Connery

København vs. provinsen

Natteliv i KBH – med en nordjysk indfaldsvinkel

Efter en tur i Københavns nattekarrusel synes diskotekerne i provinsen nærmest absurd kedelige: Fire nordjyske drenge drog til politikernes by for at opleve kulturen i natten, normalen, alternativiteten og Danish DeeJay Awards 2008. Hermed en beretning om at gå i byen i København set gennem HELT udenforståendes briller.
ANNONCE
København vs. provinsen
Hjørring er en by i Nordjylland, der huser 25.000 indbyggere, mens der i København bor cirka 1,15 millioner mennesker. Den eneste mulighed for et nogenlunde diskotek-besøg i det vendsysselske midtpunkt er diskoteket Buddy Holly, hvis gæsteskare på en torsdag aften overvejende består af skallenikkende tosser. Når man som hjørringenser besøger hovedstadens jungle af diskoteker, entrer man pludselig en kontrastfyldt verden.
 
Denne sublimmusikramte og smilende storby bærer umiddelbart præg af lave priser og god stemning. Diskotek IN var første prioritet, efter en seks timers togtur, en gedigen gåtur et godt stykke ud ad Amagerbrogade og en moderat alkohol- og kaffeindtagen. Bybussen viste sig hurtigt at være vores bedste ven, og den blev transportmidlet, som skulle transportere os ind til et endnu ukendt terræn: Nemlig Københavns natteliv.
 
Diverse informationer om diskoteker i Danmarks storby nummer ét havde vi tjekket i forvejen, og IN var udset som et lovende sted. Vi gik halvberusede, koffeinpumpede og ikke særligt stedkendte, fra Rådhuspladsen og op ad Strøget, hvor vi efter et par hundrede meters gang fandt Diskotek IN. Tre dørmænd (det er jo næsten allerede et eventyr) var særdeles hjælpsomme, og efter nøje overvejelser på bedste jydemanér indtog vi slagmarken.
ANNONCE
København vs. provinsen
En tur i byen på et nordjysk diskotek løber nemt op på 300-400 kroner - og det er eksklusiv farverige drinks, shots og hvad en bytur ellers kan indebære af lever- og nyreødelæggende væsker. København er en anden historie: 170 kr. var den samlede pris for indgang, garderobe og fri bar med øl, vin, champagne og såmænd også cola; altsammen til klokken 8 næste morgen! Humlehyggen og oplevelsesfesten kunne uhæmmet begynde.

Kl. 4:30 om morgenen gik dag 1 på hæld.

Jyder skal have valuta for pengene - sådan er det bare - og derfor er det uvist, om diskotek IN overhovedet tjente penge på os øl-tørstige drenge? Ungmøer var der nok af, men det må ærligt talt stå hen i det uvisse, om vi bejlede til dem. Hvis vi gorde var det halve kongerige, tilbuddet om en halv sofa og et løfte om evige, flatterende minder ikke tilstrækkeligt for de københavnske tøser.
ANNONCE
Del

Seneste nyt