Connery

House at the End of the Street [Anmeldelse]

Klassisk og meget klichefyldt gyser med lækre Jennifer Lawrence i hovedrollen.

1 ud af 6 stjerner
Nordisk Film - House at the End of the Street [Anmeldelse] Nordisk Film
Teenageren Elissa (Jennifer Lawrence) og hendes nyligt fraskilte mor Sarah (Elisabeth Shue) er netop flyttet ind i et stort hus, som de har fået for en slik. Fire år tidligere slog nabodatteren Carrie Ann nemlig sin familie ihjel og siden da, har der hvilet en stor skygge over byen og ikke mindst nabohuset, der nu formodes ubeboet. Men en dag møder Elissa drengen Ryan (Max Thieriot), der bor alene i huset. Han er søn af den afdøde familie og har ikke kunne nænne at flytte fra huset. Ryan virker som en sød fyr og han og Elissa bliver hurtigt venner. Moderen Sarah arbejder som sygeplejerske og er derfor meget på arbejde, hvilket giver Elissa og Ryan rigeligt med tid til, at lære hinanden bedre at kende.
ANNONCE
Nordisk Film - House at the End of the Street [Anmeldelse] Nordisk Film
Sarah er dog ikke helt så sikker på, at det er et godt bekendtskab for sin datter og beder Elissa om ikke at være alene med Ryan, hvilket Elissa naturligvis ignorerer. Spørgsmålet er nu om ”mother knows best” og Ryan i virkeligheden skjuler sin sande identitet og om Elissa dermed er i livsfare eller om moderen bare overreagerer? Eftersom dette er en gyserfilm, what do you think?
ANNONCE
Nordisk Film - House at the End of the Street [Anmeldelse] Nordisk Film
Jennifer Lawrence vandt fornyeligt Oscaren for bedste kvindelige hovedrolle og hun er da også klart det bedste ved denne film, men selv ikke hendes talent formår at redde filmen fra den sikre død. Det står klart, at filmskaberne har forsøgt at lave en klassisk gyserfilm, men har åbenbart forvekslet klassisk med klichefyldt.
ANNONCE
Nordisk Film - House at the End of the Street [Anmeldelse] Nordisk Film
Der er ikke for to øre originalitet at finde i historien og derfor er vi som publikum langt foran filmen, hvilket gør den kedelig og forudsigelig. Derudover er nutidens publikum også vant til meget mere splat og suspense, hvilken filmen er fuldkommen blottet for. Man kan derfor kun konstatere at Jennifer Lawrence og co. må have haft brug for pengene, da de skrev under på kontrakterne til dette makværk. Det eneste der er risiko for at dø af under denne film, er kedsomhed.
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 40%
 
Teknisk information:
Original titel: House at the End of the Street
USA, 2012
Instruktør: Mark Tonderai
Medv.: Jennifer Lawrence, Elisabeth Shue, Max Thieriot, Gil Bellows og Nolan Gerard Funk
Genre: Gyser/Thriller
Billedformat: 1.78:1
Lyd: DTS-HD Master audio 5.1/Dolby Digital 5.1
Længde: 101 min
Udgivelsesdato: 19. februar 2013
Distributør: Nordisk Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt