Blood Creek
Overnaturlig gyser af instruktøren bag 8 mm
Drengerøvs faktor og Info
Drengerøvs faktor: 70 %(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor)
Blood Creek - Trailer
Under anden verdenskrig fik en særlig deling nazister til opgave at opsøge runesten, som Hitler var overbevist indeholdt okkulte kræfter og overnaturlige evner. Det førte i 1936, den tyske forsker Richard Wirth (Michael Fassbender), til den lille sydstats by Town Creek, som ligger i Alabama, hvor han søger husly hos en tysk bonde familie ved navn Wollner. Det viser sig nemlig, at familien ligger inde med en runesten, som Hr. Wirth gerne vil undersøge nærmere.
Ca. 71 år senere… Ambulancerederen Evan Marshalls (Henry Cavill) liv er gået i stå efter hans bror Victor (Dominic Purcell) forsvandt sporløst på en camping tur for mere ned to år siden. Men pludselig en dag dukker broderen atter op. Han virker forvildet og paranoid.
Victor beder om Evans hjælp til, at skaffe sig nogle våben, hvilket Evan gør uden, at stille spørgsmål ved hvorfor. De mødes ved daggry og begiver sig ud til familien Wollners gård. Det viser sig nemlig, at Wollner familien har holdt Victor fanget og tortureret ham, som en slags ofring, for den nu overnaturlige Hr. Wirth, der er blevet holdt til fange i familiens kælder siden 1936.
Men brødrenes hævntogt mislykkedes og da Mr. Wirth ved et uheld slipper fri af sit fangenskab, må brødrene bekæmpe ondskaben selv, for at overleve og ophæve familien Wollners forbandelse.
Blood Creek har bestemt nogle gode elementer i sig. Historien halter ganske vist lidt hist og her, muligvis fordi instruktøren og manuskript forfattere havde et kontroverse under indspilningerne, hvilket medførte, at instruktøren selv valgte at omskrive dele af manuskriptet.
Filmen er instrueret af veteran instruktøren Joel Schumacher, der tidligere har stået bag hits som Falling Down, Phone Booth og The Client, men ligeledes har lavet mindre heldige film som Batman Forever, Batman & Robin og Bad Company. Det lader til, at Schumacher er bedst, når han holder sig til den ”beskedne” historie, hvilket er præcis, hvad Blood Creek er.
Filmens korte spilletid gør den intens og Michael Fassbender skal nok få de små hår til, at rejse sig i nakken som den ondskabsfulde Mr. Wirth. Så er man til overnaturlige gysere, er filmen bestemt et kig værd.
Blood Creek udkom den 31. august på dvd.
Udgivelsen indeholder intet ekstra materiale.
Teknisk information:
Original titel: Blood Creek
Alternativ titel: Town Creek aka Creek
Produktionsland og år: USA/Tyskland, 2009
Instruktør: Joel Schumacher
Medv: Henry Cavill, Dominic Purcell, Emma Booth, Michael Fassbender
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Længde: 87 min.
Distributør: Nordisk Film