FIFA 14 - Et revolutionært gennembrud
Spillet byder på ændringer i kraft af gameplay, nye features og nye game-modes.
EA har som forventet udgivet en efterfølger til sine forgængere af fodboldspillet FIFA. Upåklageligt er der blevet foretaget drastiske ændringer i kraft af gameplay, nye features og nye game-modes.
Du er måske blevet en smule træt af FIFA 13, hvor det hele handlede om en løftet stikning, og det var stort set umuligt at komme igennem et forsvar, uden at have en spiller med mere end 87 i spurt? – så er FIFA 14 måske, et spil der falder lige i din smag!
Som førnævnt er der sket drastiske ændringer i gameplayet først og fremmest, hvor en af de mest fatale features er Precision movement. Denne nye feature reflekterer virkelighedens bevægelighed, hvor hver eneste bevægelse spilleren laver, har betydning. Hurtigheden i spillet er blevet ændret. Spillerne kan altså ikke på samme måde skifte fra stillestående til sprint på ingen tid. Nu handler det om spillets momentum, og hvordan du anvender spillernes adræthed til at skabe eksplosive accelerationer
Pure Shot er også en stor feature i FIFA 14. Denne nye teknik er med til at give spillet en endnu bedre vinkling af virkelighedens fodbold. Hvor spilleren i forgængerne til FIFA 14, havde stort set samme opløb og sparketeknik, findes nu et utal af varianter. Vi stifter blandt andet bekendtskab med Ronaldos "Knuckleshot”, såkaldte ”Dipping shots” og mange flere spektakulære varianter af vristskud. Spillernes nye intelligens bruges til at justere deres tilløb og kontakt med bolden i afslutningsøjeblikket. Teammate intelligence gør spillernes kunstige intelligens bedre, hvilket fører til bedre markering og forbedret løb i dybden mm.
Fysikken i FIFA 14 sammen med den nye bevægelighed, udgør en kæmpe faktor i spillet, hvilket bringer os til featuren Protect the ball. Spillere som Mandukić, Benteke og lignende stærke og hovedstødsstærke spillere, har fået en forbedret fordel i den nye udgivelse. Styrke, aggression og hovedstød, er nogle af de vigtigste besiddelser.
Når det kommer til de nye game-modes er Ultimate team selvfølgelig i fokus. Her er også foretaget ændringer, hvilket har ledt til blandt andet et dybere kemi-system, nye måder at søge på transfer markedet, loyalitet og udvidede online sæsoner. De nye ændringer, har tilført et nyt aspekt til spildelen, hvor du kan ændre på spillernes spillestil med de såkaldte ”Chemistry styles”. Det er nu muligt, hvis den pågældende spiller har fuld kemi, at tilføre en ”Chemistry style” Der eksempelvis kunne booste hans hurtighed og dribling markant.
Udover de nye tiltag i den mest populære game-mode Ultimate team, er der også en hel ny game-mode, nemlig co-op seasons. I co-op seasons, er det muligt at spille sammen med en ven online, selvom man sidder på to forskellige sæsoner. Game-moden er en ny og sjov måde at, arbejde sig op igennem de 10 divisioner sammen med sine venner online.
FIFA 14 har tilført fundamentale ændringer i gameplayet og de forskellige game-modes, gør spillet til en fed oplevelse. De nye tiltag har bygget et FIFA som aldrig før, spillet er blevet enormt realistisk med de nye gameplay features.
Generelt er FIFA 14 revolutionært, realistisk og enormt underholdende. Forbedringerne har gjort FIFA 14 til det bedste FIFA nogensinde til dags dato.
Af gæsteskribent: Mads Frederik Vedel