Bedouin Soundclash - Street Gospels
En cd af en canadisk, reggae fanatisk, trio. Et reggae baseret soundclash.
Medie: Cd
Label: Side One Dummy
I begyndelsen, da 3 canadiske gutter; Jay Malinowski (sangskriver, sanger og guitarist), Eon Sinclair (bassist) og Pat Pengelly (trommeslager) gik og nærede den samme glødende kærlighed for reggae, valgte de at stifte deres eget band.
Et Soundclash må man sige det er, da de 3 mænd nærer kærlighed til reggae i alle dets afskygninger. Jay Malinowiskis kærlighed tilhørte The Clash og britiske Ska-bands, mens Sinclair var til Soca, Hip hop og Dancehall.
Det gør det svært at karakterisere deres musik da det varierer meget, og lyder som Bedouin Soundclash og ikke noget andet.
'Storslået enkelthed' bliver der skrevet om Bedouin Soundclash, og deres musik som tilhører reggae/dub genren. Dog med et poppet præg, der heldigvis ikke fjerner alle de sprøde reggae rytmer.
Reggae har en tendens til at sætte sit præg i alle genrer, men i stedet har Bedouin Soundclash støvsuget musikmarkedet for at mixe det hele sammen til ét stort 'soundclash'. Dette gør de desværre ikke lige godt hver gang, når deres eksperimenterende forsøg med de musiske tendenser, indimellem ender ud i en lidt for tynd lyd. De catchy rytmer fra reggaen forsvinder de gange, hvor deres genre-mix ikke altid kompensere for det.
Den kontrastfulde titel 'Street Gospels' går igen på pladen. Pladen har sine gode numre, men også numre der for ofte ender i en følelsesløs gang whine. Jeg ved ikke om det er deres Soundclash der er resulteret i det, men lidenskaben synes flere steder at mangle.
Bedouin Soundclash lyder som Bedouin Soundclash, det er reggae der har haft støvsugeren ude, og umiddelbare referencer falder på Desmond Dekker og The Police, men med forsøg på en enkelhed der af og til falder igennem og bliver kedeligt.
Cd'en topper på den i hele Europa, radioaktuelle single 12:59 Lullaby. Den er opbygget af en lille hyggelig akustisk guitar og Jay Malinowiskis stemme, der flyder indover mens han synger om deres vuggevise. Et lille hyggeligt akustisk/indie/reggae nummer, der klassificerer Bedouin Soundclash meget fint.
2/6 Stjerner synes jeg Bedouin Soundclash fortjener. En hård dom måske, men vokalen mangler engagement. Idéen om deres multi-reggae lyd fuldføres ikke, og rent musisk falder den såkaldte 'storslået enkelthed' hen i en 'storslået' kedsomhed.
http://www.myspace.com/bedouin
Tracklisting:
01: Until We Burn In The Sun (The Kids Just Want A Love Song)
02: Walls Fall Down
03: St. Andrews
04: Trinco Dog
05: Hush
06: Bells Of 59
07: Higher Ground
08: 12:59 Lullaby
09: Nico On The Night Train
10: Gunships
11: Jealousy And The Get Free
12: Midnight Rocker
13: Hearts In The Night
Label: Side One Dummy
I begyndelsen, da 3 canadiske gutter; Jay Malinowski (sangskriver, sanger og guitarist), Eon Sinclair (bassist) og Pat Pengelly (trommeslager) gik og nærede den samme glødende kærlighed for reggae, valgte de at stifte deres eget band.
Et Soundclash må man sige det er, da de 3 mænd nærer kærlighed til reggae i alle dets afskygninger. Jay Malinowiskis kærlighed tilhørte The Clash og britiske Ska-bands, mens Sinclair var til Soca, Hip hop og Dancehall.
Det gør det svært at karakterisere deres musik da det varierer meget, og lyder som Bedouin Soundclash og ikke noget andet.
'Storslået enkelthed' bliver der skrevet om Bedouin Soundclash, og deres musik som tilhører reggae/dub genren. Dog med et poppet præg, der heldigvis ikke fjerner alle de sprøde reggae rytmer.
Reggae har en tendens til at sætte sit præg i alle genrer, men i stedet har Bedouin Soundclash støvsuget musikmarkedet for at mixe det hele sammen til ét stort 'soundclash'. Dette gør de desværre ikke lige godt hver gang, når deres eksperimenterende forsøg med de musiske tendenser, indimellem ender ud i en lidt for tynd lyd. De catchy rytmer fra reggaen forsvinder de gange, hvor deres genre-mix ikke altid kompensere for det.
Den kontrastfulde titel 'Street Gospels' går igen på pladen. Pladen har sine gode numre, men også numre der for ofte ender i en følelsesløs gang whine. Jeg ved ikke om det er deres Soundclash der er resulteret i det, men lidenskaben synes flere steder at mangle.
Bedouin Soundclash lyder som Bedouin Soundclash, det er reggae der har haft støvsugeren ude, og umiddelbare referencer falder på Desmond Dekker og The Police, men med forsøg på en enkelhed der af og til falder igennem og bliver kedeligt.
Cd'en topper på den i hele Europa, radioaktuelle single 12:59 Lullaby. Den er opbygget af en lille hyggelig akustisk guitar og Jay Malinowiskis stemme, der flyder indover mens han synger om deres vuggevise. Et lille hyggeligt akustisk/indie/reggae nummer, der klassificerer Bedouin Soundclash meget fint.
2/6 Stjerner synes jeg Bedouin Soundclash fortjener. En hård dom måske, men vokalen mangler engagement. Idéen om deres multi-reggae lyd fuldføres ikke, og rent musisk falder den såkaldte 'storslået enkelthed' hen i en 'storslået' kedsomhed.
http://www.myspace.com/bedouin
Tracklisting:
01: Until We Burn In The Sun (The Kids Just Want A Love Song)
02: Walls Fall Down
03: St. Andrews
04: Trinco Dog
05: Hush
06: Bells Of 59
07: Higher Ground
08: 12:59 Lullaby
09: Nico On The Night Train
10: Gunships
11: Jealousy And The Get Free
12: Midnight Rocker
13: Hearts In The Night
