Connery

HBOs nye seriesatsning Vinyl er bestemt et kig værd

5 ud af 6 stjerner

Allerede fra første dobbeltafsnit, kan jeg mærke at Vinyls stemning stille og roligt fanger mig. Portrættet af en populær forretningsmand i frit fald, leder hurtigt tankerne hen på en anden, nu legendarisk, periode-serie. Det minder lidt om Mad Men...

Det fanger nemlig på samme måde som Mad Men gjorde for år tilbage, med deres skildring af det fine liv i reklamebranchens gyldne tider, og de lurende faldgruber under overfladen. 

I Vinyl er vi bare ikke i reklamebranchen, men i musikindustrien i begyndelsen af 70'erne, med ALT hvad der til kommer af både sex og drugs. Richie Finestra er pladeselskabschef, og han har intet at miste!

ANNONCE
HBO Vinyl Trailer
HBO - HBOs nye seriesatsning Vinyl er bestemt et kig værd HBO

... På coke

Martin Scorsese, Mick Jagger og Terence Winter står bag den nye dramaserie Vinyl, der omhandler det vilde liv i New Yorks musikscene i 1970’erne.

I løbet af det to timer lange pilotafsnit, formår Martin Scorsese at male et grundigt portræt, af en tidligere succesfuld pladeselskabschef, der har gang i et af de helt store knæfald. Seriens første afsnit går fra kaos til orden, over en omgang coke, for så at vende tilbage til kaos. Det er en interessant fortælling, der på en og samme tid er både gribende, men også svær at sluge. 

Serien tager seeren tilbage til begyndelsen af punk, disco og hip hop. Til en tid hvor dele af musikbranchen er gennemsyret af sex, stoffer og alkohol. Og det fungerer. 

Skuespillerne i serien trækker serien i land med troværdighed, og det første afsnit gæstes også af den smukke Birgitte Hjort Sørensen, der har fået en tilbagevendende rolle, som den skandinaviske jetsetter-model 'Ingrid Superstar'.

Hvis Vinyls pilotafsnit er indikator for seriens løbende niveau, så har vi en ny serie på vores watch-list!

ANNONCE
VINYL

Fang seriens første afsnit på HBO Nordic, nu: Vinyl

Del

Seneste nyt

Annonce