Connery

Jahudi: Jøden er ude med ny plade

Første solo-album siden 2007

Tilbage i 2007 udkom Jøden, Michael, med sin første soloplade Monkeyjuice. 

På den udgivelse findes et track der hedder 'Hvad sker der med pladen' - en kommentar til de mange kommentarer, om at den gamle drengerøv tager sig rigelig god tid, når der skal laves et album. 

//Alt den tid som jeg havde til min plade / Er brugt på druk, for jeg er stadig glad for en fad
Jeg har lavet et dusin sange, cirka 1000 gange / Men nu er problemet bare, at jeg ik’ ka huske så mange//

Om de tretten år der er gået, inden Monkeyjuice fik en opfølger, er blevet brugt på druk, er et godt spørgsmål - men den er i hvert fald også blevet brugt på mange andre ting, hvis man skæver til parløbet med Jonny Hefty. 

Om pladen Jahudi lyder det i en pressemeddelelse: 

Jahudi er rigtig rapper rap.
Kringlet ordgøgl, højpandede dumheder og subjektive sandheder.
Pladens beats er kogt og krydret af DJ Static & hans legekammerat Absalon der sammen har vævet et lydtæppe mere flyvende end Hodja fra Pjort.
Og resultatet er unikt.

Noget for sig selv - og heldigvis også noget for alle andre.

Jahudi kommer omkring livets helt store spørgsmål som: ”hvem har taget min lighter”, ”hvorfor
synes damen at troldegrene og puder pynter mere i stuen end min nunchaku-samling” eller

”hvordan kan folk dog tro at de kan dyppe samme snack i dipskålen flere gange uden at jeg går full
retard dommedag på dem” - du ved, de ting der optager os alle...

Jahudi er ude nu på de digitale platforme - og så udkommer den også på LP den 16. oktober 2020
 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce