Figurines i koncert
Triple-koncert på studenterhuset. Én var en nitte, én var lige tilpas, og den tredje var tæt på perfekt.
Mob
Aftenen startede kl. 21 efter en omgang Netto-pils, hvor Studenterhuset, der lagde lokaler til aftenens musikalske begivenhed lagde ud med at levere støj-rock kvartetten Mob. Hvorvidt det var fredag den 13. der spændte ben for de melankolske støjrockere, eller om de bare havde kylet væsentlig flere Netto-pils i svælget end undertegnede, så præsterede de desværre at levere en noget ærgerlig åbner for aftenens event. Deres tunge rock med massive og støjende lydmure virkede for det første jævnt malplaceret på en aften, hvor hoveddelen af publikum utvivlsomt var kommet efter Figurines melodiske og finurlige pop-rockede melodier. For det andet var deres Sonic Youth-karakteristiske sound godt og vel et årti forsinket og bød ikke på de store overraskelser. Det endte da også hurtigt med, at gruppen kun agerede som baggrundsstøj, imens de første fadpils blev tanket i den anden ende af lokalet og grantræerne blev plantet så dybt i øregangen som muligt. Hvis idé det har været at hive Mob med i legen, og hvad de overhovedet lavede til dette arrangement melder historien intet om, men aftenen kunne nu sagtens have forløbet fint uden.
My Friend George
My Friend George
Det mindre vellykkede show fra Mob blev efterfulgt af bandet My Friend George, hvis plads på plakaten straks gav mere mening. Deres lyd læner sig nemlig til dels op af den uanstrengte og fængende indierock som Figurines leverer og forsanger Rallies karakteristiske og engagerede sceneoptræden sætter da også bestemt sit præg på koncerten. Især når de øvrige bandmedlemmer for det meste står bomstille og bare spiller. De lettere skæve numre, de lettere skæve tekster, og de noget skævere smil de lægger an til, var alle med til at løfte koncertens niveau, og småjokes imellem numrene hvor blandt andet aftenens hovednavn stod for harmløse skud bidrog med en varm og hyggelig stemning. Numre som Dump the Hero med sit karakteristiske og sære tekstunivers og Marmalade Like Me var med til at male koncerten og trods lidt mangel på opfindsomhed og nuancering fra trommeslagerens side, kunne man tydeligt mærke drengenes engagement og smittende spilleglæde og atter blive glad mens man nød musikken.
Figurines
Figurines
Herefter gik der en smule tid før der skete noget igen. De få, der havde luret, at Figurines spillede en akustisk mini-koncert i den lokale Stereo Studio om eftermiddagen, havde nok vænnet sig til at skulle vente mens udstyret blev sat til. Endeligt skete der noget, da forsanger Christian Hjelm satte i gang med det flotte og tilbagelænede folkrock-nummer Back In The Day fra den nye skive Skeleton.
Allerede fra start var der ingen tvivl om, hvem publikum var kommet for at høre. Der var ikke fyldt sal, men de der var kommet var ultradedikerede og var helt i stemning. Lidt ekstra knuder med bassen bidrog med en ekstra tand ventetid før et af gruppens seneste udspil The Wonder blev sparket i gang og publikums hænder røg i vejret. De dynamiske og fængende guitarflader, der karakteriserer flere af gruppens numre fungerede præcis som de skulle og den samme imponerende synergi, som er så tydelig på skiverne blev også leveret på scenen mens Christian Hjelms karakteristiske vokal malede lydbilledet.
Flere af gruppens nye numre blev upåklageligt leveret, og i ny og næ krydret med fremragende klassikere fra den imponerende debut Shake a Mountain. Numre som Hold the Flank og hittet Bright var især med til at få folk på tæerne, men med to så kraftige skiver som Shake a Mountain og Skeleton havde Figurines nu også mere end rigeligt af kvalitative numre at plukke fra. Sammen med P3-kendinge som Silver Ponds, et band i topform og et dedikeret publikum, var den kvalitative underholdning næsten garanteret i hus.
