Brøndby - Barcelona
"Den Lille" mod "Den Store". Laudrup mod Rijkaard.
Jeg ved med 100% sikkerhed, at jeg kommer til at sidde klistret til skærmen her på torsdag og jeg kommer ikke til at sidde alene på mit nyindrettede kollegieværelse - om Brøndby har nogen reel chance mod Barcelona, kan der vel ikke herske nogen tvivl om! OB har jo også engang slået Real Madrid, ikke?
Tilbage i realiteternes verden, så er Barcelona nok en ret så stor mundfuld for det unge, men meget talentfulde mandskab fra vestegnen. Man kunne fristes til at sige, at det gælder om at begrænse nederlaget, at spillerne kan se sig selv i øjnene efter kampen og sige: "Vi gjorde det sgu godt nok!".
Men på en eller anden måde, så kan den store overraskelse jo sagtens komme. Barcelonas spillere undervurderer sikkert Brøndbys spillere og hvis Laudrup og Faxe formår at banke tilpas megen gejst ind i deres drenge og vejret måske driller de varmblodede spaniolere, så er intet umuligt.
Det hele falder og står vel med Brøndbys midtbane. I skrivende stund er der megen tvivl om generalen og fighteren Morten Wieghorst, som end ikke har haft mulighed for at træne med sine holdkammerater pga. en skade, så Thomas Kahlenberg er eneste faste midtbanespiller, der er meldt 100% fit for fight, da Martin Retov jo har en spilledags karantæne og først træder ind i truppen til returopgøret.
Dertil kommer, at den sidste træningskampe, som Brøndby har brugt som opvarming til opgøret mod catalanerne, jo endte med en mindre ydmygelse i kraft af et 0-3 nederlag til slovakiske Zilinia, mens Barcelona jo i øjeblikket fejrer den ene triumf efter den anden i den spanske liga, senest med en 1-0 sejr over mesterskabsaspirenterne fra Valencia.
Det bliver en spændende kamp, men lad os håbe, at det ikke bliver en ulige en af slagsen. Drop klubfarver og tag de rød-hvide briller på. Brøndby er det eneste tilbageværende danske hold i en europæisk klubturnering. Et hold, som bør kunne regne med stor opbakning fra hele den danske befolkning.