Connery

Donald Trump bliver den bedste præsident, fordi...

En fortælling om inspiration og sammenhold.

En af hjørnestenene bag Donald Trumps vej til præsidentembedet har været det stille flertal, som ufortrødent har helliget deres stemme til 'Ostepopsen'.

Men hvorfor har så mange stemt på ham, når han på papiret er 'så ringe en kandidat'?

Og endnu vigtigere hvad kan vi lære af det(?) - for jeg siger det ligeud: Donald Trump som præsident er det bedste der kunne ske! 

Hvis du er en af dem, der er dybt utilfreds med USAs 45. præsident og føler at han er roden til alt ondt skal du være klar over at halvdelen af landet har stemt på ham.

Det vil sige, at Donald Trump ikke er problemet, han er symptomet.

Har du et problem skal du fikse brønden og ikke håndvasken. 

Enig med ham eller ej, så kan vi alle drage nytte af Donalds vej til embedet. 

ANNONCE

Inspiration for en hel generation
 

Var Obama en inspiration? Var Helle-Thorning det?

Jeg har aldrig kigget mod de to og tænkt 'Det der... Det kan jeg også blive!'. 
Det har aldrig været realistisk at stile efter deres stilling til dels fordi jeg ikke er mulat eller kvinde. 

Situationen er ideel når vi kan kigge på vores statsleder og slet ikke kunne relatere til dem. 
Forstået på den måde, at man ikke føler at man selv ville kunne bestride stillingen med samme ynde som de besidder.

Man vil helst have at landets leder kan gøre et bedre stykke arbejde end man selv ville kunne. 

Bagsiden ved at have "en unik leder af den rette støbning" er, at det skaber en offermentalitet hos dele af befolkningen, fordi man føler at man aldrig ville kunne gøre det bedre selv.   
På den måde ender folk med at hvile på laurbærerne og vente på at Superman kommer og redder dem.

Trump er en inspiration fordi

En ting alle kan blive enige om er: Vi ser ham allesammen i øjenhøjde.

Og det gælder både dem der synes at Donald Trump er den dummeste person i USA og dem der synes at han er genial.

Han er det perfekte eksempel på typen, der er fuldkommen ukvalificeret men vælger at søge stillingen alligevel.

Det skaber håb. Yes we can.

ANNONCE
www.CNN.com - Donald Trump bliver den bedste præsident, fordi... www.CNN.com

En politiker der holder hvad han lover

Hvornår har du sidst stødt på en politiker, der holder hvad han eller hun lover?

Politikere afviger så tit fra hvad de lover, at vi som samfund har været nødt til at opfinde ordet kampagneLØFTER - for vi allerede ved at den slags løfter ikke bliver holdt.

På 8 års ledelse skabte Barack Obama en sundhedsreform (Obamacare) og trak sine soldater ud af et krigsområde (og flyttede dem over til et andet).

I løbet af blot et par uger, har Donald Trump igangsat en masse initiativer for at vise at har har i sinde holde sine løfter. 

Det er første gang at vores generation har stødt på en statsleder, som har vist os hvor hurtigt den politiske proces KAN foregå!

Nogle af Donald Trumps løfter:

 

- Bygge en mur og få Mexico til at betale den.

 

- Midlertidigt indrejseforbud rettet mod muslimer

 

- Genforhandle eller trække sig fra NATO og TPP (frihandelsaftalen)

 

- Forbedre sygesikringen 

Måden han har indført, implementeret eller på anden måde båret sig i retning af, at gøre noget ud af sine kampagneløfter er kritisabel.

Det er dog uhyre svært ikke at hylde, en statsleder der arbejder med en hast som Trump har gjort indtil videre.
 

- Manden har løjet (og fortsætter med at gøre det).

- Indrejseforbudet har slet ikke berørt de lande, der rent faktisk eksporterer terrorister (eksempelvis Saudi Arabien

- Sygesikringen står ikke til at blive forbedret af de republikanske forslag, som alle er dybt kritisable. 

Enig. Enig. Og fucking enig.
Jeg er bare positivt overrasket over, hvordan forandringer i politik kan ske langt hurtigere end vi nogensinde har været klar over.

ANNONCE
Donald Trump bliver den bedste præsident, fordi...

Hvem er bange for den store stygge ulv?

"Hvordan kan man tillade at landsbytossen sidder med nøglen til verdens største arsenal af atomvåben?"

"Han kommer til at starte 3. verdenskrig"

"Han lyver hele tiden"

....

For at citerer Big Sean "Hoe, shut the fuck up!"

Verden over er uvidende mennesker bange for konsekvenserne, ved at have valgt Donald Trump som præsident.

Bekymringen er overvurderet. 

Bekymringen gør, at resten af landene i verden samler sig i kamp mod hans regime.
De samler sig økonomisk, politisk og med deres militær.

NORGE er begyndt at spytte flere penge i den globale 'abortpulje'', så flere kvinder kan tage kontrol over deres krop. [yaaas queen]
 

NATO-landene har indtil videre slacket på det groveste.
Ifølge NATOs egne tal har kun 5 ud af 28 medlemslande levet op til det aftalte krav om at bruge 2% af BNP på Forsvaret
USA og Finland opfordrer nu til at medlemslandene opper sig. 
 

KILDEKRITIK er kommet tilbage på dagsordenen. Medierne har i mange år været tvivlsomme ift. hvilke emner de dækker, hvor lang tid de bruger på dem og ofte viser de kun en side af sagen.

Et godt eksempel er TV2 Mellemøstkorrespondent Steffen Jensen. Han har boet årevis i Israel, hans kone er israelit og hans børn har haft deres gang i det israelske militær... 
Og vi forventer at han upartisk kan dække nyheder om Palæstina-Israel? Right.  

Nu ved den almindelige borger at 'alternative fakta' er noget vi skal være opmærksomme på for det kan komme fra alle sider - USAs præsident, TV2 News etc..

Min fjendes fjende er min ven

En fælles fjende kan fungere som samlingspunkt for resten af verdenslederne.

Hvis vi er bange for at Donald Trump kommer til at lave ravage, bliver vi nødt til at stå sammen.

Og det gælder i alle situationer - selv indrejseforbuddet har haft positive konsekvenser. 
Takket været den islamofobiske stemning og et større mediefokus på disse borgere, har konsekvensen været at flere muslimer søger mod politiske stillinger.

Offermentaliteten er således smidt til siden og man forsøger nu at ændre systemet indefra.

Som jeg sagde før: Donald Trump er symptomet, hadet og uvidenheden er sygdommen.

Hvis du vil gøre noget ved det, skal du fikse brønden og ikke håndvasken.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce