Connery

Hvordan bliver man til Spiderman?

Discovery Channel kaster Spiderman under mikroskopet og kigger nærmere på hans superkræfter.

Hvordan bliver man til Spiderman?
Nu kommer der for alvor en dokumentar for alle drengerøve, barnlige sjæle og nørder af alle dimensioner. Dokumentaren, ”Spiderman Tech”, går i dybden med en af tidens mest interessante superhelt, Spiderman.

Hvem har ikke set actionfilmene eller læst tegneserien om superhelten Spiderman og tænkt, at det kunne være fedt at have samme kræfter, som dem, Peter Parker ved et tilfælde får efter et bid fra en edderkop? I dokumentaren ”Spiderman Tech” analyserer en række professorer inden for bl.a. fysik og biologi, hvad der vil være videnskabeligt muligt, og hvad der er det pure opspind i filmenes og tegneseriens univers. Holder Spidermans kræfter vand, hvis man måler dem ud fra en videnskabelig vinkel?

Discovery Channel går tæt på myterne i filmen og forklarer, hvad der er muligt, og hvad der umuligt for nutidens teknologi. Showet går i dybden med, hvad der skulle til for at de forskellige evner og teknikker kunne foregå i virkeligheden, og serien vil uden tvivl falde i god jord hos alle fans af Spiderman.
ANNONCE
Hvordan bliver man til Spiderman?
Herunder ses en detaljeret beskrivelse af nogle af de elementer og forsøg, som kommer til at præge dokumentaren:

”Den første af historiens pointer, der bliver behandlet, er selve biddet, Peter Parker får under en skoleudflugt på et laboratorium. Dengang Spiderman udkom som tegneserie første gang i 1962 var under Den Kolde Krig, og her var radioaktivitet et gennemgribende tema verden over. Stan Lee, manden bag Spiderman tegneserien, medvirker i dokumentaren, hvor han fortæller, at han blev inspireret af tidsånden, og derfor fandt på, at Peter Parker skulle blive bidt af en edderkop, der har været udsat for forsøg med netop radioaktivitet. Som udgangspunkt er det ikke muligt, at den radioaktivitet, som edderkoppen var blevet udsat for, ville kunne holde særligt længe, og edderkoppens masse er så lille, at et bid fra den på et menneske ikke ville kunne give radioaktivitet videre – faktisk ville det være så lidt en mængde radioaktivitet, vi ville blive udsat for, at vi umiddelbart ville få mere af at gå forbi et tv!

Hvis man skal prøve at forklare, hvordan Peter Parker kunne tage edderkoppens genetik til sig, tyer dokumentaren til videnskaben bag genetisk ingeniørkunst. F.eks. har man inden for DNA-videnskab forsket i at kombinere 2 slags DNA fra forskellige organismer, som i forening giver nye organismer mulighed for at dannes. Det kan også kaldes genetisk manipulation, hvilket er det, den edderkop, der bider Peter Parker i filmen, er blevet udsat for. Filmen har altså taget Stan Lees oprindelige ide til det næste niveau, og lader Parker blive bidt af en ægte super-edderkop, og ikke blot en edderkop, der er blevet udsat for radioaktivitet. Genetisk ingeniørkunst har bla. resulteret i forsøg med mus, der er blevet gensplejset med en selvlysende vandmand, hvorefter de selv er begyndt at lyse! MEN at gensplejse et dyr med et andet dyr er noget andet end at gøre det samme med et menneske og et dyr. 
ANNONCE
Hvordan bliver man til Spiderman?
Spidermans vigtigste værktøj og superkræft efter transformationen er hans evne til at spinde væv, så han kan kaste sig fra mur til mur og bruge spindelvævet som et slags reb. Ideen var, at idet ”spindet” kom i kontakt med ilten/luften, skulle det transformere sig til de elastiske tråde, som med elasticitet og styrke fra edderkoppens spind af silketråde, burde kunne holde ekstremt meget vægt. Men hvilke fysiske ændringer kræver det, hvis et menneske skulle kunne besidde samme evne til at skabe spind? For det første skulle man være i stand til at producere fibroin, som er et uopløseligt protein i edderkoppens silkespind– og det ville umiddelbart kun kunne lade sig gøre, hvis man samtidig skabte en slags ”gensplejsning” inden i menneskekroppen for at hjælpe stoffet med at fungere optimalt. Men ”skyder” edderkopper overhovedet med spind på den måde, som Spiderman gør?  Og ville det kunne holde i samme ekstreme grad, som filmene viser, det kan? Det siges, at edderkopper kan bære 50 gange deres egen vægt, ligesom deres reaktionsevne er lynhurtig, hvilket derfor også er ”realistisk” for Peter Parker at besidde! Det samme gælder i øvrigt edderkoppers sanser, der er yderst kompetente, hvilket bl.a. gør, at Spiderman kan forudse et slag, inden det kommer.

Bliv klogere på en af de mest populære actionhelte i tidens løb og ikke mindst på den tankegang og videnskab, der ligger bag Peter Parkers transformation fra nørdet teenager til raffineret superhelt!
ANNONCE
Hvordan bliver man til Spiderman?
Marvels superhelteunivers bliver for alvor sat under mikroskopet og hvis man altid har undret sig over, hvad der skulle til for at blive ligesom Spiderman, så er dokumentaren helt sikkert noget for dig. Dokumentaren får premiere onsdag den 5. juni kl. 22.00.
Del

Seneste nyt