Connery

Julekalender - afsnit 17

I dagens afsnit af punkjulekalenderen Glædelig fucking jul! er vi endnu en gang på besøg hos de onde bagmænd. Og tingene er vist ikke gået helt, som de havde planlagt.

17. DECEMBER

"Fuck jeg gjor" det igen,

Smadred" McDonalds igen"


Mens bandet sov branderten ud oven på aftenens druktur (en druktur der fandt sted nogenlunde samtidig med, at tre unge piger sad og undrede sig over, hvorfor henholdsvis Morten, Torben og Nøller ikke ringede), mødtes toppen af den kapitalistiske kransekage endnu en gang i - meget passende - toppen af Phonys bygning. Den store Fætter fra Fætter PR, Simon Neiss fra Phony Records og Göran Leerskov fra Cola-Cola sad for den ene ende af et langt bord, mens PB og Simon Funder sad i den anden. At bordet nu er aflangt og firkantet i stedet for rundt, som sidste gang vi var i dette kontor (afsnit 9, bare til orientering), skal du ikke hæfte dig nærmere ved.

"Hvordan skrider det fremad med bandet?", spurgte Neiss de to.

"Det går rigtig, rigtig godt", skyndte PB sig at sige, men den måde sveden pludselig perlede frem på hans pande, afslørede ham.

"Ingen problemer?", spurgte Leerskov og lænede sig fremad på en let truende måde.

"Overhovedet ikke", forsikrede Funder dem. Eller prøvede at forsikre dem. "Deres lyd er måske ikke lige det, vi havde håbet på, men det er ikke noget, man ikke kan klare med moderne teknik."

"Hm ...", sagde Den store Fætter og fortsatte, "men når I nu selv har valgt orkesteret, kunne man måske have forestillet sig, at I tog blandt andet lyden i betragtning".

Simon (Funder) og PB kiggede spørgende på hinanden og sagde som med een mund: "Når vi nu selv har valgt dem?"

"Har I da ikke det?"

"Vi havde lidt indtryk af", sagde PB og blev langsomt mere og mere nervøs, "at det var en beslutning, som var blevet taget oppefra. At det sådan", hans stemme faldt til en hvisken, "var noget I havde bestemt..."

Der blev helt stille. Så stille, at man kunne have hørt en knappenål falde til jorden. Eller måske ikke lige en knappenål, der var stadig lyden af nervøs vejrtrækning, ventilation osv. osv., men noget der minder om det. Måske en sikkerhedsnål eller et middelstort søm.

"Jeg tror, der foreligger en misforståelse", begyndte Simon Neiss, men blev afbrudt af Den store Fætter: "Vil det sige, at hverken I", han pegede en kroget finger mod PB og Funder der mentalt forsøgte at kravle ind under bordet, "eller I", fingeren blev vendt mod Leerskov og Neiss, der lynhurtigt kravlede ned til de to andre, "har valgt det hér ... orkester?" Han spyttede det sidste ord ud sammen med sit gebis og generøse mængder af mundvand.

Alle nikkede. Og mens topcheferne sundede sig oven på skideballen og forsøgte at hive Den store Fætters gebis ud af væggen, meldte spørgsmålene sig. Hvem havde arrangeret det, så netop Klasse 3 skulle spille under relanceringen af The Juleman? Og hvorfor? Var det bare en dårlig joke, eller stak der noget dybere under? Det vil tiden vise ... måske.
ANNONCE
Del

Seneste nyt