Connery

Gratis streamingtjeneste kommer til Danmark

Pluto TV vil lancere mere end 70 streamingkanaler

Intet i livet er gratis, starter et gammelt ordsprog. Men du kan godt finde glæder, som du ikke skal have tegnebogen frem for at nyde. 

Det er også tilfældet for streamingplatformen Pluto TV, der har annonceret, at de gør indtog i Danmark d. 18. maj 2022. 

Streamingtjenesten er en annoncefinansieret streaming-tv tjeneste. 

Pluto TV har over 64 millioner månedlige bruger på globalt plan, med en foreløbig tilstedeværelse i 26 lande. Nu debuterer de snart i Norden, og det bliver med et væld af gratis programmer, fortæller man i en pressemeddelelse. 

Pluto TV i Danmark vil tilbyde flere end 70 tematiske og unikt kuraterede originale kanaler på tværs af flere genrer, herunder film, tv-serier, reality, børne tv, sport, nyheder og mere ved lanceringen. Indholdet inkluderer ikoniske titler fra Paramounts bibliotek, såsom Catfish, The TV Show, South Park og Dora the Explorer og filmkanaler med action, komedier og thrillere.

Derudover vil en ny udvidet on-demand gratis sektion, drevet af Viafree, indeholde de bedste lokale serier og populære serier som blandt andre Paradise Hotel, Masterchef DK og Familien fra Bryggen. Derudover vil tjenesten have indhold fra flere internationale partnere, som snart vil blive annonceret.

Pluto TV lanceres i norden med NENT Group (Viaplay, Viafree m.fl) som annoncesalgspartner, så måske tjenestens reklamepauser får en karakter, der minder om NENTs egen Viafree-tjenesten?

ANNONCE
Del

Seneste nyt