bliv klar til at blive lettere imponeret.
Barbering er en af de der få ting, der for mænd bare kræver, at man tager sig tid til - især fordi barbering med skraber er en disciplin der er en smule krævende, hvis man gerne vil undgå snitsår, rødme og andre hudirritationer. Derfor er vi mange der bare holder os til maskiner, eller bare lader skægget stå i længere tid.
Men svenske Morgan Gustavsson har arbejdet på en genial skraber. Gennem flere år i industrien for kosmetiske og medicinske laserbehandling, har han oparbejdet en viden, der nu skal komme verdens mænd til gode: En barbering der fjerner de skarpe knive og urenhederne fra barberingen.
Her kommer Skarp!
Skarp er en laserskraber (Praktisk talt et lyssværd i ministørrelse). Den gør brug af en specialudviklet laser, der med rette bølgelængde og fokus kan skære alle hår i stykker. I stedet for en skarp klinge, bruger laseren en bølgelængde der smelter skægget i stykker helt tæt ved huden, og det er fandme smart - tjek giffen oppe i galleriet.
Skarp skraberen er blevet sat i søen som en crowdfundingprojekt via Kickstarter, og har på nuværende tidspunkt indsamlet over 1 million dollars, og er altså kommet langt over de 160.000 dollars, der skulle til for at realisere projektet.
Store konkurrenter som Gillette har udtrykt interesse i produktet - spørgsmålet er så bare om de kun er interesserede i at købe det ind, for at lukke det ned - jeg tror stadig de tjener guld på barberblade der dør efter få barberinger?
Ud over at teknologien er voldsom smart, ser skraberen også fed ud. Den er udført i yderst holdbart og godt udseende 6061 aluminium.
Fro $159 (1060 kroner) kan man blive blandt de første der kommer til at eje laserskraberen - er det noget du ville være interesseret i?
SKARP Laserskraber
Pris fra $159 (ca. 1060 kroner)
Forventet levering: Marts 2016
Hvor: Lige her på Kickstarter