Connery

iGame Family

Markedet er fyldt med tre store konsoller: Wii, PS3 og Xbox 360 og så er der den nye konsol for dem med iPhone, iGame Family. Hvor stærk er den i forhold til de andre konsoller på markedet?

1 ud af 6 stjerner
Den flotte indpakning - iGame Family Den flotte indpakning
Førstehåndsindtryk



Jeg havde fået denne fine kasse hjem til lidt leg, og ærligt talt var jeg lidt spændt på, hvad den kunne. Mest fordi den til billige penge kombinerer et mini mediecenter til ens iPod touch/iPhone og en spillekonsol til familien.

Selve konsollen er ikke særlig stor og minder lidt om en pæn robotstøvsuger. Controlleren er tydeligt inspireret af WiiMoten og har stort set de samme knapper.

Foran sidder der en lille klap, der foldes ud, hvis iPod'en skal sættes til.
ANNONCE
Medieafspilleren - iGame Family Medieafspilleren
Første date

Startskærmen beder dig om enten at sætte iPod'en til eller trykke start på controlleren. Sætter du iPod'en i konsollen, kommer du direkte til mediedelen af konsollen. Trykker du i stedet på start knappen, vil du blive sendt til spilafdelingen. Man kan skifte mellem de to afdelinger ved at trykke på 'start'-knappen.



Medieafspilleren


Medieafspilleren er egentlig bare et interface, så man kan se podcasts, film og høre musik fra sin iPod. Kvaliteten er ikke bedre eller dårligere end det, der lægges på iPod'en. Konsollen kan kun tilsluttes til TV'et via et AV kabel, så det kan ikke betale sig at lægge HD video på iPod'en.

Menuen vises og fungerer ligesom på en iPod.
ANNONCE
Bowling á la 90'er tegnefilm - iGame Family Bowling á la 90'er tegnefilm
Spillene

På den engelske konsol følger der 7 spil med, mens der på den danske version medfølger 10:

- Bowling

- Zodiac

- Darts

- Connect 5

- Mnemonics

- Sudoku

- Table Tennis

- Tangram

- Tennis

- Trampoline

Spillene er små og underholdene i kortere tid ad gangen, og flere af dem er beregnet til det yngre publikum. Det skyldes spillenes dårlige kvalitet fx Tennis, hvor der er forsinkelse på ens slag, og Bowling, hvor kuglen ikke kan skrues og næsten kun kastes ligeud. For det lidt ældre publikum er der spil, der stimulerer den logiske tankegang som 5 på stribe, Sudoku, Tangram, hvor man skal få flere geometriske figurer til at passe ind i en form.

Flere af spillene kan spilles multiplayer, der kræver at man køber flere controllere.

Ifølge konsollens hjemmeside er der ca. 200 spil på udviklingsstadiet.
ANNONCE
Vurdering

Er det en ny kæmpe på markedet, det tror jeg næppe. Konsollen er på ingen måde underholdene eller banebrydende nok til at blive et kæmpe hit. Ideen med at integrere iPod i systemet er god, men for at konsollen skal blive mere populær kræver det bedre spil. Konsollen skal købes til campingture eller ferier, hvor du regner med at flere af aftenerne står på en smule sjov, inden der er dømt sengetid.

Set til 849,- her
ANNONCE
Del

Seneste nyt