På trods af det meget veloplagte publikum og Figurines ihærdige indsats virkede det nu som om kontakten svandt en smule i løbet af koncerten. Efter "sidste nummer", og en kort ventetid, vendte Christian Hjelm tilbage, og leverede solo en flot guitarversion af åbneren fra den nye skive Race You, hvorefter resten af bandet assisterede på åbneren fra første skive med nummeret Divided By The Shore. Om det var de ældre numre, eller den korte pause før ekstranumrene, så var det som om de sidste numre blev leveret med en ekstra energi, og både publikum og band gav den alt hvad den kunne trække. Nummeret blev efterfulgt af den festlige og melodiske Debate Because It"s Over med sin imponerende opbygning og ekstatiske klimaks mod slutningen. Til sidst blev der på passende vis lukket af med Skeletons lukker, den overordentligt smukke Release Me On The Floor, og de små melodiske perler Figurines havde leveret i løbet af aftenen, kunne tage deres faste plads i ens musikalske hjerte, mens man trådte ud i den kølige aftenluft.
Alt i alt en yderst vellykket koncertoplevelse, der dog havde været væsentlig mere fornøjelig, havde der kun stået to navne på plakaten. Jeg vælger dog helt at ignorere Mobs tilstedeværelse i denne sammenhæng, og giver koncerten dens 8 velfortjente noder mens jeg skynder mig at starte min Skeleton-skive forfra for 17. gang i dag.
Allerede fra start var der ingen tvivl om, hvem publikum var kommet for at høre. Der var ikke fyldt sal, men de der var kommet var ultradedikerede og var helt i stemning. Lidt ekstra knuder med bassen bidrog med en ekstra tand ventetid før et af gruppens seneste udspil The Wonder blev sparket i gang og publikums hænder røg i vejret. De dynamiske og fængende guitarflader, der karakteriserer flere af gruppens numre fungerede præcis som de skulle og den samme imponerende synergi, som er så tydelig på skiverne blev også leveret på scenen mens Christian Hjelms karakteristiske vokal malede lydbilledet.
Flere af gruppens nye numre blev upåklageligt leveret, og i ny og næ krydret med fremragende klassikere fra den imponerende debut Shake a Mountain. Numre som Hold the Flank og hittet Bright var især med til at få folk på tæerne, men med to så kraftige skiver som Shake a Mountain og Skeleton havde Figurines nu også mere end rigeligt af kvalitative numre at plukke fra. Sammen med P3-kendinge som Silver Ponds, et band i topform og et dedikeret publikum, var den kvalitative underholdning næsten garanteret i hus.
På trods af det meget veloplagte publikum og Figurines ihærdige indsats virkede det nu som om kontakten svandt en smule i løbet af koncerten. Efter "sidste nummer", og en kort ventetid, vendte Christian Hjelm tilbage, og leverede solo en flot guitarversion af åbneren fra den nye skive Race You, hvorefter resten af bandet assisterede på åbneren fra første skive med nummeret Divided By The Shore. Om det var de ældre numre, eller den korte pause før ekstranumrene, så var det som om de sidste numre blev leveret med en ekstra energi, og både publikum og band gav den alt hvad den kunne trække. Nummeret blev efterfulgt af den festlige og melodiske Debate Because It"s Over med sin imponerende opbygning og ekstatiske klimaks mod slutningen. Til sidst blev der på passende vis lukket af med Skeletons lukker, den overordentligt smukke Release Me On The Floor, og de små melodiske perler Figurines havde leveret i løbet af aftenen, kunne tage deres faste plads i ens musikalske hjerte, mens man trådte ud i den kølige aftenluft.
Alt i alt en yderst vellykket koncertoplevelse, der dog havde været væsentlig mere fornøjelig, havde der kun stået to navne på plakaten. Jeg vælger dog helt at ignorere Mobs tilstedeværelse i denne sammenhæng, og giver koncerten dens 8 velfortjente noder mens jeg skynder mig at starte min Skeleton-skive forfra for 17. gang i dag.
