Da håbet kom til New York
Efter flere sæsoner tæt på toppen af amerikansk fodbold, virker det nu, som om den amerikanske hovedstad har fået en ny kraft i deres anstrengelser for SuperBowl-trofæet.
De fleste historier ender her, men historien om Kurt Warner er anderledes. For efter Super Bowl-sejren er det, at drømmen udvikler sig til noget, der minder om et mareridt. Han var på vej ind i sin bedste alder som quarterback, og alt tydede på en endnu større fremtid for ham.
Men selv om man er den bedste, og selv om man har Gud på sin side, kan man ikke kan gardere sig mod skader. Så Warner måtte på skadeslisten. I hans fravær viste afløseren, Marc Bulger, sig at være mere end en acceptabel erstatning. Faktisk var han en så god erstatning, så da Warner igen var fit for fight, var der ikke plads til ham i startopstillingen.
Den bedste quarterback i NFL måtte i sit livs bedste form stå på sidelinien og se til, at en reserve gjorde hans arbejde. Der var noget ironisk i den situation. På samme måde som Warner selv var kommet frem i søgelyset - som reserve for Trent Green, der i dag er quarterback i Kansas City Chiefs, hvor Morten Andersen spillede ind til for meget nylig - måtte han nu se et nyt ungt håb træde ind på scenen.
Kurt Warner er en gudfrygtig mand, så derfor var det ikke uden et skær af det patetiske, at han klarede sig gennem sine prøvelser. Det var Gud, der testede hans tro. På samme måde som Gud havde givet ham styrken til at føre holdet til Superbowl i 1999. I forrige sæsons åbningskamp mod New York Giants testede Gud igen Kurt Warner. Her fik han en omgang prygl, hvis lige ikke er set siden Muhammad Alis berømte "Rumble in the Jungle" mod George Foreman for 30 år siden. Men i modsætning til Ali, der kom ud af tovene og vandt kampen, blev Kurt Warner liggende. Slået ud med en så kraftig hjernerystelse, så onde røster ville mene, at han aldrig igen kunne komme op på det samme niveau.
Det gjorde han. Desværre kun på træningsbanen. For selvom Kurt Warner siden hen kom til at trække i sin holddragt, blev han forvist til sidelinien. Han overtog en rolle som træner/koordinator og mentor for sin unge afløser. Uden selv at komme på banen. På sidelinien blev han vidne til et hold, der klarede sig fint uden ham. Holdet kom i conference-finalen, og da afgørelsens tid var inde, knækkede hans unge protegé under presset.
I en tale kort tid efter sagde Kurt Warner, at det var hans forhold til Gud, som havde kostet ham pladsen i startopstillingen. Selv om han senere dementerede sin egen udtalelse -det var taget ud af en sammenhæng- var det åbenlyst for enhver, at der var sprækker i cementen, som holdt Kurt Warner fast til Saint Louis Rams.
Den første dag i juni er en speciel dag for spillere og holdejere i NFL. Det er den dag, hvor ligaens hold kan fritstille de højtlønnede spillere, som gør, at de er i fare for at overskride det lønloft, som ligaen har sat på et holds samlede spillerlønninger. På den ene side er det en mulighedernes dag, fordi visse hold kan sikre sig en veteran med dertilhørende erfaring for billige penge, og på den anden side kan det være en sorgens dag for de spillere, som bliver fritstillede uden mulighed for at finde arbejde andetsteds.
1. juni var ikke mere end få timer gammel, før det var officielt, at Guds egen mand, Kurt Warner, ikke havde en fremtid i Saint Louis. Men hvor skulle han så hen? Af ligaens 31 resterende hold, var der kun et, hvor man skulle mene, han IKKE ville tage til; New York Giants. Holdet havde brugt mange ressourcer på at skaffe en signatur fra collegespilleren Eli Manning, og havde oven i købet dumpet deres egen stjernequarterback, Kerry Collins, for at få plads til Manning under lønloftet. Manning er den mand, som træner, Tom Coughlin offentligt har udtalt, han vil bygge et hold op omkring. Derfor stod der intet i sol, stjerner eller måne om, at man ønskede sig andre quarterbacks end ham.
Flere klubber var interesserede i Kurt Warner, men i NFL er en enkelt sæson væk fra banen tæt på at være en livstid, så visse steder var han allerede glemt. Han havde brug for et hold, hvor han kunne få spilletid. Derfor var det en af de seneste års mest overraskende handler, da Kurt Warner efter få timer som jobsøgende offentliggjorde, at han i denne sæson skal spille for New York Giants. Det samme hold, der i sidste års åbningskamp bankede ham sønder og sammen, så hans muligheder for at fortsætte karrieren virkede tvivlsomme.
Prisen, som New York Giants havde betalt for Manning, var historisk høj, så man skulle tro, at de ville gøre alt for ham. Derfor var det umiddelbart uforståeligt, at Kurt Warner ville sætte sig i en situation, der på mange måder mindede om den, der havde sat hans tro på prøve i Saint Louis.
I eftertiden har handlen taget sig ud som en velovervejet manøvre fra begge parters side. Fra sin tidligere arbejdsgiver medbringer Warner udelukkende rosende udtalelser. Det var Warner, der gjorde Marc Bulger til den quarterback, der i NFLs all-star finale, ProBowl, blev kåret til kampens spiller, og det var Warner, som fra sidelinien førte sit tidligere hold til conference-finalen.
Da New York søndag den 12. september fik tæv i åbningskampen af Philadelphia Eagles var det med Kurt Warner som startende quarterback. Det er hans rolle at udfylde tiden, indtil Eli Manning er klar til at tage skridtet fra collegerækkerne til startende quarterback i NFL.
Det kan på forhånd virke som en sørgelig tjans at skulle udfylde pausen. Men Warner har god grund til at tænke If I can make it there, I'll make it anywhere. Han har fået struktureret sin kontrakt, så han selv kan beslutte, om han vil fortsætte næste år, og med en god sæson under bæltet har han gode muligheder for selv at beslutte, hvor han skal hen.
Udover sin tro medbringer Kurt Warner noget nyt til New York. The Big Apple har pludselig fået håb. Et håb for, at deres nyindkøbte veteran-quarterback kan udfylde pladsen, så Manning i ro og mag kan vende sig til den høje hastighed i NFL. I Kurt Warners skygge venter håbet på at indtage New York.
Det gjorde han. Desværre kun på træningsbanen. For selvom Kurt Warner siden hen kom til at trække i sin holddragt, blev han forvist til sidelinien. Han overtog en rolle som træner/koordinator og mentor for sin unge afløser. Uden selv at komme på banen. På sidelinien blev han vidne til et hold, der klarede sig fint uden ham. Holdet kom i conference-finalen, og da afgørelsens tid var inde, knækkede hans unge protegé under presset.
I en tale kort tid efter sagde Kurt Warner, at det var hans forhold til Gud, som havde kostet ham pladsen i startopstillingen. Selv om han senere dementerede sin egen udtalelse -det var taget ud af en sammenhæng- var det åbenlyst for enhver, at der var sprækker i cementen, som holdt Kurt Warner fast til Saint Louis Rams.
Den første dag i juni er en speciel dag for spillere og holdejere i NFL. Det er den dag, hvor ligaens hold kan fritstille de højtlønnede spillere, som gør, at de er i fare for at overskride det lønloft, som ligaen har sat på et holds samlede spillerlønninger. På den ene side er det en mulighedernes dag, fordi visse hold kan sikre sig en veteran med dertilhørende erfaring for billige penge, og på den anden side kan det være en sorgens dag for de spillere, som bliver fritstillede uden mulighed for at finde arbejde andetsteds.
1. juni var ikke mere end få timer gammel, før det var officielt, at Guds egen mand, Kurt Warner, ikke havde en fremtid i Saint Louis. Men hvor skulle han så hen? Af ligaens 31 resterende hold, var der kun et, hvor man skulle mene, han IKKE ville tage til; New York Giants. Holdet havde brugt mange ressourcer på at skaffe en signatur fra collegespilleren Eli Manning, og havde oven i købet dumpet deres egen stjernequarterback, Kerry Collins, for at få plads til Manning under lønloftet. Manning er den mand, som træner, Tom Coughlin offentligt har udtalt, han vil bygge et hold op omkring. Derfor stod der intet i sol, stjerner eller måne om, at man ønskede sig andre quarterbacks end ham.
Flere klubber var interesserede i Kurt Warner, men i NFL er en enkelt sæson væk fra banen tæt på at være en livstid, så visse steder var han allerede glemt. Han havde brug for et hold, hvor han kunne få spilletid. Derfor var det en af de seneste års mest overraskende handler, da Kurt Warner efter få timer som jobsøgende offentliggjorde, at han i denne sæson skal spille for New York Giants. Det samme hold, der i sidste års åbningskamp bankede ham sønder og sammen, så hans muligheder for at fortsætte karrieren virkede tvivlsomme.
Prisen, som New York Giants havde betalt for Manning, var historisk høj, så man skulle tro, at de ville gøre alt for ham. Derfor var det umiddelbart uforståeligt, at Kurt Warner ville sætte sig i en situation, der på mange måder mindede om den, der havde sat hans tro på prøve i Saint Louis.
I eftertiden har handlen taget sig ud som en velovervejet manøvre fra begge parters side. Fra sin tidligere arbejdsgiver medbringer Warner udelukkende rosende udtalelser. Det var Warner, der gjorde Marc Bulger til den quarterback, der i NFLs all-star finale, ProBowl, blev kåret til kampens spiller, og det var Warner, som fra sidelinien førte sit tidligere hold til conference-finalen.
Da New York søndag den 12. september fik tæv i åbningskampen af Philadelphia Eagles var det med Kurt Warner som startende quarterback. Det er hans rolle at udfylde tiden, indtil Eli Manning er klar til at tage skridtet fra collegerækkerne til startende quarterback i NFL.
Det kan på forhånd virke som en sørgelig tjans at skulle udfylde pausen. Men Warner har god grund til at tænke If I can make it there, I'll make it anywhere. Han har fået struktureret sin kontrakt, så han selv kan beslutte, om han vil fortsætte næste år, og med en god sæson under bæltet har han gode muligheder for selv at beslutte, hvor han skal hen.
Udover sin tro medbringer Kurt Warner noget nyt til New York. The Big Apple har pludselig fået håb. Et håb for, at deres nyindkøbte veteran-quarterback kan udfylde pladsen, så Manning i ro og mag kan vende sig til den høje hastighed i NFL. I Kurt Warners skygge venter håbet på at indtage New York.
