Connery

Enhver drengerøvs mareridt

At sætte sig for at gøre noget...

Jeg har gået og tænkt over en del ting på det seneste. De ting har jeg besluttet at få afdækket. Derfor har jeg kastet mig hovedkulds ud i en opgave, som enhver drengerøv aldrig nogensinde vil fuldføre.

Enhver drengerøvs mareridt
"Trying is the first step towards failure" - Homer Simpson!
 
Det med at fuldføre det er noget, som mange har problemer med. De fleste vil ikke indrømme det, men indrømmet - jeg kan være en doven satan, der blot feder den i min seng, selvom jeg ved, der er opvask, tøjvask, og et toilet der stinker af bæ! Til gengæld vil jeg give mig i kamp med livets store spørgsmål.
 
Spørgsmål der har ramt enhver drengerøv på et eller andet tidspunkt. Nogle af os har endda læst lange bøger om det, men NEJ kære venner, jeg vil kaste mig ud i situationerne. Jeg vil se tingene ske!

For år tilbage havde jeg et ønske om at vide ting som: Hvordan scorer man lettest en pige på et diskotek? Hvordan dyrker man sex i 13 timer i træk? Hvordan har man 5 kærester uden de andre 4 bliver sure? Sidst men ikke mindst, hvordan får man pigerne til at betale for sine drinks i byen?

Alt sammen ting jeg har fundet svaret på og behersker til fulde den dag i dag. Så derfor kære venner. Jeg vil begive mig ud i mere livsvigtige spørgsmål - ting du måske ikke engang selv har tænkt over!

Kom nu til pointen din idiot, hører jeg dig kære læser råbe mod loftet, og tilbage råber jeg OK!

I de næste par måneder vil jeg søge svar på:

-          Hvor kommer dværge fra?
-          Hvordan laver man rødvin?
-          Hvordan laver man hvidvin?
-          Hvor kommer øl fra?
-          Hvilket diskotek er det bedste i Malmö?
-          Hvor kommer telefonregningerne fra?
-          Hvordan laver fabrikkerne færdigretter?
-          Hvor findes den bedste brunch i København?

Og mange andre relevante spørgsmål! 

Nu tænker du: Hvorfor helvede skulle du udbasunere, hvad du har TÆNKT dig at gøre, i stedet for at fatte pennen og skrive - elementært kære Watson! Når det er kommet på skrift er tankespillet i gang, terningerne er kastet og opgaven er afmålt!

- Til alle I der tror på jeg gennemfører min mission, indbetal penge på min konto! Send mig blot en mail, så får du kontonummeret.

Til alle I der ikke tror på jeg gennemfører missionen, tjek videoen herunder! -

Eller endnu bedre fortæl os, hvad du selv har tænkt på at undersøge, men aldrig har fået gjort?
ANNONCE
Enhver drengerøvs mareridt
Del

Seneste nyt