Connery

Assassins Creed: Brotherhood (PS3)

Desmond er tilbage i rollen som Ezio og endnu engang skal der snigmyrdes på må og få.

5 ud af 6 stjerner
www.tothegame.com - Assassins Creed: Brotherhood (PS3) www.tothegame.com

Assassins Creed: Brotherhood (AC:B) er den direkte efterfølger til Assassins Creed II fra 2009. Spillet udkom præcis ét år efter forgængeren og har været længe ventet. Præcis som i 2’eren indtager man rollen, som Ezio Auditore, der vender tilbage til Monteriggioni, hvor onklen Mario, søsteren Claudia og moderen Maria bor. Byen bliver angrebet af Borgia-familien og herfra tager AC:B fart.

ANNONCE
www.tothegame.com - Assassins Creed: Brotherhood (PS3) www.tothegame.com

Den primære del af historien foregår i Rom, som er en enorm by med fem store distrikter. Væk er de lange loading-sekvenser, når man rejser gennem byer. I stedet kan man rejse med hest i Rom eller benytte sig af de underjordiske tunneler, man kan renovere. Man kan selvfølgelig også ”flyve” rundt på hustagene i vanlig AC-stil.


Som i AC:B’s forgængere går det ud på at snigmyrde forskellige mål. Der er tilføjet et væld af alternative missioner og hovedhistoriens missioner er utroligt varierede, hvilket gør, spillet aldrig føles ensformigt. Mikro-managementdelen, der i 2’eren foregik i Monteriggioni, er nu flyttet til Rom, hvor du kan renovere byen, der er under Borgia-familiens indflydelse.

ANNONCE
www.tothegame.com - Assassins Creed: Brotherhood (PS3) www.tothegame.com

Der er stadig collectibles i form af fjer, flag og deslige. Kamerastyringen fungerer 90% af tiden, AI’en halter stadig en del, men er dog forbedret, men alt i alt er spillet forbedret på nærmest alle punkter. En nævneværdig tilføjelse til spillet, er Ezios mulighed for at rekruttere snigmordere til ”the Brotherhood”, hvilket giver en hel ny spildimension, når man skal planlægge mord og missioner.

Af helt nye tiltag i AC-serien er multiplayerdelen. Der er fem forskellige spilmodes, der alle byder på en hel ny AC-spiloplevelse og kan varmt anbefales.

ANNONCE
www.tothegame.com - Assassins Creed: Brotherhood (PS3) www.tothegame.com

Grafikken i AC:B er ikke forbedret det store i forhold til AC2. Der er overordnet set tale om et rigtig flot spil med lækre animationer. De forskellige dele i byen er meget forskellige og har hver især deres særpræg. Mellemsekvenserne er forbedret i forhold til AC2, hvor de blev skæmmet af nogle grimme animationsfejl. Der er ikke tale om nye grafiske standarder, men spillet er helt klart over middel.


Som i 2’eren er danske Jesper Kyd også komponist på AC:B. Der er tilføjet baggrundsmusik, som fungerer utroligt godt. Stemningen er hele tiden sat og det er med til at drage spilleren ind i spillet. De lyde, der er i spillet, passer ligeledes godt ind og bidrager til et overordnet set rigtig godt lydbillede.

ANNONCE
www.tothegame.com - Assassins Creed: Brotherhood (PS3) www.tothegame.com

Hvor jeg sidste år var utrolig kritisk i forhold til AC2, der hurtigt blev ensformigt, er jeg anderledes positivt stemt overfor AC: Brotherhood.

Spillet har dets småfejl, men i det store hele er spillet rigtig godt. Der er utrolig mange timer i AC:B, hvis man fokuserer på historien.

Vil man gå 100% i dybden med spillet, tør jeg ikke spå om, hvor mange dages spilletid der er. En enkel, effektiv gennemspilning bør tage omkring 12-15 timer uden sidemissioner, måske mindre, hvis man kan holde sig fra alle de små ting, spillet giver dig mulighed for at lave (hvilket jeg ikke kunne). Skal alt prøves render det hurtigt op i +25 timer.

Hvorvidt dette er sidste spil i serien, har jeg lidt svært ved at fastslå. Dertil skal man opleve slutningen og drage sine egne konklusioner.

ANNONCE
Karakter

Der gives karakter for henholdsvis gameplay, grafik, lyd og holdbarhed. Den samlede score er ikke en total af disse, men er anmelderens overordnede vurdering af spillet.


Gameplay: 5/6

Grafik: 4/6

Lyd: 5/6

Holdbarhed: 4/6

Samlet score: 5/6

ANNONCE
Information

Titel: Assassins Creed: Brotherhood – AC3/AC:B

Platform: PS3/Xbox360/PC

Genre: 3. persons action-adventure

Udvikler: Ubisoft Montreal (singleplayer). Ubisoft Annecy (multiplayer)

Udgiver: Ubisoft

Antal spillere: 1 singleplayer – 2-8 multiplayer

Udgivelsesdato: 19. november 2010

ANNONCE
AC: Brotherhood E3 trailer
I samarbejde med

Spilanmeldelsen bliver leveret i samarbejde med Gamescribe.dk, som står for at levere spil til vores anmelder. 

Med Gamescribe.dk kan du leje dine spil billigt på nettet. Du beholder spillet, til du er færdig med at spille. Derefter sender du spillet portofrit tilbage. Når Gamescribe.dk modtager spillet retur, sender de dig et nyt.

Det er en nem måde, at prøve mange forskellige spil, uden at investere for mange penge i dem selv. Der er desuden ingen bøder og gebyrer. Læs mere om Gamescribe.dk og oprettelse her

Bemærk:
 

Anmeldelsens karakter er ikke nødvendigvis Gamescribe.dk's vurdering af spillet. Karakteren gives 100% uafhængigt af samarbejdet.


 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce