Midtvejskrisen trykker for de tre gamle klassekammerater Andreas (Anders W. Berthelsen), Niels (Nicolaj Kopernikus) og Thomas (Troels Lyby). Livet har nemlig ikke helt udformet sig, som de tre venner drømte om, da de fik sat studenterhuen på hovedet.

Andreas er netop blevet skilt fra sin kone, så han er bitter, single og desperat.

Niels er familiefaren, der ikke kan klare at se sig selv i spejlet længere, da han synes han er blevet gammel og slasket.

Rockstjernen Thomas lever til gengæld det søde liv. Han knalder kvinder til højre og venstre, men inderst inde ønsker han bare at få et helt normalt forhold og et barn.

Så da de bliver inviteret til jubilæumsfest på deres gamle gymnasium, beslutter de sig for at tage på herreweekend i København. Planen er at gå i byen og genopleve deres ungdom. Der skal barberes boller, drikkes igennem og scores kvinder til den helt store guldmedalje, men aftenen ender ikke helt som planlagt.

Det er derfor tre tømmermænds ramte mænd der tropper op til klassefesten, hvor der venter Andres en ekskone, Thomas en datter af en gammel flamme samt en sindsforvirret stalker og Niels en fest tale, som han muligvis vil komme til at fortryde resten af sit liv.

Klassefesten er en hyldende morsom film. Det er længe siden jeg har grinet så meget af en dansk film. Men ud over den skarpe humør, så rummer filmen faktisk også en ganske dybsindigt budskab.

For et par uger siden var der gammel elevfest på min folkeskole.
Jeg valgte ikke at tage med, da min kæreste og jeg for nylig er gået fra hinanden og jeg er blevet nødt til, at flytte tilbage til Danmark.
Nu er jeg så fraskilt, kæresteløs, arbejdsløs og for tiden nødsaget til at bo hos mine forældre.

Jeg kunne simpelthen ikke overskue, at skulle fortælle min sørgelige historie til mine gamle klassekammerater, der alle er gift og har et eller to børn, for de er jo lykkelige, er de ikke…?

Men hvis jeg nu havde set Klassefesten før denne gamle elevfest, så ville jeg måske havde indset noget tidligere, at livet er som en rutsjebane. Vi har alle op og nedture. Det handler bare om, at kunne acceptere sin situation og få det bedste ud af den. Hvis blot man lærer af fortiden, men husker at leve livet i nuet, så er hver dag en ny chance til, at gøre det bedre end i går.

Med Klassefesten er der måske ikke tale om stor filmkunst, men der er i stedet tale om en film, der er lavet med hjertet og det er mindst lige så vigtigt. Filmen handler om at turde give slip på fortiden og accepterer den man er. For man er nu engang kun så gammel, som man selv føler sig.