Fifa 12
For 19. gang udkommer EAs Fifa, men kan det leve op til forventningerne?
Der er stadig 22 spillere og en dommer på banen, bolden er rund og tilskuerne skindøde, men EA har alligevel tilføjet et par småting. Tactical defending, precision dribbling og impact engine er tre tilføjelser, vi ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. Og vel egentlig det eneste nye i en efterhånden udtømt genre.
tothegame.com
Når man angriber, har man meget mere frit spil, og spiller man mod sine kammerater, kan man ofte drible rundt i en evighed, indtil de mis-timer en tackling. Når det sker, sniger man sig blot udenom og smider klatten i rusen. Sådan går det i hvert fald ofte.
tothegame.com
Det samme gør impact engine, der tilføjer spillerne en helt anden fysik end tidligere set. Rammes en spiller af bolden i venstre, vil dette påvirke, hvordan han falder til jorden. Det giver nogle utroligt morsomme hændelser i løbet af kampene, men i det store hele gør det spillet til en mere livagtig affære.
tothegame.com
Som altid er grafikken også blevet finpudset uden de store dikkedarer. Spillet er flot, men ingen prisvinder. Igen, fristes jeg til at sige, ville jeg gerne have set lidt mere udvikling af tilskuerne, så man virkelig føler, man er til en fodboldkamp.
tothegame.com
Soundtracket inkluderer navne som Glasvegas, Kasabian, The Hives, The Strokes og mange flere, men som så mange gange før, savner jeg virkelig de ørehængere, der tidligere har kendetegnet Fifa-serien. Her tænker jeg især på Blur - Song 2, Robbie Williams - It’s Only Us og Fatboy Slim - The Rockafellar Skank. Disse sange definerede min ungdomstid med Fifa, slush-ice og pølsehorn. Nu får vi istedet serveret en masse lettere ukendt musik, der fungerer mere som baggrundsstøj end som egentlige ørehængere.
Misforstå mig ret; lydene og musikken i spillet fungerer fint, men jeg savner bare en lidt mere slagkraftig lydside som tidligere.
tothegame.com
Derfor skal man kun anskaffe sig Fifa 12, hvis man er virkelig hardcore-Fifa-fan (og ikke har nogle venner, som køber det), eller hvis man ikke ejer tidligere installationer i serien. Ellers kan jeg personligt godt undvære dette 19. kapitel af serien.
Fifa er rigtig fedt sammen med gutterne (eller veninderne, hvis de er til fodbold), men alene har jeg aldrig fornøjet mig synderligt over det. Det samme gør sig gældende for 12’eren. Online- og karriere-delene er da sjove, men i længden er Fifa kun fedt sammen med vennerne - her er det til gengæld også fedt.
Karakter
Der gives karakter for henholdsvis gameplay, grafik, lyd og holdbarhed. Den samlede score er ikke en total af disse, men er anmelderens overordnede vurdering af spillet.Gameplay: 5/6
Grafik: 4/6
Lyd: 3/6
Holdbarhed: 5/6
Samlet score: 4/6
Drengerøvsfaktor: 75%
Fact sheet
Titel: Fifa 12 (Fifa Soccer 12)Platform: PS3/Xbox360/PC/PSP/Wii/3DS/PS2
Genre: Sport
Udvikler: EA Sports
Udgiver: EA
Singleplayer: Ja
Online multiplayer: Ja
Udgivelsesdato: 30. september 2011
I samarbejde med
Spilanmeldelsen bliver leveret i samarbejde med OnePlayS.dk, som står for at levere spil til vores anmelder.Med OnePlayS.dk kan du leje dine spil billigt på nettet. Du beholder spillet, til du er færdig med at spille. Derefter sender du spillet portofrit tilbage. Når OnePlayS modtager spillet retur, sender de dig et nyt.
Det er en nem måde, at prøve mange forskellige spil, uden at investere for mange penge i dem selv. Der er desuden ingen bøder og gebyrer. Læs mere om OnePlayS.dk og oprettelse her.
Bemærk:
Anmeldelsens karakter er ikke nødvendigvis OnePlayS.dk's vurdering af spillet. Karakteren gives 100% uafhængigt af samarbejdet.