Black Butterfly (Anmeldelse)
Antonio Banderas og kampen for at skrive den gode historie.
Antonio Banderas har oftest været synonym med den kære maskerede helt Zorro, eller som den bestøvlede kat i Shrek-franchisen. Han er en alsidig og interessant skuespiller, som formår at bruge sin spanske herkomst til at krydre sin engelske accent og fremtræden.
Det er dog ikke så tit, at vi hører noget til ham længere, men vi faldt dog over hans nyeste film, Black Butterfly. Her har han også fået Jonathan Rhys Meyers med på vognen i en noget anderledes og mystisk fortælling. Vi har kigget nærmere på, hvorvidt det en seværdig størrelse.
Filmen tager sit udgangspunkt hos forfatteren Paul, som er midt i en voldsom skriveblokade. Han kan ikke finde inspiration og sidder økonomisk i saksen - han er taget væk fra bylivet for at få fred til sine tanker, men møder pludselig den mystiske Jack, som hjælper ham i en situation med en vred chauffør. Sammen begynder de et mærkværdigt venskab, hvor man ikke rigtig har nogen fornemmelse af, hvor de begge står. Langsomt udvikler det sig til et spil mellem de to, hvor tilskueren må gøre sit bedste for at finde ud af, hvem der taler sandt.
Ved første øjekast kunne man godt frygte, at filmen er den slags ‘B-film’, hvor man blot profilerer den på at have store navne. Det er heldigvis ikke tilfældet med denne film, som faktisk bygger en interessant historie op, hvor man hele tror, at man har regnet den ud - men det har man ikke. Det skaber en ganske interessant dynamik i handlingen, hvor man hurtigt bliver grebet af måden, hvorpå den er fortalt og udført.
Vi ser en anderledes Banderas i denne film - han er meget mere nede på jorden med et snert af mystik og formår at spille eminent overfor den badguy-lignende Rhys Meyers. Der er dog visse øjeblikke, hvor plottwist-effekten bliver lidt for meget og filmen lines næsten op til netop at skulle have sine gyldne øjeblikke udlevet på disse situationer - det fungerer i de fleste øjeblikke, mens nogle af dem bliver lidt for søgte.
Handlingen er tilpas minimalistisk og nervepirrende, hvor man med få virkemidler formår at få en stabil og underholdende handling på banen. Det er interessant at se, hvor meget filmen egentlig kan få ud af et mindre budget, få skuespillere og en minimal historie. Selve filmen spiller på det at skrive en historie - at udleve den i øjeblikket, og det bliver derfor en fin lille fundering over det at skabe noget kreativt.
Samlet set er Black Butterfly en positiv lille film, du måske ikke vidste, var udkommet. Filmen har haft sin premiere d. 28. august, så hvis du er klar lidt lavmælt, underspillet, jordnært og mystificeret underholdning, så kan Black Butterfly snildt skabe lidt god underholdning på en våd sommerdag.
