Connery

Krabbefiskeri, flodmonstre og konstante orgasmer?

Discovery Channel disker op med sommerunderholdningen!

Krabbefiskeri, flodmonstre og konstante orgasmer?
Hvis du lige går og mangler lidt aftenunderholdning i sommerferien, så vil vi gerne give et lille shout-out til Discovery Channel, hvor man i løbet af de næste par måneder kan se en masse solid drengerøvsunderholdning:

Livsfarlig fangst sæson 10, premiere den 22. juli kl. 22
Følg mandskaberne på Nortwestern, Seabrooke, Time Bandit, Wizard, Kodiak og Ramblin' Rose, når de vender tilbage til det farefulde, iskolde farvand i Beringshavet. I deres fortsatte jagt på de meget værdifulde krabber udholder disse barske fiskere storme, der næsten ødelægger bådene, og vanskelige fysiske arbejdsvilkår for at få deres værdifulde fangst med hjem. Denne gang har en regeringslukning afkortet sæsonen, hvilket starter en kædereaktion, som tvinger flåden til at arbejde hårdere og hurtigere for at overholde markedets tidsfrist.

Vi har desuden interviewet stjerne-kaptajnen fra Livsfarlig Fangst, kaptajn Colburn!

Body Bizarre, premiere den 20. juli kl. 22 på TLC - Konstante orgasmer?
Nu er TLC måske ikke en kanal, man normalt forbinder med drengerøvsunderholdning, men vi har alligevel bidt mærke i et enkelt afsnit af serien ’Body Bizarre’. Afsnittet følger den 22-årige Amanda fra Florida, som i 12 år har levet i et permanent stadie af seksuel ophidselse! Hun kan have mellem 50-100 orgasmer om dagen. Hun kommer til USA's førende læge inden for Persistent Genital Arousal Disorder (PGAD), og det viser sig, at sygdommen er langt mere udbredt, end man antager. Det lyder sgu da meget sjovt?
 
Derudover kommer der også en spritny sæson af River Monsters den 6. august kl. 22!

- se en lille sneakpeek-beskrivelse af de kommende afsnit i den nye sæson her:

River Monsters: Legend of Loch Ness (6. august)                                                   
Jeremy Wade er på en mission for at fange det berømte Loch Ness-uhyre. Hans rejse bringer ham sågar til de islandske vulkaner - men vil det modsat så mange andre lykkes for ham?
 
River Monsters: Face Ripper (13. august)
Jeremy Wade undersøger en af de hidtil mest foruroligende sager - en mands hoved blev revet af i en øde boliviansk flod. Findes der en ferskvandsfisk med smag for menneskekød?
 
River Monsters: Amazon Titanic (27.august)
Den suveræne lystfisker Jeremy Wade rejser til Sydamerika, hvor han er på jagt efter en i sandhed kæmpestor fisk, der findes i Amazonflodens mørke dybder.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce