En superfest med Reggae i
Lille Vega var godt svingende med rasta og ryger da der den 2. april blev afholdt den årlige Reggae SuperFest.
Opvarmningen af publikum startede lidt i ti ved at Mandingo gik på scenen. Dette var aftenens klart dårligste optræden, og jeg er ganske sikker på at der ikke var nogen der ville have savnet ham hvis han bare var blevet blandt publikum.
Efter ti minutters optræden fra Mandingo gik Ilawy og to korpiger på scenen. De spillede en gang stille og rolig roots reggae uden de store overraskelser. Desværre Har Ilawy ikke den mest pragende stemme, og han formåede ikke rigtigt at få gang i publikum selvom han spillede et kvarter.
Næste sanger på scenen var Jah Turban. Han viste at danske reggae faktisk kan være af ret høj kvalitet, og med sin bløde melodiske stemme fik han hurtigt publikum til at flyde med musikken.
Efter de danske kunstnere havde afsløret deres talenter, eller mangel på samme, til musik leveret af vinyl, gik det jamaicanske band Live Wyya på scenen. De skulle være backing band for de store kunstnere, men lagde ud med et kort sæt primært bestående af "Bob Marley"-sange. Det lød godt og fik rigtigt sat gang i publikum.
Klokken kvart i elleve startede Lutan Fyah op med at synge en blød kærlighedssang fra bag scenen. Efter den gik han på til et brag af musik. Hele sit sæt vekslede han mellem rolige melodiske rootsnumre og mere hardcore dancehall.
Efter et fedt sæt med Lutan Fyah var publikum klar til endnu mere rasta.
Chezidek var aftenens andet hovednavn, men hvilken skuffelse. Den stemning som Lutan Fyah havde formået at bygge op lykkedes det Chezidek at pille ned på cirka fem minutter. Chezidek spillede noget jeg nok nærmest vil betegne som roots-gospel-reggae. Det lød lækkert og manden har uden tvivl en god stemme, men at sætte ham på lige efter en energibombe som Lutan Fyah var en rigtig dårlig idé. Hurtigt kunne man mærke på publikum at energien forsvandt, og der blev hurtig god plads foran scenen igen.
Efter at have hørt på Chezidek i en halv time var den en befrielse at se Turbulence gå på scenen. Han formåede på kort tid at gejle publikum op igen. Med høje knæløft og energirig sang til sprøde dancehall-toner satte Turbulence punktum for en god, men noget blandet aften i reggaens tegn.
Efter et fedt sæt med Lutan Fyah var publikum klar til endnu mere rasta.
Chezidek var aftenens andet hovednavn, men hvilken skuffelse. Den stemning som Lutan Fyah havde formået at bygge op lykkedes det Chezidek at pille ned på cirka fem minutter. Chezidek spillede noget jeg nok nærmest vil betegne som roots-gospel-reggae. Det lød lækkert og manden har uden tvivl en god stemme, men at sætte ham på lige efter en energibombe som Lutan Fyah var en rigtig dårlig idé. Hurtigt kunne man mærke på publikum at energien forsvandt, og der blev hurtig god plads foran scenen igen.
Efter at have hørt på Chezidek i en halv time var den en befrielse at se Turbulence gå på scenen. Han formåede på kort tid at gejle publikum op igen. Med høje knæløft og energirig sang til sprøde dancehall-toner satte Turbulence punktum for en god, men noget blandet aften i reggaens tegn.
