Connery

Iron Man 3 [Anmeldelse]

Nyt blod i form af instruktøren Shane Black, gør Iron Man 3 til den bedste film i serien.

5 ud af 6 stjerner
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Iron Man 3 [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Den excentriske millardær-playboy og superhelt; Tony Stark (Robert Downey Jr.) er atter tilbage med nye eventyr. Siden kampen mod Loke og rumvæsnerne som Iron Man og de andre superhelte fra Avengers bekæmpede i New York, har Tony dog ikke helt været den samme. Han er begyndt at lide af angstanfald, har cuttet alt kontakt til omverdenen og sover næsten heller ikke længere. Nætterne bruger han så til gengæld nede i sit værksted, hvor han er i færd med at opfinde endnu et nyt Iron Man suit. Kæresten Pepper (Gwyneth Paltrow) er bekymret for Tony og mener at han arbejder for meget. Hun foreslår derfor en ferie, men netop som de skal til at ud af døren, bliver Tonys luksuøse villa bombarderet af helikoptere. Bag attentatet står den frygtede terrorist The Mandarin (Ben Kingsley), der udelukkende er ude på at skabe død og ødelæggelse verden over.
ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Iron Man 3 [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Tony må derfor trodse sin angst og endnu en gang trække i Iron Man-dragten. Han faker sin egen død og tager til Florida for at finde og stoppe The Mandarin. Her indhenter Tony’s skødesløse fortid og et tilfældigt møde med en nørd i en elevator, ham imidlertid, og Tony indser, at han måske indirekte er skyld i The Mandarins frygtindgydende terror angreb.
ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Iron Man 3 [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Efter Jon Favreau, instruktøren bag de to første Iron Man film, valgte at springe fra, henvendte Robert Downey Jr. sig til sin gamle ven Shane Black som RDJ har arbejdet sammen med på den fremragende Kiss Kiss Bang Bang og det har vidst sig at være en klog beslutning. Deres samarbejde slår nemlig gnister på lærredet. Shane Blacks sorte form for humor og skarpe øre for dialog, samt sans for karakterudvikling, viser nemlig nye sider af Tony Stark.
ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Iron Man 3 [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Noget af det fedeste ved filmen, efter min mening, er faktisk at Robert Downey Jr. tilbringer mere tid i filmen som Tony Stark, end som Iron Man. Således er det en meget mere personlig historie om en mand i krise og som må overvinde sine egne dæmoner, før han kan overvinde fjenden. Hele filmens tema omhandler da i den grad også, hvad der foregår under overfladen og kampen mod den usynlige fjende.
ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Iron Man 3 [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Det klæder filmens univers at være så jordnær og er med til at gøre Tony til et virkeligt menneske som vi holder af og med, men på trods af den ”realistiske” skildring af livet som traumatiseret superhelt, formår Shane Black stadig at holde tonen let og underholdende. Hvis Iron Man 2 var Iron Man i fuld Heavy Metal udgave, så er Iron Man 3, superhelten i unplugged udgave, strippet til benet og sårbar; En mand vi kan identificere os med og derfor er Iron Man 3 trilogiens bedste film.
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 100%
 
Teknisk information:
Original titel: Iron Man 3 (3D)
USA, 2013
Instruktør: Shane Black
Medv.: Robert Downey Jr., Gwyneth Paltrow, Guy Pearce, Rebecca Hall, Ben Kingsley, Don Cheadle, Jon Favreau, Paul Bettany og Stephanie Szostak
Genre: Action/Sci-Fi/Thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Længde: 130 min
Bio premiere: 25. april 2013
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce