Batman, dansk prisvinder og millioner i eSport
Er bare nogle af ugens emner i denne udgave af OneTake Spil
Ugens program er blevet filmet i Malmö under Nordic Game, derfor får du muligheden for et kig og et lille indblik i en messe for spilentusiaster, der kunne fejre 10 års jubilæum.
YouTube vil gerne have fingrene i Twitch - om det lykkes eller ej er pt. uvidst - værterne runder situationen og vurderer plus og minus.
Xbox er smug startet med at løfte sløret for nogle af de mange nyheder, man havde forventet annoncereret i forbindelse med årets E3 messe - vi ser på den største.
Når der afsløres detaljer om et kommende Batman spil er forventningerne hos mange, tårnhøje, og når studiet bag spillet har samme navn som en gammel breakdance gruppe, så tegner det godt.
Spillene Dota og League of Legends, der spilles af millioner af mennesker, har gennem de seneste år i rekordtempo vokset sig større, spillene vækker dog stadigvæk ikke sammen genkendelighed som mere mainstream titler. Det kan være det ændrer sig eftersom, de ser ud til at slå alle rekorder for en præmie i en eSports turnering.
Som altid har vi taget et kig på input fra jer, der ser med. I sidste uge efterlyste vi blandt andet inspiration til et Pixel.tv spil, hvad kunne I tænke jer? Skal titlen være "Kongen af Pixel.tv", skal det være en simulator eller et platformspil? Vi er stadigvæk åbne for bud.
Det har været en tam uge når det gælder udgivelser, der er dog blevet plads til Wolfenstein: The New Order - et spil, der har delt vandene.
Hør også hvorfor Den Røde Kuffert ikke kom frem, se om Teemo igen har gemt et easteregg og hvad Thomas har gjort ved sin hånd.
Mere tv om spil, film og gear kan du finde lige her www.pixel.tv
God fornøjelse