Connery

Baywatch (Anmeldelse)

Bølgerne går højt i filmudgaven af kultserien Baywatch

2 ud af 6 stjerner
Baywatch - Trailer
United International Pictures - Baywatch (Anmeldelse) United International Pictures

The Beach

Livredderen Mitch Buchannon (Dwayne Johnson) er kongen af Emerald Bay stranden i Florida. Sammen med Stephanie Holden (Ilfenesh Hadera) og C.J. Parker (Kelly Rohrbach) passer han på strandgæsterne, mens han nyder livet under solen. Det er tidligt på sæsonen og optagelsesprøverne, hvor håbefulde unge kæmper om at blive optaget i korpset, er i fuld gang. Summer Quinn (Alexandra Daddario), Matt Brody (Zac Efron) og Ronnie Greenbaum (Jon Bass) er de tre heldige der får en chance på holdet, men Mitch er ikke glad for den tidligere guldmedaljesvømmer og blærerøv Matt, der tilsyneladende hellere vil kigge på damer og lege vågehals, end redde liv.

ANNONCE
United International Pictures - Baywatch (Anmeldelse) United International Pictures

Into the Blue

En dag skyller en pose med det dødsensfarlige narkotikum Flakka op på stranden og få dage senere skyller også liget af embedsmanden Rodriguez (Oscar Nuñez) op, så Mitch og de andre livreddere må lege detektiver og undersøge sagen og hvem der står bag mordene og narkosmuglingen. Det er en livsfarlig opgave, der bringer de 6 livreddere ud på dybt vand.

ANNONCE
United International Pictures - Baywatch (Anmeldelse) United International Pictures

Against the Odds

Kultserien Baywatch startede i 1989 og kørte i 11 sæsoner, frem til 1999. Den havde David Hasselhoff i hovedrollen som Mitch Buchannon og gjorde især Playboy-modellen Pamela Anderson til superstjerne. Serien blev faktisk aflyst efter første sæson, men overlevede via syndikering og blev derfor genoptaget af NBC og endte med at blive en af de mest populære Tv-serier nogensinde.

ANNONCE
United International Pictures - Baywatch (Anmeldelse) United International Pictures

For meget og for lidt

Baywatch filmen synes ikke rigtigt at vide, hvad den gerne selv vil. Den prøver at være kitsch, den prøver at være sjov, den prøver at være et drama og den prøver at være en actionfilm og den fejler på samtlige områder. Den vil for meget, men leverer for lidt, til trods for at både Johnson og Efron gør, hvad de kan.

ANNONCE
United International Pictures - Baywatch (Anmeldelse) United International Pictures

Bæ-watch

Seth Gordon formår ganske enkelt ikke at overfører Baywatch universet fra TV til film. Måske fordi serien i sig selv allerede er en form for parodi? Gordon og de ikke færre end 6 forfattere skulle nok have set et par sæsoner af serien og måske også den vellykkede 21 Jump Street film som inspiration, inden de lavede dette halvhjertede forsøg på en spillefilm, der stinker mere end en rådden Kaskelothval, der er skyllet i land på en varm sommerdag.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvs faktor: 50 %

Teknisk information:

Original titel: Baywatch

Land: USA, 2017

Instruktør: Seth Gordon

Medv.: Dwayne Johnson, Zac Efron, Alexandra Daddario, Kelly Rohrbach, Ilfenesh Hadera, Jon Bass, Priyanka Chopra, Rob Huebel, David Hasselhoff og Pamela Anderson

Genre: Action/Krimi/Thriller

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Atmos

Spilletid: 116 min

Dansk bio premiere: 1. juni 2017

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce