Biomutant markerer snarlig lancering med Star Wars-inspireret spiltrailer
Det kommende Kung-Fu RPG venter lige rundt om hjørnet
Biomutant blev først annonceret af THQ Nordic i 2017 - og er nu fastlagt til lancering den 21. maj 2021 - altså lige om lidt.
Spillet der udvikles af svenske Experiment 101 er et action-RPG spil, der kombinerer klassiske RPG-elementer med kung-fu fighting og muligheden for at skabe sit eget monster af et muteret dyr.
Spillet er udviklet som en single-player kampagne - og det ser faktisk ekstremt underholdende ud - ikke mindst takket være den seneste trailer, der med udgivelse på datoen 4. maj, er stærkt inspireret af Star Wars-trailere.