Connery

Bingewatching gør dig deprimeret

"Bare lige ét afsnit mere!"

Vi har allesammen prøvet det. Der er lige kommet en helt ny sæson af den serie, vi er igang med, så selvfølgelig skal vi lige se et afsnit.

Bare lige et.

Og lige et mere.

Og så lige et sidste.

Og flere timer senere, når Netflix fordømmende spørger "Are you still watching?", må man halvt hysterisk svare "Ja, Netflix, ellers må jeg jo holde mig fra alle sociale medier de næste dage pga. risiko for spoilers!"

Men måske du alligevel skulle have løbet den risiko og slukket lidt før. Spoilers er trods alt lidt bedre end alternativet. Flere undersøgelser viser nemlig, at der meget vel kan være en sammenhæng mellem binge-watching og depression. University of Toledo bad 400 voksne om at besvare et spørgeskema angående deres TV-vaner. Ud af de 400 så 77% i gennemsnit fjernsyn i to timer eller mere om dagen, imens 35% beskrev dem selv om binge-watchers. Undersøgelsen viste tilmed, at dem, der beskrev sig selv som binge-watchers, havde et højere stressniveau, angst og depression end de andre deltagende. 

Men hvor meget er så for meget? En anden undersøgelse fra American Journal of Epidemiology i 2011 fandt ud af, at tre timers tv om dagen, højnede kvinders risiko for depression med 13%. 

Meget tyder altså på, at det kan være en god idé at skrue lidt ned for tv-kiggeriet. Især fordi der måske bare venter en anden risiko for depression, når du er færdig med din serie. Post-Binge Blues. Jep, det lyder virkelig som first world problems, og det er det måske også - men ikke desto mindre er der stadig noget om snakken. Flere fortæller nemlig, at de oplever en vis form for tomhed og angst, når de skal vinke farvel til de mennesker, de har fulgt i de 13 intense timer, en sæson varede - og nu er der måske et helt år til, man skal se dem igen! Og hvad skal man så lave i mellemtiden? Det er lidt, som om at svaret "Gå ud og lev i den virkelige verden" ikke er til stort trøst. 

via GIPHY

ANNONCE

Men hvad gør vi så? Nu når det er umuligt at forestille sig, at vi rent faktisk stopper binge-watching, er alt håb så bare ude? Heldigvis ikke! Her er nemlig et par tips til, hvordan du kan binge-watche med god (eller i hvert fald lidt bedre) samvittighed:

1) Hold et par pauser undervejs.

Når vi ser TV, sidder vi som regel ned, eller hvis det skal være rigtig behageligt, ligger vi. Uanset hvad er vi i stilstand, hvilket sænker vores forbrænding. Men et eksperiment fra Australien kan måske give os et lille håb. Forskere benyttede nemlig accelerationsmålere til at måle bevægelserne på meget dovne mennesker, som sad ned det meste af tiden, og de fandt ud af, at jo højere antal af pauser fra den stillesiddende inaktivitet er lig med mindre talje. Og det kommer måske ikke som en overraskelse, men vi snakker altså bare ganske små pauser. Fx hvis du har tænkt dig at kværne 5 afsnit af Breaking Bad, så sørg for at holde en pause mellem hvor episode, hvor du laver.. et eller andet. Uanset om du rejser dig for at lave 10 armbøjninger, eller om det bare er for at hente flere snacks (okay, måske ikke bedste eksempel, men alligevel..), så giver det en pause og starter din forbrænding igen. 

2) Vær aktiv, imens du ser.

Okay, den her er straks lidt mere krævende, men derfor også en hel del mere effektiv. Som sagt er din forbrænding meget lav, når du bare sidder i sofaen og ser tv - også meget lavere, end hvis du kører bil eller læser en bog. Derfor er det en god idé at holde dig igang, imens du ser TV. Og her er det altså ikke nødvendigt at investere i et løbebånd midt i stuen, nej - mindre kan gøre det. Læg tøj sammen, tag din bærbare med ud, når du vasker op, eller hvis du virkelig vil have forbrændingen igang, så lav et par mavebøjninger imens - to fluer med ét smæk! 

3) Vær meget aktiv, når du ikke ser TV.

Hvis du ved, du har tænkt dig at bruge hele din lørdag i selskab med House of Cards, kan en 10 kilometers løbetur så gøre op for det? 

Ja og nej. 

Flere undersøgelser viser nemlig, at selvom vi generelt lever sundt, så kan det at sidde for meget ned stadig korte vores liv. En nylig undersøgelse viser dog, at hvis man træner i længere tid ved moderat intensitet (omkring 60-75 minutter om dagen) kan eliminere sammenhængen mellem ens død og ens stillesiddende inaktivitet. Men hvis du er hardcore binge-watcher, vil jeg nok stadig råde dig til at implementere et par aktive pauser her og der. Du ved. Bare for en sikkerheds skyld! 

4) Vær bevidst om dine spisevaner, imens du ser TV.

Og så er der lige det der med snacking. Det er bare, som om man ikke kan spise uden at se TV, og undersøgelser viser da også, at binge-watching ofte hænger uløseligt sammen med binge-eating. Af den usunde slags. Og det hjælper jo ikke ligefrem på det, vi allerede har prøvet at forebygge. Så tænk over, hvad du spiser og byt popcornene ud med gulerødder. Og sodavanden ud med vand. Rigeligt med vand. Kedeligt, måske, men til gengæld kan du så måske slippe afsted med at se en episode mere! 

5) Gå nu i seng.

Vi har hørt det titusind gange før, men nu siger jeg det altså alligevel: Det ødelægger din søvn at se TV lige før sengetid. Jeps, vi kan ikke komme udenom det, det er bare ikke en god idé. Hvorfor

1. Vi bliver automatisk længere oppe, når "bare lige ét afsnit mere" bliver til fire.

2. Skærmene kan forvirre vores produktion af melatonin, som regulerer vores søvnrytme. 

Og hvad gør vi så? Beslut en sengetid, som du holder dig til, og sluk så for TV'et 30 min før. Læs en bog, stir ud i luften eller hav sex. Hvad end du gør, så lad være med at tænde for fjernsynet igen. 

You can do it!

Og tænk så lige over det, næste gang du er på 5. episode af din yndlingsserie - der ér jo trods alt også en verden uden for Westeros!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce