Highland Park 54 YO: Sådan smager en whisky til 339.000 kroner
En aften på Highland Park, vi sent glemmer!
-
Highland Park 54 YO
Sneen vælter ned fra alle vinkler i den susende vind udenfor vinduet til Eunson Room på Highland Park.
En sky fra tørveafbrændingen sender røgsignaler fra skorstenen op på nattehimlen til den svage brummen af destilleringen i den nærliggende bygning. Tankerne går kortvarigt på, om vi nu når vores fly dagen efter med det stigende snevejr på tværs af Danmark og Skotland.
Men tankerne bliver dog hurtigt afledt af sætningen:
“Nå, nu finder vi lige noget frem.”
Alle praktiske tanker omkring flyafgange, dårlige vejforhold og slud blev udskiftet med en gruppe af journalister, som lige satte sig ekstra op i stolen, som havde de mødt en modstander i FIFA, der viste sig mere besværlig end først antaget.
Eller når risalamanden kommer på bordet juleaftenen - der sker et stemningsskift!
Dagen før fik vi prøvesmagt en række klassiske såvel som specialaftapninger fra Highland Park, som dannede fundamentet og forståelsen for, hvilken smagsprofil, håndværk og kvalitet destilleriet på Orkneyøerne kunne præstere - alt fra en klassisk bestseller Highland Park 18 YO til en Vintage 40 YO.
Vi havde i løbet af dagen fået at vide, at vi lige skulle ud til destilleriet en sidste gang efter middagen - bare lige sådan en lille smagning.
Kunne det være?
Highland Park havde ugen forinden afsløret, at de til destilleriets 225-års jubilæum lancerede deres ældste whisky til dato - intet mindre end en 54 år gammel single malt!
Det ikoniske Eunson Room hos Highland Park.
Med ærefrygt sad vi i lænestolene og afventede, hvad Martin Markvardsen, Global Brand Ambassador for Highland Park, nu ville hive frem fra skabet.
Først stod han og baksede med en lille æske, som ikke ligefrem bød op til den mest eksklusive Highland Park nogensinde på størrelsen.
Men hans kamp med at få tapen og isoleringen af? Det var en helt anden snak.
Den lille spinkle flaske på 200 ml bliver stillet på bordet og ud af skabet hiver de den skotske eg-indsvøbte casing til Highland Park 54 YO ud af skabet og stiller på bordet til fri skue.
Og når man tænker på, at der er blevet sat små 2 liter 54-årig af til smagninger i hele verden - så føler man sig benovet!
Dørene på casingen bliver langsomt åbnet og flasken præsenterer sig som en potion, du har ledt efter i dit yndlingsspil.
“Og nej - det her er ikke en dummy.”, fortæller Global Brand Ambassador hos Highland Park, Martin Markvardsen.
Den sagnomspundne Highland Park 54 YO.
Tidligere har Highland Park haft en dummy med rundt for at vise designet og af gode årsager ikke ville risikere nogle bump på vejen - men dette var den ægte vare.
Jeg spørger kækt, hvad der ville ske, hvis jeg nu tog whiskyen i hånden og ved et uheld tabte den på gulvet.
Martin svarer smilende:
"Så skal du betale for den."
Jeg griner lidt og spørger igen:
"Nej nej, helt seriøst. Hvad sker er så?"
Martin smiler ikke længere:
"Så skal du betale for den."
Jeg sætter mig tilbage i lænestolen og kigger på flasken med ærefrygt - kender I det, når man står ved en høj afsats, kigger ned fra højderne og tænker ‘shit, hvad nu hvis jeg hoppede?’.
Den følelse i kroppen?
Jep, den får man, når man sidder ved siden af en whiskyflaske til 339.000 kroner.
Highland Park 54 YO.
Prøveflasken bliver åbnet og den intense fadfarve spreder sig i husets whiskyglas - 2 centiliter bliver det til hver.
Og her snakker vi en dram-pris på 9700 kroner.
Ja, den spilder du ikke lige.
Glasset tages op til næsen og der spreder som en parfumeret, nuanceret og sødmefuld duft i næsen efterfulgt af en lille skarphed, hint af kamfer og noget, man ikke helt kan sætte en finger på - en nærmest ‘cremet’ duft, som kombinerer krydderierne med sødmen.
Smagen overrasker på alle tangenter.
Unik, unik smagning.
Du har måske en formodning om, at den er mere smooth end en barnenumse, men Master Destiller Gordon Motions genistreg med fad-harmonisering og efterfølgende sherry-finish gør, at whiskyen åbner sig i et univers af eksotiske krydderier.
Sødmen rammer tungen, i det øjeblik, man sætter løberne på - den bider let på læberne, men primært fra kryddernoterne, som spreder en mundsmag af mørk eg og indiske krydderier.
Der er også en ABV på 46,9 procent, så den har også procenterne med sig, men i et samspil med kryddernoterne, som gør, at den er absurd let at drikke.
Sødmen er den røde tråd igennem hele mundfølelsen, og sidder der længe efter at spritten, krydderierne og egetræsnoterne har fundet sin vej væk fra svælget.
En skøn sødme, som bliver ved med at udvikle sig i absurd lang tid på smagsløgene.
Hvor magien sker.
Jeg kan tale i lange gloser om nuancer i tørret frugt, træsorter og duftprofiler - men den simple beskrivelse er, at den velafbalanceret fra første sip til du synker, med den undtagelse, at sødmen dominerer en smule mere end normalt og bliver ved meget længere end normalt - en fantastisk og unik smagsoplevelse, som virkelig understreger, hvad der sker med fadlagring, når man harmoniserer (kombinerer forskellige fade fra samme aftapning) og afslutter på sherry-fade.
Der er verdener til forskel fra den 40-årig, vi smagte dagen forinden, men ikke på det punkt, man måske forventer - den åbner nye døre på smagsfronten, intensiverer træ- og sødmenoter og bevarer sit ‘spark’ uden at blive for smooth.
Aftenen sluttede efter skænken af den 54-årige - alt andet ville have været blasfemi.
Glasset duftede potent og sødmefuldt dagen efter, hvor sporene fra den mest eksklusive whiskysmagning jeg nogensinde har medvirket til sad i bunden af glasset.
Snevejret stilnede af, vi nåede flyet til tiden og fik en whisky-oplevelse, de færreste kommer til at prøve i deres livstid.
