Cupra Born: som en ID.3 på turbocharge?
Cupra har løftet sløret for ny elbil
CUPRA satte for et par år siden ud på egen hånd, efter en tilværelse som tilnavn til Seats performance-modeller - og det har resulteret i en væsentlig mere aggressiv og sportslig fremtoning i modellerne siden da.
Nu kommer den elektriske Cupra Born, der er baseret på VW-gruppens MEB-platform - med afsæt i andre af gruppens biler som eksempelvis Volkswagen ID.3...
Cupra Born bliver dog tilgængelig med større batteripakker og en performance effekt på op til 231 hestekræfter. I den helt "store" udgave med 77 kWt batteripakke kan man få en ekstra hurtig 125 Kw DC-lader, der giver opladning til 100 kilometers kørsel på syv minutter.
Der er fokus på dynamik og en underholdende køreoplevelse - med sportsaffjedring og aktive DCC-dæmpere, med forskellige indstillingsprofiler - herunder en sportslig CUPRA-mode.
Visuelt tager Born sine tegn Cupra Formentor, der giver sig til kende med et muskuløst udtryk i elbilens ydre og indre.
Cupra Born 77 kWt får en rækkevidde på op til 540 kilometer på en opladning - og klarer 0-100 km/t på 7 sekunder.
Bilen påbegynder produktion i september 2021.