Kinesisk dyrplageri bringer held og lykke
Kinesisk fastelavn falder i dag, og hvad der i Danmark ligner dyrplageri bringer familierne i Kina både held og lykke, godt helbred og velstand.
Den kinesiske festival, 'Knæk katten', som finder sted i dag, minder på mange måder om børnenes fastelavn i Danmark.
Festivalen er arrangeret i de små gyder, hvor almindelige kinesere bor. Børn møder talrigt op ledsaget af deres forældre. Lanterner og lyskæder er hængt op mellem murene, og folk spiser nudler i gaden. Man hænger en kat op i noget ståltråd ved bagbenene og flår den levende. Når Formanden vifter med skinnet, er det tegn til børnene om, at de kan gå i gang med at nikke katten skaller.
- Knæk katten, Knæk katten!, råber de andre børn i køen så, mens de kommende kattekonger hver især forsøger at gøre det af med dyret.
Til gengæld spræller og danser katten i ståltråden og gør enhver fuldtræffer til et mesterstykke.
Som ved fastelavn i Danmark får hvert barn ét forsøg ad gangen.
- Så er det om bag i køen, fortæller Lu, som er turistguide.
Myten møder virkeligheden til det fælles bedste
Den sidste, der nikker katten en skalle, før den hænger helt stille, har 'knækket katten'. Han eller hun får katten bundet om halsen og hænderne fulde af slik. Barnet sendes hjem under messen af rim, som én af Buddhas 18 airheads (disciple) brugte, da han mødte 'katte-kællingen' på himmelbjerget, som løfter sig syd-øst for Beijing - det er en cirka 2.000 år gammel religiøs myte.
Katten og godterne, som vinderne beriges med sponsoreres af det offentlige. Præmierne er udregnet i forhold til at skulle brødføde en familie på tre i otte uger - indenfor rimelighedens grænser. Fra den 1. april, hvor 'katten knækkes' til den dag, den pågældende airhead opløste sig i Nirvana, skal familien spise kat og kinesisk slik for eksempel stegte skorpioner. Hvis det lykkes familien at gå de otte uger uden at leve af andet, betyder det: held og lykke og godt helbred!
En stor gave fra det offentlige
- Præmierne er en stor gave fra regeringen, fortæller Lu.
Turistguiden sætter tingene i perspektiv, da hun fortæller, at der mindst går to katte til per skoleklasse. Hun anslår, at der på en almindelig kinesisk folkeskole er cirka 1.300 elever fordelt på godt og vel 50 skoleklasser per årgang.
- Der går altså nogle katte til, siger Lu og fortæller, at det typisk er det børn fra 0. til 5. klassetrin, som 'knækker katten'.
I et globaliseret Kina, hvor skikke og traditioner glemmes ligeså hurtigt som nye opstår, vurderer Lu, at festivalen har alle chancer for at overleve i de kommende generationer.
- I min landsby, da jeg var ung, kastede vi testikler fra hunde og svin efter tiggerne hver den 1. september. Det var en festdag for både voksne og børn. Vi fejede gaden efter, at høsten var i hus og holdt gilde om aftenen. Tiggerne glædede sig også til dagen. De spiste resterne fra den store middag, der afholdtes i hjemmene flere dage derpå, men festivalen blev forbudt af regeringen. I Kina nu til dags imødekommer vi Vesten ved virkelig at have fokus på menneskerettigheder, siger Lu.
Vesterlændinge kan nyde spisen, 'knækket kat' på udvalgte restauranter i Beijing. Restauranterne garanterer, at alle katte på menuen er både flåede og dræbt ved hjernerystelse.
FAKTA
Der er forskellige teorier om, hvordan aprilsnaren blev til. Én hævder, at skikken specifikt stammer fra Frankrig: I middelalderens Europa fejrede landene nytår på forskellige datoer. I 1564 flyttede den franske konge, Karl IX nytårsdag fra forårssolhverv, den 1. april til 1. januar. Langtfra alle kendte imidlertid den nye dato. De mødte troligt op til fest den 1. april til stor moro for de indviede. Senere blev det traditionen at lade som om man ikke kendte til flytningen, og aprilsnaren var født.
Andre fremhæver, at man ligeledes fra 1600tallet har markeret begyndelsen af en ny cyklus, hvor alt igen spirer frem, som døde hen i sidste sæson. Det skete ved at drive gæk med hinanden den 1. april, i påsken og den 1. maj.
Ifølge Historie-online skyldes én af de ældste "skriftlige" aprilsnarrerier, forfatteren Jonathan Swift (Gullivers Rejser), som i 1708 udgav en lille almanak, i hvilken han blandt andet forudsagde London-astrologen, John Partridges' død af feber den 29. marts. Den 30. udsendte Swift, som skrev under pseudonymet Isaac Bickerstaff, en pamflet, hvori han oplyste, at Partridge allerede var hedengangen, og at profetien dermed var opfyldt. Resultatet var, at han om morgenen blev vækket af folk, der kom for at arrangere hans begravelse, og at den stakkels 'afdøde' vakte vild furore overalt, hvor han kom den dag.
Siden cirka 1900 har medierne efter udenlandsk forbillede hvert år lanceret en aprilsnar. Mediernes aprilsnarer har været talrige, men handler som regel kun om at narre, ikke om at få modtagerne til at handle. Politiken har eksempelvis forsøgt at bilde læserne ind, at mågerne i Århus (under skraldemandskonflikten) var blevet så talrige, at der ikke var føde nok, hvorfor de gik til angreb på mennesker i bedste Hitchcock-stil. Derimod påstod Berlingeren, at Netto-kæden ville åbne forretning i Rundetårn.
