Connery

Gangster Squad [Anmeldelse]

Gangster Squad er bulder og brag og tomme kalorier.

3 ud af 6 stjerner
Warner Bros. Pictures - Gangster Squad [Anmeldelse] Warner Bros. Pictures
Året er 1949. Byen er Los Angeles. En skruppelløs gangster ved navn Mickey Cohen (Sean Penn) har indtaget L.A. og agter at gøre den til sin egen. Her er han nemlig fredet. Han er langt fra gangsterbosserne i Chicago, og politiet er korrupte nok til at han ”stille og roligt” kan styre byen som han ønsker. Mickey er en gadedreng og tidligere bokser. Han kender ikke til begreber som ære eller respekt. Det er hans måde eller ingens. Men nu har politiinspektøren, Chief Parker (Nick Nolte), fået nok. Han vil have Cohen ud af byen, og det kan kun gå for langsomt. Derfor beder han L.A.P.D.s bedste mand, Sgt. John O'Mara (Josh Brolin), om at tage sig af sagen. En sag, der må og skal forblive hemmelig for at lykkes.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Gangster Squad [Anmeldelse] Warner Bros. Pictures
John O'Mara er forhenværende soldat. Rædslerne fra Anden Verdenskrig sidder stadig i ham, så han ser den hemmelige opgave som en militær mission, der skal udføres for byens borgere og retfærdighedens skyld. Med sig i kampen mod Cohen har O’Mara samlet et hold af politifolk, der ikke nødvendigvis altid følger reglerne.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Gangster Squad [Anmeldelse] Warner Bros. Pictures
Jerry Wooters (Ryan Gosling) er en udbrændt betjent, der tilfældigvis også har en affære med Mickey Cohens kæreste, tomattoppen Grace Faraday (Emma Stone). Conway Keeler (Giovanni Ribisi) er det tekniske geni, Coleman Harris (Anthony Mackie) er kniv eksperten, Max Kennard (Robert Patrick) er holdets skarpskytte og Navidad Ramirez (Michael Peña) er hans faste partner, der ikke har andet at tage sig til. Sammen er de The Gangster Squad og de har ingen politiskilte og ingen nåde.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Gangster Squad [Anmeldelse] Warner Bros. Pictures
Instruktøren Ruben Fleischer har tidligere stået bag monster hittet Zombieland, der virkede original fordi den havde en vis ironisk distance til zombie genren. Det samme kan til dels siges om Gangster Squad. Den minder mest af alt om en tegneserie udgave af en rigtig gangsterfilm. Det er en højpoleret Hollywood-hyldest til de gamle gangster klassikere som The Untouchables, Howard Hawkes’ Scarface.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Gangster Squad [Anmeldelse] Warner Bros. Pictures
Manuskript forfatterne har da også forsøgt at give historien et budskab om familieværdier og ære blandt skurke, men filmen føles underligt hul. Der er ikke nogen virkelige mennesker med. Alt foregår på overfladen, og vi er som publikum ret ligeglade med hvem der vinder kampen i sidste ende. Men det er da flot filmet og underholdende nok i de knap to timer det står på og denne type film, skal der selvfølgelig også være plads til.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Gangster Squad [Anmeldelse] Warner Bros. Pictures
Filmens eneste rigtigt interessant karakter er skurken Mickey Cohen. Manden er komplet psykopat, med et strejf af geni, og selvom han er er lige så tegneserieagtig som alle de andre karakterer, er han i det mindste underholdende at se på. Sean Penn overspiller rollen til den helt store guldmedalje, men det fungerer indenfor filmens rammer. Gangster Squad er en oplagt tømmermændsfilm. Masser af tomme kalorier, som hjernen ikke behøver at bruge for mange hjerneceller på, mens man plejer hovedpinen.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 98%
 
Teknisk information:
Original titel: Gangster Squad
USA, 2013
Instruktør: Ruben Fleischer
Medv.: Josh Brolin, Sean Penn, Ryan Gosling, Emma Stone, Giovanni Ribisi, Anthony Mackie, Robert Patrick, Michael Peña og Nick Nolte
Genre: Action/Krimi/Drama
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Længde: 113 min
Premiere dato: 17. januar 2013
Distributør: Warner Bros. Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt