Connery

Det originale manuskript til Anchorman involverede flystyrt og orangutanger med kastestjerner

Boy, that escalated quicky!

Anchorman bliver ofte omtalt som en af moderne tids bedste komedier nogensinde, og vi kan kun være enige - dog med en personlig favorit på førstepladsen med Step Brothers for mit vedkommende. 

Will Ferrell er en fantastisk komedieskuespiller, som formår at indkapsle vanviddet fra karakter til karakter i en sådan grad, at man aldrig bliver træt af ham, hans skuespil eller måden hvorpå filmen udspringer fra hans vanvittige tilgang til faget.

Men den Anchorman vi kom til at kende og elske var i første omgang noget helt, helt andet. Ferrell fortalte om det originale manuskript under en podcast med Bill Simmons, som basalt set var en parodisk udgave af Alive fra 1993, som omhandler overlevendes kamp for livet efter et flytstyrt på et bjerg.

Den originale Anchorman foregik i 1976, hvor alle forskellige nyhedskorrespondenter flyver ind til en konvention i Philadelphia. Ron Burgundy (Ferrell) får overtalt piloterne til, at han sagtens kan styre et fly - hvilket så resulterer i et flystyrt på et bjerg. Her kæmper de alle sammen om overlevelse, men på deres vej ned ramte de et fragtfly, som havde orangutanger og kastestjerner ombord. Nyhedsværterne blev derfor slået ihjel én efter én af orangutanger med kastestjerner, mens Veronica Corningstone (Christina Applegate) er den eneste, som mener, at de blot skal søge mod civilisation for at overleve - men da hun er en kvinde, har hun i Burgundys øjne jo ikke ret.

ANNONCE
Det originale manuskript til Anchorman involverede flystyrt og orangutanger med kastestjerner

Holy fuck et vanvidsplot!

Man er måske ret glad for, at filmen fik lidt mere kant og tidslig kontekst for at underbygge den vanvittige komik - men alligevel kan man ikke lade være med at tænke på, hvordan en film som den originale pitch ville have set ud?

Del

Seneste nyt

Annonce