Den rigtige League of Legends x Louis Vuitton kollektion er landet
LVxLOL?
Det klassiske modemærke Louis Vuitton har efterhånden flirtet med gamerne fra League of Legends i længere tid, og har på sin vis været en af bannerførerne mellem sammensmeltningen af high fashion og gaming-miljøet, som en stigende tendens i modebilledet.
Senest stod Louis Vuitton for trofækassen i League of Legends verdensmesterskabet i Paris, sammen med en række in-game items - og nu er næste skud i samarbejdet ude.
I en pressemeddelelse fortæller Louis Vuitton om kapselkollektionen:
Louis Vuitton har netop præsenteret sin nye kapselkollektion, designet af Nicolas Ghesquière der er modehusets Artistic Director for Womens Ready-To-Wear. Kollektionen er fyldt med unikke og originale referencer til det populære spilunivers fra League of Legends.
Kollektionen lander kort efter at verdensmesterskaberne i computerspillet League of Legends blev afholdt i Paris, hvor Louis Vuitton skabte en one-of-a-kind kuffert til opbevaring af vinder-trofæet.
Den nyligt lancerede kapselkollektion indeholder tøjdesigns, inspireret af designs der er blevet lanceret i en virtuel udgave i selve League of Legends spillet: Nemlig som ’skins’ til den populære spilkarakter Qiyana.
Kollektionen er tilgængelig via forudbestilling på Louisvuitton.com samt via udvalgte e-handelsplatforme verden over fra den 9. december 2019.