Kilder: Historie-online.dk, Wikipedia.org, Historie 1, 2007 & Den store danske encyklopædi
Festivalen er arrangeret i de små gyder, hvor almindelige kinesere bor. Børn møder talrigt op ledsaget af deres forældre. Lanterner og lyskæder er hængt op mellem murene, og folk spiser nudler i gaden. Man hænger en kat op i noget ståltråd ved bagbenene og flår den levende. Når Formanden vifter med skinnet, er det tegn til børnene om, at de kan gå i gang med at nikke katten skaller.
- Knæk katten, Knæk katten!, råber de andre børn i køen så, mens de kommende kattekonger hver især forsøger at gøre det af med dyret.
Til gengæld spræller og danser katten i ståltråden og gør enhver fuldtræffer til et mesterstykke.
Som ved fastelavn i Danmark får hvert barn ét forsøg ad gangen.
- Så er det om bag i køen, fortæller Lu, som er turistguide.
Myten møder virkeligheden til det fælles bedste
Den sidste, der nikker katten en skalle, før den hænger helt stille, har 'knækket katten'. Han eller hun får katten bundet om halsen og hænderne fulde af slik. Barnet sendes hjem under messen af rim, som én af Buddhas 18 airheads (disciple) brugte, da han mødte 'katte-kællingen' på himmelbjerget, som løfter sig syd-øst for Beijing - det er en cirka 2.000 år gammel religiøs myte.
Katten og godterne, som vinderne beriges med sponsoreres af det offentlige. Præmierne er udregnet i forhold til at skulle brødføde en familie på tre i otte uger - indenfor rimelighedens grænser. Fra den 1. april, hvor 'katten knækkes' til den dag, den pågældende airhead opløste sig i Nirvana, skal familien spise kat og kinesisk slik for eksempel stegte skorpioner. Hvis det lykkes familien at gå de otte uger uden at leve af andet, betyder det: held og lykke og godt helbred!
En stor gave fra det offentlige
- Præmierne er en stor gave fra regeringen, fortæller Lu.
Turistguiden sætter tingene i perspektiv, da hun fortæller, at der mindst går to katte til per skoleklasse. Hun anslår, at der på en almindelig kinesisk folkeskole er cirka 1.300 elever fordelt på godt og vel 50 skoleklasser per årgang.
- Der går altså nogle katte til, siger Lu og fortæller, at det typisk er det børn fra 0. til 5. klassetrin, som 'knækker katten'.
I et globaliseret Kina, hvor skikke og traditioner glemmes ligeså hurtigt som nye opstår, vurderer Lu, at festivalen har alle chancer for at overleve i de kommende generationer.
- I min landsby, da jeg var ung, kastede vi testikler fra hunde og svin efter tiggerne hver den 1. september. Det var en festdag for både voksne og børn. Vi fejede gaden efter, at høsten var i hus og holdt gilde om aftenen. Tiggerne glædede sig også til dagen. De spiste resterne fra den store middag, der afholdtes i hjemmene flere dage derpå, men festivalen blev forbudt af regeringen. I Kina nu til dags imødekommer vi Vesten ved virkelig at have fokus på menneskerettigheder, siger Lu.
Vesterlændinge kan nyde spisen, 'knækket kat' på udvalgte restauranter i Beijing. Restauranterne garanterer, at alle katte på menuen er både flåede og dræbt ved hjernerystelse.
FAKTA
Der er forskellige teorier om, hvordan aprilsnaren blev til. Én hævder, at skikken specifikt stammer fra Frankrig: I middelalderens Europa fejrede landene nytår på forskellige datoer. I 1564 flyttede den franske konge, Karl IX nytårsdag fra forårssolhverv, den 1. april til 1. januar. Langtfra alle kendte imidlertid den nye dato. De mødte troligt op til fest den 1. april til stor moro for de indviede. Senere blev det traditionen at lade som om man ikke kendte til flytningen, og aprilsnaren var født.
Andre fremhæver, at man ligeledes fra 1600tallet har markeret begyndelsen af en ny cyklus, hvor alt igen spirer frem, som døde hen i sidste sæson. Det skete ved at drive gæk med hinanden den 1. april, i påsken og den 1. maj.
Ifølge Historie-online skyldes én af de ældste "skriftlige" aprilsnarrerier, forfatteren Jonathan Swift (Gullivers Rejser), som i 1708 udgav en lille almanak, i hvilken han blandt andet forudsagde London-astrologen, John Partridges' død af feber den 29. marts. Den 30. udsendte Swift, som skrev under pseudonymet Isaac Bickerstaff, en pamflet, hvori han oplyste, at Partridge allerede var hedengangen, og at profetien dermed var opfyldt. Resultatet var, at han om morgenen blev vækket af folk, der kom for at arrangere hans begravelse, og at den stakkels 'afdøde' vakte vild furore overalt, hvor han kom den dag.
Siden cirka 1900 har medierne efter udenlandsk forbillede hvert år lanceret en aprilsnar. Mediernes aprilsnarer har været talrige, men handler som regel kun om at narre, ikke om at få modtagerne til at handle. Politiken har eksempelvis forsøgt at bilde læserne ind, at mågerne i Århus (under skraldemandskonflikten) var blevet så talrige, at der ikke var føde nok, hvorfor de gik til angreb på mennesker i bedste Hitchcock-stil. Derimod påstod Berlingeren, at Netto-kæden ville åbne forretning i Rundetårn.
Kilder: Historie-online.dk, Wikipedia.org, Historie 1, 2007 & Den store danske encyklopædi
