Connery

Find kærligheden på Smukfest med bacon

Spis bacon og find kærligheden imens

Lige om lidt løber Danmarks smukkeste festival af stablen, og udover at høre fed musik og drikke masser af øl, er det også muligt at finde kærligheden. Og spise bacon imens. To gange kærlighed med ét smæk, om man vil. 

I juni efterlyste Smukfest par, der havde fundet kærligheden under bøgetræerne. De ville gerne finde par, som ville fortælle om deres møde på Smukfest og fortælle, hvorfor kærligheden stadig holder i dag. Ud af de mange smukke kærlighedshistorier udvalgte Smukfest fem par til at fortælle netop deres kærlighedshistorie i detaljer. Og efterhånden som parrene blev interviewet, gjorde holdet bag en bemærkelsesværdig opdagelse. Udover bøgetræerne på Smukfest delte de fem par også kærligheden til en anden, måske lidt mere usædvanlig, ting: Bacon. 

Men når det kommer til stykket, hvor usædvanligt er det så egentlig? Jeg mener.. det er bacon, vi taler om!

Bacon-dates på Smukfest

Ikke desto mindre førte resultatet til et nyt initiativ på dette års Smukfest: Bacon-dates! Konceptet er enkelt og ligetil: Match med Tulip Bacon på Tinder, eller kom forbi Bacon Date-boden på Kærligheden og mød den eneste ene. Er du frisk på en date, kan du muligvis blive matchet op med livets udkårne, og her vil Tulip selvfølgelig sørge for, at der er nok af kærlighedens krydderi til at sætte skub i sommerromancen.

Tulip og Smukfest håber, at de herigennem kan give de glade single-gæster en fantastisk oplevelse, og måske de endda kan finde den helt store kærlighed over et stykke bacon eller to.

Så kig forbi Kærligheden, tag på en speeddate og spis noget bacon.

Og selv hvis kærligheden udebliver i denne omgang, så har du i det mindste fået lov til at snacke lidt bacon. If that ain't love, then I don't know what love is!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce