Connery

Læderjakke på budget

Fra hulemænd i skindtøj til kampfly-piloter i læderskrud, smarte motorcyklister og bad boys i film: Læderjakken er stadig in

Fra hulemænd i skindtøj til kampfly-piloter i læderskrud, smarte motorcyklister og bad boys i filmen Grease: Læderjakken er stadig in – og har faktisk aldrig været yt. Den er klassikeren over dem alle. Den er rå, maskulin, dybt personlig og samtidig enormt behagelig at have på. Og helt ærligt: en lækker læderjakke er en ægte kvindemagnet. Hvis den altså er ægte læder og i nogenlunde stand.

Gode læderjakker kan desværre ofte være rimeligt dyre. Hvis du er på et presset budget, er rådet fra Tøjeksperten derfor:

Spar op, køb én god læderjakke – og pas godt på den!

Hos Tøjeksperten finder du massevis af gode læderjakker fra kendte mærker. Her kan du finde en god læderjakke for mellem 2000 og 5000 kr. Ofte finder du også læderjakker på tilbud helt ned til omkring 1000 kr. Det kan måske virke dyrt, men hvis du passer godt på din læderjakke kan den ende med at blive en af de bedste investeringer, du nogensinde har gjort.

Læderjakker former sig efter dig og bliver kun bedre af at blive brugt. Den holder meget længe og holder sig også pæn i lang tid. Læderjakker og patina går nemlig hånd i hånd.

Vedligehold af læderjakker

Inden du tager jakken i brug, bør du give den en omgang imprægnering. Sørg for at være sikker på, at du bruger den rigtige slags!

Når du bruger jakken, så sørg for at tørre snavs, salt eller regnvand af den.

Hvis jakken er blevet våd, bør du hænge den til tørre på en god, kraftig bøjle.

Lad kun læderjakken lufttørre - du skal ikke engang tænke på at tørre den med hårtørrer eller tørretumbler.

Giv jakken en omgang læderfedt af og til, så læderet holder sig blødt og smidigt. Husk at silikone og alkohol skader læderet - og for tykke lag af læderfedt kvæler det.

Hvis du ikke skal bruge din jakke i en længere periode, kan du dække jakken med et tøjhylster. Pak den aldrig helt ind i en plastikpose eller lignende – det er vigtigt, at læderet kan ånde.

Hvis du følger disse råd, har du en læderjakke for livet. God fornøjelse!

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt