Film-fobi
Filmene der gengiver dine værste fobier
Fobien: Ablutofobi: Angsten for at bade/ at vaske sig
Det virker måske som en underlig fobi, men hvis man har set Alfreds Hitchcocks klassiker 'Psycho', så kan man måske godt forstå, hvorfor nogen mennesker har svært ved at stille sig bag et badeforhæng. Men overvej alligevel lige muligheden når du står bag forhænget. Du kan i teorien ikke vide, om der står nogen bag ved, og det skræmmer altså nogen mennesker i en sådan grad, at de har svært ved at bade.
Det virker måske som en underlig fobi, men hvis man har set Alfreds Hitchcocks klassiker 'Psycho', så kan man måske godt forstå, hvorfor nogen mennesker har svært ved at stille sig bag et badeforhæng. Men overvej alligevel lige muligheden når du står bag forhænget. Du kan i teorien ikke vide, om der står nogen bag ved, og det skræmmer altså nogen mennesker i en sådan grad, at de har svært ved at bade.
Fobien: Selachofobi: Angsten for hajer
I 1975 sørgede Steven Spielberg i den grad for at frygten for hajer blev enorm med filmen 'Jaws'. En hel generation blev skræmt ved tanken om at gå i vandet, bade ved stranden og under dykning. Sidenhen har en film som 'Open Water' gjort sit til at opretholde fobien. En hajfinne nu til dags vil med det samme rydde hele stranden i frygt for, hvad der måske ville kunne ske.
I 1975 sørgede Steven Spielberg i den grad for at frygten for hajer blev enorm med filmen 'Jaws'. En hel generation blev skræmt ved tanken om at gå i vandet, bade ved stranden og under dykning. Sidenhen har en film som 'Open Water' gjort sit til at opretholde fobien. En hajfinne nu til dags vil med det samme rydde hele stranden i frygt for, hvad der måske ville kunne ske.
Fobien: Coulrofobi: Angsten for klovne
Denne gang er det forfatteren Stephen King, som får skylden for at skræmme folk fra vid og sans. Klovne burde vel egentlig ikke skræmme nogen, men bare underholde - men mange har det lidt ligesom med klovne, som mange har med folk med masker. Når man ikke kan se personen bag, skræmmer det os, og desuden kan klovne-make-uppen også virke skræmmende. Fobien kan også stamme fra den virkelige seriemorder, John Gacy, som til dagligt arbejdede som klovn. På filmlærredet er det filmatiseringen af Kings 'It' med klovnen Pennywise, som har medvirket til fobien.
Denne gang er det forfatteren Stephen King, som får skylden for at skræmme folk fra vid og sans. Klovne burde vel egentlig ikke skræmme nogen, men bare underholde - men mange har det lidt ligesom med klovne, som mange har med folk med masker. Når man ikke kan se personen bag, skræmmer det os, og desuden kan klovne-make-uppen også virke skræmmende. Fobien kan også stamme fra den virkelige seriemorder, John Gacy, som til dagligt arbejdede som klovn. På filmlærredet er det filmatiseringen af Kings 'It' med klovnen Pennywise, som har medvirket til fobien.
Fobien: Pediofobi: Angsten for dukker
Engang var dukken et symbol for ungdom og legeglæde, men i dag har gysergenren for alvor smadret den forestilling. Først var det Chucky i 'Child’s Play' fra 1988 og sidenhen har bl.a. den nylige 'The Conjuring' af James Wan været med til at give et forskrækket syn på dukker. De fleste mennesker har svært ved at være alene i et rum med dukker, især hvis det er mørkt!
Engang var dukken et symbol for ungdom og legeglæde, men i dag har gysergenren for alvor smadret den forestilling. Først var det Chucky i 'Child’s Play' fra 1988 og sidenhen har bl.a. den nylige 'The Conjuring' af James Wan været med til at give et forskrækket syn på dukker. De fleste mennesker har svært ved at være alene i et rum med dukker, især hvis det er mørkt!
Fobien: Klaustrofobi: Angsten for indelukkede rum
Klaustrofobi er en af de hyppigst forekomne fobier, så det ville også være underligt, hvis ikke der blev lavet nogle film omkring det. 'The Descent' fra 2005 bruger i hvert fald klaustrofobien til sin fordel. Filmen handler om en gruppe kvinder, som tager ned i nogle grotter/huler, og så skrues der ellers op for den klaustrofobiske stemning. Det er direkte angstfremkaldende at se, når folk sidder fast og ikke kan komme fri, og det gør det selvfølgelig ikke bedre, at kvinderne ikke er alene i hulerne.
Klaustrofobi er en af de hyppigst forekomne fobier, så det ville også være underligt, hvis ikke der blev lavet nogle film omkring det. 'The Descent' fra 2005 bruger i hvert fald klaustrofobien til sin fordel. Filmen handler om en gruppe kvinder, som tager ned i nogle grotter/huler, og så skrues der ellers op for den klaustrofobiske stemning. Det er direkte angstfremkaldende at se, når folk sidder fast og ikke kan komme fri, og det gør det selvfølgelig ikke bedre, at kvinderne ikke er alene i hulerne.
Fobien: Autofobi: Angsten for at være alene
Hvis der er noget, gysergenren har lært os, så er det, at man aldrig skal være alene - for så går det galt. Især hvis du er alene hjemme, bør du nok overveje, om ikke du skulle sørge for at finde nogle mennesker at være sammen med. Wes Cravens 'Scream' fra 1996 er selvfølgelig den oplagte film at eksemplificere med her, men rigtig mange andre gyserfilm gør brug af denne fobi. Så lad være med at tage telefonen, hvis den ringer, rul gardinerne for og sørg for at lyset er tændt.
Hvis der er noget, gysergenren har lært os, så er det, at man aldrig skal være alene - for så går det galt. Især hvis du er alene hjemme, bør du nok overveje, om ikke du skulle sørge for at finde nogle mennesker at være sammen med. Wes Cravens 'Scream' fra 1996 er selvfølgelig den oplagte film at eksemplificere med her, men rigtig mange andre gyserfilm gør brug af denne fobi. Så lad være med at tage telefonen, hvis den ringer, rul gardinerne for og sørg for at lyset er tændt.
Fobien: Eisoptrofobi: Angsten for spejle
Om det blot er angsten for at se sig selv i spejlet (hvilket jo kan være skræmmende nok), eller om det er frygten for at se nogen bag sig, er ikke til at sige. Chokeffekten med at der står nogen bag én, når man kigger i spejlet er flittigt brugt i rigtig mange gyserfilm. Kiefer Sutherland-gyseren 'Mirrors' fra 2008 er nok det allerbedste eksempel på en gyserfilm, hvori spejle spiller en kæmperolle.
Om det blot er angsten for at se sig selv i spejlet (hvilket jo kan være skræmmende nok), eller om det er frygten for at se nogen bag sig, er ikke til at sige. Chokeffekten med at der står nogen bag én, når man kigger i spejlet er flittigt brugt i rigtig mange gyserfilm. Kiefer Sutherland-gyseren 'Mirrors' fra 2008 er nok det allerbedste eksempel på en gyserfilm, hvori spejle spiller en kæmperolle.
