Connery

Den danske Karate-Kid

K-1 er noget af det vildeste indenfor kampsport, og danske Nicholas Pettas er en af verdens allerbedste!

En af Danmarks vildeste kampsportsudøvere, hedder Nicholas Pettas og er K-1 fighter.
Den danske Karate-Kid
Han tilhører verdenseliten i kickboxning og er til dagligt bosat i Japan, hvor han nyder stor popularitet. Til hverdag underviser han i sin egen dodjo, 'SpiritGym', og han har sågar medvirket i TV-shows og flere Japanske spillefilm. Med sine kun en meter og firs er Pettas langt fra den største i feltet af hårdtslående kickboksere, men en kampvægt på 98 kilo ren muskelmasse giver ham råstyrken til at gå i ringen med selv de ondeste kæmper. 

Nicholas Pettas er dansk/amerikaner og blev født på den græske ø Mykenos, men flyttede efter faderens død til Danmark som 3-årig. Interessen for kampsport opstod, da Nicholas som 14-årig blev tæsket af en anden dreng. Efter episoden var Nicholas så skræmt, at han blev overbevist om, at han skulle starte til karate. Her befandt han sig i sit rette element og tilbragte det meste af sin tid i træningslokalerne.

Dette bemærkede en af hans trænere, som fortalte ham om karatelegenden Masutatsu Oyamas 1000-dages træningsprogrammer, kaldet 'uchideshi', der var det ypperste indenfor karatelæring. Samme aften fortalte Nicholas sin mor, at han gerne ville flytte til Japan. Som 18-årig havde han sparet nok penge sammen og drog derfor alene til Japan, hvor han blev optaget på Oyamas skole.

Dette skulle blive en prøvelse for den unge Pettas, der som udlænding og 1. års elev, langt fra var øverst i hierarkiet. Hverdagen bestod i bedste 'Karate-Kid' stil af lange hårde træninger,
Nicholas Pettas store talent slog hurtigt igennem. Allerede som 22-årig blev han europamester i sværvægtskarate og to år efter, i 1995, blev han nummer 3 ved verdensmesterskabet. Herefter skiftede han karaten ud med kickboksningen, og på trods af forskellene fik Pettas også her stor succes. I 1999 vandt han det japanske K-1 Grand Prix, hvilket placerede ham blandt de 8 bedste kæmpere i verden.

I 2002 brækkede Pettas dog skinnebenet i en kamp, og han er først nu tilbage for fuld styrke. Hans sidste kamp var ved Super Fight K-1 World Grand Prix, hvor Pettas mødte den store hollænder Peter Aerts, og Pettas blev her knock-outed i slutningen af anden runde, da Aerts sendte danskeren i gulvet med et dunderspark på siden af hovedet.   
 
Her et par klip af Nicholas Pettas, som er et kig værd:  

Pettas brækker benet:
ANNONCE
Den danske Karate-Kid
Peter Aerts kampen
Del

Seneste nyt